0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cowi, Tredje Natur og Arkitema
Visualisering: Cowi, Tredje Natur og Arkitema
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øger presset: Klimabevægelsen vil stævne By & Havn og Transportministeriet

Juraprofessor Ellen Margrethe Basse kalder det »interessant,« at man vil inddrage klima i en dansk retssag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lynetteholmprojektet har i løbet af sommeren fanget Bruxelles’ opmærksomhed, da Udvalget for Andragender under Europa-Parlamentet har valgt at tage sagen op til hastebehandling på grundlag af en borgerklage fra Klimabevægelsen i Danmark.

Samme bevægelse har nu besluttet sig for også at forsøge sig med retssystemet herhjemme. Klimabevægelsen har forberedt en stævning mod udviklingsselskabet bag Lynetteholm, By & Havn og Transportministeriet, fordi bevægelsen mener, at anlægsloven for Lynetteholmen blev godkendt på et forhastet grundlag, der er i strid med EU-lovgivningen.

Mette Mogensen
Foto: Mette Mogensen

»Rationalet fra vores side er, at når man starter et projekt af den art op, skal man tage højde for de samlede miljømæssige konsekvenser, både når det gælder vand og klima - det står i loven,« begrunder Klimabevægelsens advokat Eskil Nielsen, der har brugt sommeren på at skrive udkastet til stævningen.

EU-retten har i adskillige tidligere sager gjort det klart, at når man skal undersøge et projekts klima- og miljøeffekter, er det ulovligt at dele det op i stykker, for dermed at underdrive disse effekter, mener bevægelsen.

Eskil Nielsen bruger det spanske motorvejsprojekt ’Madrid Calle 30’ som eksempel, i det projektet var opdelt i 15 delprojekter. Her har EU-domstolen slået fast, at »formålet [med direktivet] ikke kan omgås gennem projektopdeling”, og at det så må vurderes, om de skal behandles samlet,« hedder det i dommen.

»Klimabevægelsen har ikke besluttet sig for en stævning ud fra en modstand mod infrastruktur eller projektet i det hele taget. Men lovgivningsmæssigt mener vi ikke det holder, når By & Havn splitter miljøundersøgelserne op i flere dele,« siger Eskil Nielsen med henvisning til det, som er blevet døbt salamimetoden.

»Man skal lave de undersøgelser, der står i loven, i stedet for at komme op med alle mulige omskrivninger af planerne for projektet, for at undgå undersøgelserne,« tilføjer advokaten.

Det er dog ikke kun By & Havn, der er på bevægelsens anklagebænk men også Transportministeriet.

»Vi mener ikke, det er klogt at den danske stat med så enormt et projekt, bare springer ud fra 10-meter-vippen og så håber på, der er vand i bassinet,« siger Eskil Nielsen, igen med henvisning til opsplitning af miljøundersøgelserne.

Skyldes jeres stævning også, at I vejrer morgenluft, fordi EU nu interesser sig for sagen?

»Nej, det er et supplerende skridt,« siger Eskil Nielsen.

Ny miljøvurdering undersøger byudvikling

Når staten har valgt at dele miljøvurderingerne op, på trods af, at eksperter og modstandere har kaldt det i strid med EU-lovgivningen, har argumentet været, at det ikke er sikkert, at Lynetteholm skal bruges til byudvikling. Måske skal den kun stormflodssikre og have plads til græssende får, har transportminister Benny Engelbrechts (S) svar lydt.

Alligevel har staten efter anlægslovens vedtagelsen for Lynetteholm i juni sat gang i anden del af miljøvurderingerne i form af en strategisk miljøvurdering, som skal undersøge mulighederne for byudvikling og infrastruktur, skrev Transportministeriet i en pressemeddelelse i midten af juli.

Derudover har Byrummonitor tidligere beskrevet indholdet af ellers mørklagte rapporter for finansiering og organisering af Lynetteholm udarbejdet af revisionsfirmaet Ernst & Young, hvor det fremgår, at der allerede er regnet på flere modeller for byudvikling på øen.

»Man har også med Infrastrukturplan 2025 her i juni reserveret 12,7 milliarder til projektet, og det er jo helt i tråd med, at man lige fra start, da Lynetteholmen blev præsenteret i Statsministeriet, talte om et samlet projekt, der er en slags »Kinderæg« med 35.000 boliger, metro og ringvej. Det, vi så skal se på retligt, er, om det er OK, at man så bare går i gang uden at have et overblik over, hvad det samlet betyder for klima og miljø,« siger Eskil Nielsen.

Interessant at bruge klima i en retssag

Men opsplitning af miljøvurderingerne er kun den ene del af Klimabevægelens argumentation. I stævningen refererer Eskil Nielsen blandt andet til, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent, til Parisaftalen og til ’Den europæiske grønne pagt’ fra EU-kommisionen som baggrund for, at regeringerne loyalt skal efterleve direktivernes formål om en »reel samlet vurdering af klimamæssige- og øvrige miljømæssige konsekvenser af planer og projekter.«

Uden en samlet vurdering af de klimamæssige virkninger af projektet kommer Danmark ikke til at bidrage loyalt til opfyldelsen af målet om en klimamæssig balance, argumenterer Eskil Nielsen.

»Man er nødt til fra start at tage højde for den samlede klimabelastning af hele projektet,« mener han.

Og det er det klimamæssige aspekt, der gør, at professor i miljøret på Juridisk Institut, på Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse, vil følge sagen med interesse.

Privat
Foto: Privat

Hun vil ikke spå om sagens udfald, men synes under alle omstændigheder, det er vigtigt at rejse den.

»Det er interessant, at de forsøger at inddrage domstolene i forhold til klima, for det er der ikke tradition for i dansk ret,« siger Ellen Margrethe Basse.

»Vi er selvfølgelig forpligtet til at inddrage EU-lovgivning, men at inddrage Parisaftalen ville man ikke normalt gøre. Vi har en meget gammel grundlov, der i modsætning til mange andre landes konstitutioner ikke har indbygget for eksempel hensynet til fremtidige generationer,« siger hun.

Ifølge Ellen Margrethe Basse er det langt mere udbredt i for eksempel USA retsligt at inddrage klimahensyn.

Line Barfod, der er advokat og Enhedslistens kandidat til overborgmesterposten i København ved efterårets kommunalvalg, læder sig over Klimabevægelsens initiativ.

»En sag kan betyde, at der endelig bliver kastet ordentligt lys over alle de konsekvenser, som de offentlige høringer ikke har fået belyst ordentligt,« siger Line Barfod.

Hun mener, at projektet bør sættes på pause ind til sagens udfald er afklaret:

»Udover at der ikke ligger en samlet vurdering af projektet, er der ikke indhentet reelle høringssvar fra andre lande om Østersøen, som i forvejen er meget skrøbelig. Og jo længere man kommer med selve anlægsarbejdet, desto sværere bliver det at stoppe det,« mener Barfod.

Anmoder om hastebehandling

Stævningen fra Klimabevægelsen ligger foreløbig som et udkast, da organisationen afventer svar på en ansøgning hos Civilstyrelsen om fri proces. Giver styrelsen afslag på at give fri proces, vil man overveje de næste skridt oplyser advokaten.

Han har anmodet om at ansøgningen hastebehandles. Civilstyrelsen har 3. august bekræftet modtagelsen af ansøgningen og svaret, at »den forventede sagsbehandlingstid [er] 6-7 måneder«, og at »Civilstyrelsen … har begrænsede muligheder for hastebehandling«.

»Det har jeg så bedt om klare linjer omkring i lyset af, at anlægsarbejderne til gennemførelse af Lynetteholm-projektet forventes påbegyndt i år,« skriver Eskil Nielsen i en mail til Byrummonitor.

Hos By & Havn lyder det, at man henviser til Transportministeriet for kommentarer. Her skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) i en mail til Byrummonitor:

»Der er under behandlingen af anlægsloven for Lynetteholm svaret på næsten 200 folketingsspørgsmål, afholdt tre tekniske gennemgange, deltaget i fire samråd og afholdt en eksperthøring. Det er en meget grundig behandling, og sådan skal det være.«

Ministeren skriver videre:

»Ministeriet har imidlertid ikke modtaget en egentlig stævning, og jeg har derfor kun den generelle betragtning, at der naturligvis skal være mulighed for, at en uafhængig domstol kan påse, at en vedtaget lov er gyldig.«

Denne artikel er også bragt hos Byrummonitor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce