0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reaktioner på EU-pakke: Frygt for biomasse, begejstring for brint og slutdato for benzin

Kritik fra grønne organisationer og overvejende positive meldinger fra brancheorganisationerne. Sådan er reaktionerne på EU-Kommissionens nye klimapakke.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Omfanget af EU-Kommissionens nye klimapakke, Fit for 55, kan måles på alenlange direktivtekster, men en god målestok er også de mange reaktioner, der er indløbet fra interesseorganisationer og politikere.

De viser også, at mange interesser skal balanceres i de forhandlinger, der venter med EU-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet.

Klimamonitor bringer et udpluk her.

Greenpeace: Benzin på klimakrisen

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder for Greenpeace i Danmark, er kritisk over for, om pakken vil leve op til Parisaftalen.

»På trods af al hypen i dag vil mange af disse foreslåede politikker ikke have effekt før om minimum 10 år – eksempelvis forslaget om at blive ved med at sælge fossilbiler til 2035 – mens andre forslag decideret vil være som at hælde benzin på klimakrisen: eksempelvis forslaget om at kalde afbrændingen af træ til energiformål “bæredygtigt” og “CO2-neutralt”,« skriver hun i en kommentar.

Selv om biomassen pålægges krav om at leve op til affaldshierarkiet, så stoler hun ikke på det. Hun er bange for at efterspørslen på biomasse stiger, fordi det anerkendes som vedvarende energi, og at det uanset bæredygtighedskriterier medfører ekstra skovfældning.

»En ny skat på flybrændstof vil formentlig, i Kommissionens forslag, komme for sent, være for lav og være fuld af undtagelser for en række type af flyvninger,« lyder det videre fra Greenpeace-lederen.

Rådet for Grøn Omstilling er kritisk

Daria Rivin fra miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er ikke imponeret, selv om EU-Kommissionen vil stoppe salget af benzinbiler fra 2030 og have opsat ladestandere.

»Der gøres alt for lidt, for hurtigt at elektrificere transportsektoren, mens der endnu engang er fokus på at nå målet via øget iblanding af biobrændstoffer, der ikke bæredygtigt kan skaleres op. Man vælger endnu engang at prioritere kortsigtede økonomiske interesser, i stedet for at stille skrappe krav, der faktisk kan få omstillingen til at gå hurtigere,« udtaler Daria Rivin i en pressemeddelelse.

Rådgivende ingeniører: Hvordan bliver samspil med nationalt klimamål?

Henrik Garver, adm. direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, er positiv for, at gøre flere af klimamekanismerne europæiske, frem for nationale.

»Det er grundlæggende sundt, da CO2 ikke kender grænser, og da kvotesystemet samtidig skaber et marked, og sætter en reel pris på CO2-udledning,« udtaler han.

Senere efter nøjere granskning vil han uddybe sit syn på, hvordan pakken spiller sammen med det danske klimamål.

Wind Denmark: VE-mål presser

Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark, er glad for, at EU vil øge målet for vedvarende energi fra 32 til 40 procent i 2030, selv om han kalder det et »absolut minimum«.

»Tempoet i udbygningen med vindenergi skal forøges med tæt på en faktor 3 i forhold til i dag for at nå det nye forøgede mål for grøn energi i 2030. Det nye mål stiller derfor også krav til, at medlemslandene herunder Danmark sætter udbygningen med vind og sol op i et højere gear,« siger Martin Risum Bøndergaard.

Dansk Erhverv: Klimatold er vigtig

Ulrich Bang, klima- og energichef i Dansk Erhverv, er glad for, at forureneren kommer til at betale, og at der sikres lige konkurrencevilkår, blandt andet med en vigtig rolle til klimatolden.

»Nogle af tiltagene, for eksempel en reform af kvotesystemet, kan isoleret set betyde højere omkostninger for europæiske virksomheder. Så det er vigtigt, at nye regler indføres på en fornuftig måde, der ikke svækker danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne. Men der kan tiltag som eksempelvis CBAM, denne her form for klimatold, medvirke til at tage højde for det scenarie, så det hilser vi velkomment i Dansk Erhverv,« siger Ulrich Bang.

DI: Mangelfuld energieffektivisering

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, kalder pakken en kæmpe gevinst for Danmark i form af øget eksport. Han så dog gerne øgede ambitioner for energieffektivisering.

Og så mener han, at klimatolden er utilstrækkelig for virksomheder, der eksporterer varer ud af EU. Derfor vil han bevare de dele af CO2-kvotereglerne, som forhindrer, at produktionen flytter ud af Europa, skriver han i pressemeddelelsen.

»Målet må være at sikre ens konkurrencevilkår for europæiske og ikke-europæiske virksomheder, der sælger deres varer i EU. Samtidig skal virksomheder, der eksporterer ud af EU, sikres fair og konkurrencedygtige vilkår,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Energi: Grøn energi skal beskattes lavere

Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, er glad for kvotereform, men havde gerne set et højere mål for vedvarende energi.

»Og endeligt er det vigtigt, at man tager skridt til at rette op på det helt urimelige i, at vedvarende, grøn energi i mange tilfælde – også i Danmark – beskattes hårdere end brug af sorte, fossile brændsler,« siger Anders Stouge han i en pressemeddelelse.

Brintbranchen positiv

Tejs Laustsen Jensen, direktør for Brintbranchen, glædes over mindstekrav til brintbaserede brændsler og et samlet certificeringssystem for grøn brint.

»Men ambitionerne for især transporten og for brugen af grøn brint kan, og bør, øges yderligere i det arbejde, der nu forestår med Europa-Parlamentet og Rådet,« udtaler Tejs Laustsen Jensen.

Enhedslisten: Fremryk forbud

Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, siger, at pakken sig»sigter for lavt«. Målet bør ikke være en reduktion i 2030 på 55 procent, men 65 procent.

»Vi har som minimum brug for et stop for fossilbiler i 2030,« mener han.

Og så har han fokus på, at de mange ekstra energirenoveringer ikke skal resultere i et øget antal asbestofre. Derfor vil han have fokus på dét aspekt.

Politiken-analyse: Undgår Dan Jørgensens suppedas

Magnus Bredsdorff, Politikens klimaredaktør, skriver i en analyse, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har valgt en anden tilgang end i Danmark.

Ved at samle det hele i én pakke, som skal nå 2030-målet, undgår EU-Kommissionen den suppedas, den danske klimaminister Dan Jørgensen (S) er havnet i ved at forhandle parallelt, hvor der ikke på forhånd er koordineret en byrdefordeling mellem sektorer. Det skriver Politikens klimaredaktør

Kommissionsformand Ursula von der Leyen italesatte faktisk, at det skal ses som en netop en samlet pakke. Hvis nogle vil kritisere delelementer i pakken, må de pege på, hvordan man ellers kan nå 55 procents-målet, sagde hun til pressemødet.

Landbruget: Vi ville også gerne have været med

Niels Peter Nørring, klimadirektør for Landbrug & Fødevarer, havde gerne set, at landbruget også var omfattet af klimapakken, for så ville man sikre sig ens konkurrencevilkår i Europa frem for national klimaregulering. Det siger han til Politiken.

»Det er trist. Man skulle hellere sikre, at hele Europa og alle sektorer er med i den grønne omstilling, så vi kan udvikle os ud af det, og Danmark kunne være et fyrtårn, der inspirerer andre. Nu slipper mange af vores kollegaer og konkurrenter imidlertid for at gøre noget«, siger Niels Peter Nørring.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere