0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I spurgte – her er svarene fra Dan Jørgensen oven på alarmerende IPCC-rapport

Vi har foreholdt jeres spørgsmål til klimaminister Dan Jørgensen (S) i forbindelse med præsentationen af den nye rapport fra FN’s klimapanel, der understreger nødvendigheden af hurtigere drivhusgas-reduktioner.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et sagte suk undslap klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens læber mandag formiddag.

Det skete stående foran pressen til en dansk præsentation på Syddansk Universitet af FN’s klimapanels (IPCC) delrapport ’Climate Change 2021’.

»Det er med en vis ambivalens, jeg står her,« indledte Dan Jørgensen.

»For jeg er glad og stolt over, at Danmark råder over så gode videnskabsfolk, at de har spillet afgørende roller for at kunne skabe den her rapport, som giver et tydeligt billede af det, der kræves politisk set i forhold til klimaforandringerne,« sagde Dan Jørgensen om rapporten.

En rapport som 234 forfattere har arbejdet på i tre år, blandt andet med professor i klimaforandringer ved SDU Sebastian Mernild som hovedforfatter.

»Men rapporten er også meget bekymrende læsning. Hvis ikke alarmklokkerne allerede bimler og bamler, burde den her rapport få alarmklokkerne til at ringe hos alle, der beskæftiger sig med klimapolitik,« erklærede Dan Jørgensen.

Rapporten viser, at den globale opvarmning forårsaget af klimaforandringerne selv ved fuldstændig dekarbonisering i morgen fortsætter med at stige de næste 30 år.

Konsekvensen er i værste fald, at allerede om tre årtier er Danmark og resten af kloden gennemsnitligt blevet mellem 3,3 og 5,7 grader varmere.

»Skal jeg fremhæve bare ét videnskabeligt faktum, som må give anledning til bekymring så er det, at vi ifølge de værste fremskrivninger nu står til at komme over 1,5 grader langt tidligere, end vi har frygtet for. Det er en meget, meget vigtig nyhed forud for COP26-forhandlingerne i Glasgow,« sagde Dan Jørgensen.

Halv meter højere inden 2100

Et grundlæggende nyt element i klimarapporten er, at havstandstigninger er rykket frem og beskrives mere detaljeret og tillægges større betydning.

Her er konsekvenserne til at mærke i et land som Danmark med en af klodens største kyststrækninger i forhold det samlede nationale areal.

Rapporten viser, at inden for de næste 80 år vil havet stige 30-50 centimeter. Det er vel at mærke i det mest positive scenarie, hvor samtlige globale drivhusgasudledninger begynder at dale om få år.

Fortsætter Danmark og resten af kloden med den nuværende kurs, forventer IPCC, at vandniveauet stiger med 1-2 meter inden for de næste 80 år.

I et længere perspektiv inden for de næste 200 til 300 år står havet til at stige 2-3 meter, fortalte Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik ved Københavns Universitet og hovedforfatter på IPCC-rapporten.

»Det er godt nok om lang tid,« sagde Jens Hesselbjerg Christensen og kiggede over på Dan Jørgensen.

»Men havstigninger på 2-3 meter er altså også inden for det allermest positive scenario. Allerede der vil effekten være til at føle på i byer som København. Det vil blive mere end svært at komme ind ad døren til Dan Jørgensens ministerium uden at stå i vand,« sagde professor Jens Hesselbjerg Christensen.

I værste fald og under scenariet hvor udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, står havet til at stige omkring 20 meter indenfor de næste 2.000 år.

20 procent tilbage af CO2-budgettet

Et nyt element i IPCC’s klimarapport er også langt mere detaljerede beregninger og opdaterede CO2-budgetter.

Disse budgetter kan bruges til at sammenligne en ført klimapolitik med de øvre grænser for fortsatte CO2-udledninger i forhold til ønskerne om at forblive under en bestemt global gennemsnitstemperatur. Også her var der ildevarslende nyt.

»Vi har opbrugt 80 procent af CO2-budgettet forbundet med 1,5 graders målet fra Paris-aftalen,« forklarede Jens Hesselbjerg Christensen.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med præsentationen havde vi fra Klimamonitor spurgt på sociale medier, om der var spørgsmål, læserne gerne ville stille det fem personer store panel, der præsenterede IPCC-rapporten.

Alle ønskede spørgsmål blev rettet til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Klimamonitor fik mulighed for at stille ham tre spørgsmål. Vi udvalgte de spørgsmål, der bedømt på antal likes og delinger var størst interesse for at høre svarene på.

1. Ændrede klimaprioriteter

Første spørgsmål var stillet af Søren Have, konsulent ved bæredygtighedsplatformen Tomorrow. Omdrejningspunktet var de opdaterede CO2-budgetter fra IPCC.

Disse budgetter viser, at med danske briller og under Energistyrelsens basisfremskrivninger og et frozen policy scenario (den førte aktuelle politik uden yderligere tiltag) står Danmarks andel af det globale CO2-budget i forhold til 1,5 graders målet til at være opbrugt i løbet af 2027.

På den baggrund har Søren Have spurgt:

Hvad betyder den nye viden for det danske CO2-budget i forhold til 1,5 og 2 graders målene – vil det påvirke regeringens prioriteter?

Dan Jørgensen svarede:

»Nej, for der er ikke noget i den her rapport, som er overraskende for os – desværre kan man sige. Rapporten underbygger den eksisterende viden, vi har, og vi har valgt at følge Klimarådets anbefalinger i forhold til, hvor meget vi skal reducere frem mod 2025. Vi kommer derfor til at levere, som Klimarådet har anbefalet, altså imellem 50-54 procents CO2-reduktioner i 2025. Dermed nærmer vi os en lineær reduktion frem mod 2030,« svarede Dan Jørgensen.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

2. Klimabistand

I sin præsentation valgte Dan Jørgensen at dadle andre højindkomstlande for ikke leve op til løftet fra COP15 i København om at betale penge i klimabistand til lavindkomstlande martret af klimaforandringerne.

Mathias Høj Kristensen, klimarådgiver for ngo’en Care Danmark, studsede over den bemærkning. Care og Mellemfolkeligt Samvirke har tidligere kritiseret VLAK-regeringen og nu S-regeringen for i stigende grad og stik imod aftalen fra COP15 i København at betale international klimabistand finansieret af midler fra den generelle udviklingsbistand, der tilsvarende er blevet mindsket.

De to ngo’er bygger deres kritik på, at 22 højindkomstlande, herunder Danmark, i forbindelse med COP15-løftet om klimabistand lovede, at klimabistanden skulle bestå af »nye og additionelle« midler.

Hvorfor starter Danmark så ikke med at betale vores egen fair share i klimabestand svarende til fem milliarder kroner om året, spurgte Mathias Høj Kristensen.

»Jeg vil ikke direkte kommentere på de tal, for de lyder ikke rigtige. Men jeg vil gerne sige, at vi har jo i Danmark ikke bare et meget højt niveau af udviklingsbistand generelt, men også et meget højt niveau af klimabistand, og det kommer vi selvfølgelig til at opretholde. Det kommer der også flere nyheder om i årets løb, kan jeg love, men er der flere spørgsmål om det, må jeg henvise til vor udviklingsminister.«

3. Transport og 1,5 graders-målsætningen

Jakob Skovgaard, lektor i statskundskab ved Lunds Universitet ønskede at vide:

Overvejer regeringen at revidere eksisterende politikker og forlig indenfor områder som transport og landbrug for at undgå, at de fastlåser Danmarks udslip på et niveau, der ikke er kompatibelt med 1,5 graders målsætningen?

Her svarede Dan Jørgensen:

»Vi ved godt, at vi har travlt, og vi ved godt, at det bliver svært at nå de mål, vi har sat. Derfor kommer vi til løbende, og så længe vi må have magten, at revidere det, vi har sat, for at sikre, at det er ambitiøst nok. Landbrugsområdet konkret er jo godt eksempel, for der sidder vi lige nu i forhandlinger, som gerne skal sikre, at vi når de nødvendige CO2-reduktioner.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce