0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jesper Voldgaard
Foto: Jesper Voldgaard

Nanna Hyldgaard Hansen er aktuel med bogen ’Rig på tid - med en kortere arbejdsuge og med klimavenlige vaner’

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boguddrag: Et fossilfrit Danmark kræver kun et tab på omkring et halvt års vækst

Forfatter Nanna Hyldgaard Hansen udforsker i en ny bog, hvordan ændringer i hverdagen skaber klimagevinster. Læs her et uddrag hvor miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen, medvirker.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når jeg holder foredrag om at sænke forbruget, får jeg tit indvendingen:

»Hvis vi holder op med at forbruge, som vi gør, falder hele samfundsøkonomien fra hinanden.«

En ændring i vores forbrug er bydende nødvendig for klimaet, så jeg er ikke i tvivl om, at det skal ske. Men jeg har selv tænkt meget over, hvordan vi kan gøre det og samtidig bevare de elementer, der betyder noget, ikke bare i vores private liv, men også på samfundsplan.

Derfor ringer jeg til De Økonomiske Vismænd. Jeg vil gerne vide, hvilke løsninger vi kan vælge på et samfundsøkonomisk plan, så vi både hjælper klimaet, ændrer forbruget og bevarer et velfungerende samfund og en god økonomi.

Svaret fra Lars Gårn Hansen, den miljøøkonomiske vismand, overrumpler mig.

»Det er faktisk et meget overkommeligt problem. Hele klimaproblemet kan sagtens løses, uden at det er en trussel mod vores velstandsudvikling. At gøre det danske samfund helt fossilfrit vil koste et velfærdstab på en halv procent af vores bruttonationalprodukt.«

En halv procent? Jeg troede, at det krævede meget mere!

»Ja. Så det er ikke fuldstændig uoverskueligt – selv om det selvfølgelig drejer sig om mange penge. Det svarer til omkring et halvt års vækst, og det er en stor opgave, men bestemt overkommelig. Hvis vi vil, så kan vi godt,« siger Lars Gårn Hansen, der også er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.

Bruttonationalproduktet (også kaldet BNP) udtrykker værdien af alle varer og tjenester, som produceres i et land i løbet af et år minus de varer, som bliver brugt i forbindelse med produktionen.

Danmark er et lille land, og for at hjælpe verdens klima er det afgørende med globale aftaler.

»Hvis hele verden skal klare at holde stigningen i klodens temperatur under to grader, vil det koste to-tre års vækst ud af de næste 30 års vækst i det globale BNP. Men igen: Det kan godt lade sig gøre, selv om det er en stor omstilling,« oplyser den økonomiske vismand.

De økonomiske Vismænd består af fire uafhængige økonomer, der leverer rådgivning til landets beslutningstagere. De laver rapporter til regeringen, om hvordan vi i Danmark kan nå vores klimamål.

Ifølge De økonomiske Vismænd er afgifter den oplagte metode til at reducere udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

»Afgifter på CO2-udledning er meget effektive, fordi man nemt og præcist kan måle selve udledningen. Afgifterne vil derfor kunne afspejle de forventede klimaskader og give et direkte incitament til at træffe de nødvendige beslutninger om at ændre vores forbrug i en klimavenlig retning. Når prisen på varerne indregner alle klimaomkostninger ved produktionen, sender man et signal til den enkelte forbruger og virksomhed samt til landbruget: Du skal betale for den skade, du påfører. Et mere klimavenligt valg bliver en mere attraktiv beslutning hos den enkelte og skubber til en omlægning af produktionen,« fortæller Lars Gårn Hansen og fortsætter:

»CO2-afgifter er enkle at gennemføre, så de virker på de fleste områder. Vores nuværende afgiftsystem rammer derimod skævt. Det skal ændres, og det er et spørgsmål om politisk prioritering at gøre det. Hvis man lægger afgifter på CO2-udledninger, bliver varer, hvis produktion udleder en stor mængde CO2, dyrere. Derfor vil forbruget flytte sig mod varer med en mindre udledning. Det vil for eksempel få betydning for den enkelte forbrugers fødevaresammensætning, hvis prisen på oksekød kommer til at afspejle den faktiske belastning af klimaet og dermed bliver markant dyrere. Som vores marked fungerer nu, kan det være meget svært som forbruger at gennemskue hele processen bag en produktion og vurdere, hvilke varer der er mest klimavenlige. Hvis man gerne vil gøre noget, kan man tage fat i politikerne med budskabet: ’Lad nu være med at være så træge med at indføre de relevante afgifter!’« råder den miljøøkonomiske vismand.

Afgifterne vil, ifølge Lars Gårn Hansen, betyde store ændringer særligt i landbruget og for udvalgte andre virksomheder.

»Der vil komme nye varer til, og andre vil forsvinde, men det er set før i historien,« konstaterer han.

Når økonomerne regner på velstand og vækst, er det ikke kun vores materielle forbrug, de kigger på.

»Helt grundlæggende prøver vi i vores modeller at vurdere, hvad den enkelte borger har nytte af. Hvad gør dig glad? Med hensyn til den grønne omstilling er det vigtigt at huske, at velfærd er flere ting. Folk har ikke kun nytte af forbrug, men også af for eksempel fritid og natur. Man tror tit, at økonomer kun går efter øget indkomst i befolkningen og et større bnp. Men nytte- og velfærdsbegrebet er bredere. Her skal alt det indgå, der giver værdi for folk,« forklarer Lars Gårn Hansen.

At leve et sted uden støj, fordelene ved et rent miljø samt den rekreative nytte af en skov er goder, der også kan værdisættes, selv om det er komplekst at regne på. Øget fritid kan måske komme i høj kurs i de kommende år.

»Det kan godt være, at velstandsstigningen fremover ikke udmønter sig i et øget materielt forbrug, men at folk hellere vil arbejde færre timer eller efterspørger flere serviceydelser. Vi ved ikke, om det er det, der vil hænde. Men på et tidspunkt kan der ske det, at man kun får en marginal gevinst af et øget materielt forbrug, fordi man allerede har nok ting. Så fokus på mere fritid eller serviceydelser kan sagtens være en retning, vores samfund går i. Hvis man erstatter et øget materielt forbrug med mere fritid og service, vil det i dag være en gevinst for klimaet,« afrunder Lars Gårn Hansen.

Kåre Press-Kristensen, Rådet for Grøn Omstilling, er enig i, at vi sagtens kan lægge vores forbrug om:

»Vi skal fokusere på at have det godt mentalt i stedet for at have en masse materielle ting. Vores økonomi behøver ikke at være drevet af materielle ting; vi kan også bruge penge på oplevelser og service. Den grønne omstilling vil forskyde meget i vores samfund. Nogle brancher vil blive større, andre forsvinde. Men dette er sket før: Samfundet har ændret sig en masse gange i det seneste århundrede. For 30 år siden toppede salget af faxmaskiner. For 100 år siden var der stor efterspørgsel på høje hatte, og i en gammel udgave af bogen ‘Hvad kan du blive?’ bliver faget cigarruller anset som en sikker livstidsstilling,« siger Kåre og konkluderer:

»Hvis vi ikke gør noget for at komme væk fra overforbruget, får det konsekvenser, som vi slet ikke kan forestille os. Ud over tab af natur og dyreliv vil vi se konflikter mellem lande samt millionvis af klimaflygtninge. Omkostningerne ved ikke at gøre noget er så store, at det simpelthen ikke er en mulighed.«

Ovenstående var et uddrag fra Nanna Hyldgaard Hansens nye bog ’Rig på tid - med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner’.

Uddraget stammer fra kapitlet ’Økonomisk vismand: Vi kan godt, hvis vi vil’. Bogen er udgivet af People’s og kan blandt andet købes her.

Du kan herunder læse appetitvækkere fra andre klimabøger udgivet de seneste måneder herunder. Blandt andre:

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere