0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bern film/Tomorrow
Foto: Bern film/Tomorrow
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Robert Mærsk Uggla er optaget af energi-apartheid og CO2-støvsugere

Nogle har mere ret end andre til at gøre indhug i klodens kulstof-budget. Sådan lyder det fra Robert Mærsk Uggla. Han er i færd med at genopfinde A.P. Møller – Mærsk Gruppen og indvier her i sine inspirationskilder samt håb for COP26.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når lobbyister og statsoverhoveder mødes i november til COP26, vil Robert Mærsk Uggla holde et vågent øje.

Han nærer ét særligt håb for udfaldet af klimatopmødet.

»Der skal komme en global CO2-afgift omfattende shipping,« siger Robert Mærsk Uggla og tilføjer:

»Det er der nødt til.«

Robert Mærsk Uggla, administrerende direktør for A.P. Møller Holding – moderselskabet bag og hovedaktionæren for A.P. Møller Gruppen leverer sit budskab i et knaldrødt cirkustelt. Det sker på hovedscenen under sidste uges Tommorow Summit i Valbyparken.

Isoleret set kan han ellers være ligeglad med CO2-afgifter og klimaaftryk efterladt i kølvandet fra koncernens omkring 600 containerskibe.

FN har overdraget skibes klimaansvar til International Maritime Organization (IMO). Medlemslandene hos IMO har trods stigende udledninger siden 2000 valgt at sejle sin egen sø og undvige bindende klimakrav de næste tre årtier.

Samtidig er der på Esplanaden med verdens største containerrederi nærmest ingen sorte skyer over forrentningen.

A. P. Møller – Mærsk har opjusteret forventningerne til årsresultatet til 113-122 milliarder kroner. Blandt andet 10 gange højere priser på containerfragt fra Kina til Europa skæpper godt i kassen. Men:

»Shipping har et betragteligt klimaaftryk,« pointerer Robert Mærsk Uggla.

Michael Kooren/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Kooren/Reuters/Ritzau Scanpix

A. P. Møller – Mærsk råder både over klodens største containerskib, MV Maersk Mc-Kinney Moller, og den største containerflåde.

Tre procent af de globale emissioner går til at bare at bevæge fossile brændstoffer, mad, nye elektroniske gadgets og andre varer rundt. Af denne transport tegner shipping sig for 90 procent af de underliggende udledninger.

Topchefen for A.P. Møller Holding fremhæver, at på den positive side er Mærsk med til at reducere madspild gennem øget globalt brug af kølecontainere. En ofte overset klimabelastning, idet hele otte procent af de menneskeskabte globale drivhusgasudledninger ifølge FN’s fødevareorganisation FAO skyldes madspild og affald herfra.

På den negative side udjævnes klimagevinsterne fra mindsket madspild ved selve skibs-emissionerne. Hvad gør man så?

Ukendte leverandører til e-fuel

Mærsk har just spenderet ni milliarder kroner på otte nye containerskibe. De skal drives af e-metanolog være i vandet allerede fra 2023.

En satsning uden sammenligning i branchen og i flugt med Mærsks 2018-udmelding om en komplet CO2-neutral flåde inden 2050.

Vi skaber en efterspørgsel og prøver at ændre industrien.

Mest udfordrende er, at bestillingen sker på et tidspunkt, hvor der ikke findes leverandører i stand til at levere de fornødne mængder e-metanol; hele 360.000 ton grøn metanol årligt.

»Det er et forsøg på at løse det, jeg kalder hønen og ægget-dilemmaet,« siger Robert Mærsk Uggla.

»Ingen er villige til at producere e-fuels, medmindre der opstår et behov for det. Vi skaber en efterspørgsel og prøver at ændre industrien.«

E-metanol er et 10-15 procent dyrere brændstofvalg end svovlholdig dieselolie. Heri ligger også en del af årsagen til Robert Mærsk Ugglas håb om en global afgift på mindst 900 kroner per udledt ton CO2 fra skibsbrændstof.

»Hvis firmaer som os skal være konkurrencedygtige, og hvis der skal ske en reel energiomstilling indenfor global shipping, er der nødt til at være en global CO2-afgift. Et globalt marked kan ikke reguleres lokalt,« erklærer Robert Mærsk Uggla.

En udmelding der også kan ses som en indirekte kritik af de aktuelle planer i EU om at indlemme shippingsektoren i EU’s kvotebørs.

Klimabelastning svarende til Danmarks

Oplægget fra topchefen for A.P. Møller Holding sker under en digital kopi af et maleri af den tre-mastede bark ‘Valkyrien’.

Hun led skibbrud nær den skotske vestkyst i december 1883. Med undtagelse af et besætningsmedlem formåede skotske fiskere at redde samtlige ombord, herunder kaptajnen Peter Mærsk Møller.

For Peter Mærsk Møller var krisen dog langt fra afværget. Han havde sat hele sin opsparing i ‘Valkyriens’ tabte last. Hjemme i Danmark ventede ti børn, der skulle brødfødes.

Mads Nyvold
Foto: Mads Nyvold

Robert Mærsk Uggla under den tre-mastede bark ‘Valkyrien’.

Den anden industrielle revolution var samtidig begyndt. Ingen arbejdsgivere higede efter en kaptajn, der som Mærsk Møller var udlært på træskibe drevet af vinden.

Peter Mærsk Møller blev i en alder af 50 år tvunget til at genopfinde sig selv.

»Han tog udfordringen op og vendte tilbage til skolebænken. Han fik certifikat på at drive fartøjer af stål drevet af kul på det tidspunkt, hvor verden gik ind i en æra med kulbrinter,« beretter Robert Mærsk Uggla.

Resten er kort fortalt dansk erhvervs- og klimahistorie:

Udbredelsen af forbrændingsmotoren blev vækstmotoren både bag velstandsforøgelsen i forrige århundrede og Mærsk-gruppens.

Koncernen er og har i årtier målt på omsætning været Danmarks største virksomhed. Nærmest ligeså er det med klimabelastningen.

Mærsk-gruppens historiske udledninger har ligget på 0,11 procent af de samlede globale emissioner. Niveauet svarer til Danmarks CO2e-udledning.

Nu går der en linje fra tipoldefaren ombord på ‘Valkyrien’ til topchefen for A.P. Møller Holding.

Robert Mærsk Uggla er udpeget som arvtageren.

Ham der skal videreføre forretningen, der ejer aktiver for over 410 milliarder kroner og reelt har 110.000 mennesker i sit brød.

Ham der skal vende supertankeren og genopfinde en kurs for den syvtakkede stjerne. En grøn kurs båret af satsninger på tech, vind og slet ingen fossile kulbrinter i forbrændingsmotoren.

Samme år som sin indtræden tog Robert Mærsk Uggla del i den største ændring i selskabets historie. Guldkalven Maersk Oil blev afhændet i en historisk handel til franske TotalEnergies.

Fortjenesten er brugt til at pumpe A.P. Møller Holdings portfolio. Indlemmet er selskaber, de færreste nok havde forudset ville blive lagt under Mærsk.

Fællesnævneren for selskaberne er, at de er nogle, hvor holdingfirmaet kan tilføre værdi til produktet som ny ejer. At der er tale om selskaber som på lang sigt står til at opleve medvind. Og at investeringerne er præget af to makrotemaer i form af enten vedvarende energi eller cirkulær økonomi.

Opkøbene omfatter blandt andet:

  • Nissens Cooling Solutions, der er verdensførende indenfor levering af nedkøling til komponenter i vindmølletårne
  • KK Wind Solutions, som har bygget verdens første og mest udbredte elektriske kontrolsystem til vindmøller
  • Faerch Group, som er en af pionererne inden for fremstilling og brug af genbrugt fødevareemballage

Ølkasser og kritik

På scenen til Summit bliver Robert Mærsk Uggla udfrittet om, hvem han læner sig op ad eller er optaget af som inspirationskilder.

»Der er masser af lære fra ældre firmaer baseret på stakeholder capitalism og spændende startups, jeg prøver at engagere mig i eller lære af – lige fra Carbfix til Climeworks,« fortæller Robert Mærsk Uggla med reference til førstnævnte, der har udviklet en ny måde at lagre CO2 ved at indsprøjte drivhusgas i basaltsten.

Climeworks er grundlæggende en videreudvikling af 1950’ernes såkaldte skrubbere anvendt indenfor de maritime erhverv til at indfange CO2, så besætninger undgår død ved kulilteforgiftning. Climeworks har så opskaleret skrubber-teknikken til modulopsætninger i klodens største Direct Air Capture-anlæg, eller i daglig tale CO2-støvsuger.

At Robert Mærsk Uggla holder oplægget til Tommorrow Summit – et såkaldt bæredygtighedstopmøde for erhvervslivet – kan anses som et scoop i sig selv.

Den 42-årige topchef for A.P. Møller Holding beskriver sig selv som en meget privat person. Siden sin indtræden som topchef i 2016 har kun givet få indlæg, og det har været ved rene erhvervsarrangementer såsom VL-døgnet på CBS i 2017.

Ét enkelt længere medieinterview har han indvilliget i. Interviewet blev givet til Børsen og bragt i en avisartikel i januar i år.

Medfarten på interviewet var hård. Særligt fra den avis, som A.P. Møller-koncernens indtil århundredeskiftet havde en fremtrædende aktiepost i, Berlingske.

Mærsk står for en af de allermest interessante transformationer og klimavenlige kurs i dansk erhvervsliv, men hvorfor er Mærsk-arvingen så dårlig til offentligt at formulere sine visioner, og kan der ikke komme lidt mere kant?

Sådan skrev Berlingske Business’ virksomhedsredaktør i en kommentar med en afsluttende svada:

»Op på ølkassen, Robert Uggla. Ret ryggen og kig offentligheden i øjnene. Der er masser at være stolt af.«

Hvorvidt Robert Mærsk Uggla har fået overdraget et presseklip af den kritik, vides ikke.

Men Tomorrow Summit-scenen under et knaldrødt cirkustelt på en græsplæne midt i Valbyparken til et arrangement, hvor de øvrige oplægsholdere omfatter Greenpeace, kan anskues som en noget nær en perfekt pendant til den efterlyste ølkasse-tale.

Og om det er fordi det var tidligt at indvie offentligheden om de mere konkrete grønne visioner tilbage i januar, eller fordi Robert Mærsk Uggla har talt sig varm, så holder han sig ikke tilbage for at bidrage med en ekstra udmelding. En udmelding velvidende, at den næppe vil falde i god jord i alle kredse.

Fortrinsret til sort energi

Moderatoren til Tomorrow Summit udfritter Robert Mærsk Uggla om, hvordan man undgår, at selskabets grønne omstilling fordyrer varer og tjenester og underminerer støtten til udviklingslande?

»Det er et af de vigtigste og mest vanskelige spørgsmål,« siger Robert Mærsk Uggla.

Et år efter sin tiltræden stiftede han en stor Afrika-fond, A.P. Møller Capital med 6,3 milliarder kroner.

Fonden har sendt millliarder efter alt fra afrikanske kraftværker, kornlagre og komprimeret spildgas til mineral- og tømmerhavne i håbet om at gavne infrastrukturen på kontinentet.

Nu er pengene snart brugt op. En ny kapitalfond skal stiftes.

Robert Mærsk Uggla og hans kollegaer bryder i øjeblikket deres hoveder med, hvorvidt den nye fond må støtte kulbrinte-relaterede projekter, eller om der skal være en klausul om at pengene udelukkende må gå til vedvarende energiprojekter.

Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og Robert Mærsk Uggla, til generalforsamling hos AP Møller-Mærsk i Bella Center, København.

Svaret er ikke ligetil, understreger Mærsk Uggla.

Han henviser til, at selv større afrikanske byer plages af strømmangel. Eksempelvis i Nairobi i Kenya døjer befolkningen med hyppige strømnedbrud, selvom der i forhold til de fleste vestlige lande er en større andel af vedvarende energikilder i drift.

Kenya kan dække 70 procent af sit energibehov med egen vedvarende energi. Men landets forsyning mangler fortsat en ordentlig grundlast. Af den årsag foretrækker mange afrikanske lande derfor investeringer i gasdrevne forsyningsanlæg, påpeger Robert Mærsk Uggla.

»Mange ngo’er ser helst ikke, at det sker. Men jeg har i en vis udstrækning forståelse for det, fordi hvis man ikke har adgang til stabil strøm, er det meget svært at gøre op med den sociale ulighed. Man skal undgå at indføre eller håndhæve det, jeg kalder for energi-apartheid. Vi indvinder jo olie og gas i Afrika, men disse kulbrinter bruges i stor stil i Vesten. Ser vi på klodens resterende kulstofbudget, så bør en stor del af det resterende budget allokeres til udviklingsmarkederne,« siger Robert Mærsk Uggla.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce