0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philipp Schulze/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Philipp Schulze/AP/Ritzau Scanpix

Hampmark i Eickeloh mellem Hamburg og Hanover.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Klimaskadelige byggematerialer skal erstattes af hamp, ålegræs og muslingeskaller

Der er et potentielt bæredygtigt eksporteventyr i nyt Build-ledet forskningsprojekt, som også Københavns og Aarhus Universitet er en del af. Men det kan også få store negative konsekvenser, hvis Danmarks arealer skal omlægges til produktion af biogene byggematerialer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kan danske kyster blive til ålegræsfarme?

Kan rapsmarker omdannes til hør- og hampmarker?

Kan vi udnytte skovens et- og toårige vækster til kommercielt brug?

De spørgsmål er udgangspunktet for et stort forskningsprojekt ledet af Build ved Aalborg Universitet med fokus på byggematerialer midt i en tid, hvor byggeriet skal omstilles.

»Vi skal finde ud af, hvor meget vi kan producere af biogene materialer, som kan bruges i byggeriet, og hvorhenne i Danmark,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker og ph.d. ved Build og leder af forskningsprojektet.

Samtidig er det byggematerialer, der kan booste det danske klimaregnskab, fordi de dyrkes her i landet og ikke – som det oftest er tilfældet med træ – importeres. Mere om det senere.

Sivvæg i stedet for gipsvæg

Biogene materialer kan være siv, hør, ålegræs, tang, halm, græsser, små skovvækster og muslingeskaller.

Build, Aalborg Universitet
Foto: Build, Aalborg Universitet

En letvægtsplade af krydsfiner og en kerne af strå.

Fælles for dem er, at de enten har en CO2-udledning nær nul eller ligefrem bidrager positivt til CO2-regnskabet, fordi de i deres levetid suger klimagassen ud af luften – og at de er fornybare.

Kan de produceres i større skala, kan de for alvor skubbe til Danmarks og resten af verdens klimaregnskab, fordi de kan fortrænge ikke-fornybare materialer som grus, sand og sten.

Ålegræs kan for eksempel bruges til isolering og akustikplader, mens strå sammen med krydsfiner kan erstatte en konventionel gipsvæg (se billede).

I dette projekt er det primære fokus altså ikke, hvordan bæredygtige byggematerialer kan udnyttes, men på hvordan vi kan få flere af dem.

To ben: Produktion og brug

Projektet løber i resten af 2021 og foregår i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Det Kongelige Akademi, branchevidenforeningen Træinformation samt brancheforeningerne Dansk Skovforening og Træ- og Møbelindustrien. Det er støttet af Realdania.

Som det ene ben i projektet skal forskere fra Københavns Universitet kortlægge landjordens muligheder i form af jordbrugs- og skovbundsundersøgelser, mens forskere fra Aarhus Universitet skal kortlægge de marine muligheder.

Som det andet ben vil forskere på Det Kongelige Akademi og Build fokusere på aftageren ved at undersøge, hvad byggeriet har brug for for at fremme byggebranchens brug af materialerne.

Det primære fokus er at finde produktionsmuligheder til kendte materialer, men der er også mulighed for, at projektet finder morgendagens biogene byggemateriale.

»Vi har skrevet ind i projektet, at vi både kigger på, hvad der ligeså godt kunne være produceret i Danmark, og på om vi kan finde nye produkter,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Kun CO2-gevinst, hvis vi selv producerer

Ideen til projektet opstod i kølvandet på Torben Valdbjørn Rasmussens forskningsrapport ’Anvendelse af træ i byggeriet’, som Byrummonitor interviewede ham om i november.

Rapportens budskab om, at træbyggeri kan reducere Danmarks CO2-udledning med 1,2 millioner tons frem mod 2030, blev modtaget med kyshånd af politikere, men de blev skuffede, når de undersøgte sagen nærmere, for det bidrager kun positivt til klimaregnskabet i det omfang, det fortrænger byggematerialer, som er produceret i Danmark, eksempelvis cement fra Aalborg Portland.

Hele det positive bidrag, som træet står for i form af CO2-fangst, giver ikke Danmarks CO2-regnskab noget – det tilfalder i stedet landet, der har dyrket træet, og det er sjældent Danmark.

»For politikerne er det ikke interessant at ændre dansk byggeskik, hvis det primært sker med udenlandsk producerede materialer, fordi de har lagt sig fast på, at det er det nationale klimaregnskab, som skal nedbringes med 70 procent i 2030. Vi kigger meget nationalt på det, og det er egentlig ikke noget, verden har brug for,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Men du underlægger dig alligevel det syn med den her rapport?

»Njah, vi kommer til at fremstille, at det er en lidt snæver tolkning af verdens problemstilling, men vi må jo også erkende, at hvis det er sådan, det er omkring beslutningstagningen, er det den vej, vi skal gå,« svarer han.

Vil fortrænge fødevareproduktion

Debatten om biogene materialer er også en debat om plads. Biobrændsel lavet på for eksempel rapsolie er udskældt, fordi rapsen kunne have været brugt til fødevarer til mennesker i stedet. Hør, hamp og siv har ikke samme spiselige værdi, men til gengæld optager de plads, hvor der i stedet kunne ligge en mark eller en svinestald.

Risikerer nogle af de her materialer ikke at skubbe spiselige afgrøder ud?

»Jo, det kan sagtens ske. Dette studie skal kun vise, hvilke muligheder der er, og derefter er det så politikernes eller landmandens beslutning, om man skal tage landbrugsjord ud. Danmark er ikke så stort et land, og vi har en meget høj udnyttelse af både vores land og hav. Så det her er et spørgsmål om, at vi skal omlægge til noget, som måske bedre kan betale sig at producere i fremtiden,« svarer Torben Valdbjørn Rasmussen.

Med 60 procent af jorden reserveret til landbrug er Danmark det tættest opdyrkede land i EU, og selv skove og have er effektivt opdyrket. Derfor er det heller ikke kun afgrøder, men også dyr og mennesker man risikerer at fortrænge, hvis marker, skove og have omlægges til produktion af byggematerialer.

Ålegræsmarker – hvis de altså kan dyrkes – har godt nok positive afledte effekter som stort CO2-optag og yngle- og fødeområde for torsk, og øget skovbrug kan også give mere skovareal til dyr og mennesker.

Omvendt kan øget kommercialisering af skove og få negative konsekvenser, hvor man for eksempel er nødt til at holde råvildt ude af skoven for at undgå, at de spiser de små vækster, som man skal bruge til byggematerialer.

»Det kan ligeså godt være, at vi finder ud af, at for at vi kan have en industriel produktion, bliver vi nødt til at lade være med at have dyr, mountainbikere og gående i skoven. Er der synergieffekter, eller vil det være forbundet med et tab, at man bruger skoven og havene til industriel dyrkning? Det skal vi forsøge at svare på,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Vadehavscentret er kun biogent på ydersiden

Selv fornybare byggematerialer har en naturlig begrænsning, fordi de tager tid og ikke mindst plads at producere. Det er blandt andet derfor, at forskere fra Build og Det Kongelige Akademi skal undersøge aftagerenden for at få viden om, hvor materialerne bruges bedst, og hvor de omvendt ikke har værdi. For eksempel indeholder CLT-elementer typisk meget mere træ end nødvendigt, i forhold til hvad de skal bære – og for tiden er træ en mangelvare.

Som bygningsingeniør er Torben Valdbjørn Rasmussens rolle derfor blandt andet at regne på, hvordan man får det maksimale ud af de biogene ressourcer, man potentielt kan dyrke.

»Vi skal ind og regne på, i hvilke bygningstyper vi vil have den bedste anvendelse rent konstruktivt. Der er ingen grund til at overopfylde bæreevnen for eksempel med træstolpeskeletter eller CLT-elementer,« siger han.

Her spiller lovgivningen også ind; et enfamiliehus har andre krav til bæreevne end et etagebyggeri over fem etager. Det er blandt andet også derfor, at Torben Valdbjørn Rasmussen på disse sider i november anbefalede byggebranchen at holde igen med træhøjhusene og i stedet koncentrere træbyggeriet om det simple byggeri.

Samtidig er biogene materialer mere end blot en mulighed for at reducere ressourceforbruget; de er også en arkitektonisk mulighed, hvilket Dorte Mandrups roste Vadehavscenter i Ribe viser. I den stråtækte, træbeklædte bygning er de biogene materialer kun brugt som virkemidler; indvendigt er den bygget i bærende stål.

Den arkitektoniske del af Torben Valdbjørn Rasmussen og co.’s forskningsprojekt er Det Kongelige Akademis metier.

»Vi ønsker ikke at udskamme noget byggeri for kun at gå noget af vejen med biogene materialer. Men vi vil gerne vise, hvordan dem, der vil gå hele vejen ved også at bruge biogene materialer i den bærende konstruktion, kan gøre det. Mens dem, der kun ønsker at bruge virkemidlerne, kan gøre det,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen og tilføjer:

»Vi skal ikke producere materialer, som ingen vil bruge. Derfor er det vigtigt, at arkitekterne fortæller, hvilke biogene materialer de vil bruge.«

Artiklen er oprindeligt bragt i Byrummonitor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce