0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaministeriet: Nedsættelsen af den almindelige elafgift giver ingen klimaeffekter

Regeringen foreslår med reformudspillet ’Danmark kan mere 1’ at sænke elafgiften. Det vil dog ikke give nogen klimaeffekt, skriver ministeriet nu.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har i sit reformudspil ’Danmark kan mere 1’ foreslået at sænke elafgiften fra 90 øre per kWh i dag til 57 øre per kWh i 2030.

Og selvom der er bred enighed om, at Danmark skal gennem en omfattende elektrificering, har det fået energi- og klimaeksperter til at diskutere fornuften i det forslag.

Nu viser et svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at regeringens forslag ikke vil give nogle reduktioner.

»Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at de afledte klimaeffekter af en nedsættelse af den almindelige elafgift vil være tilnærmelsesvis nul,« skriver ministeriet i et Folketingssvar, som minister Dan Jørgensen har underskrevet.

Det er Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, der har spurgt ind til klimaeffekten af nedsættelsen af afgiften.

Folketingssvaret giver en argumentation for, hvorfor nedsættelsen vil få konsekvenser, der både peger i retning af reduktioner og udledninger.

Så længe elforbruget ikke består af 100 procent vedvarende energi vil en forøgelse af elforbruget alt andet lige øge CO2-udledningen, skrives det.

Det skyldes, at der vil bruges mere strøm, fordi den er billigere, og det ekstra strømforbrug kan være produceret på fossile brændsler som eksempelvis kul.

På den anden side vil den lavere elafgift tilskynde folk til at udskifte fossile energiformer med elektricitet.

Det kan for eksempel være en varmepumpe som supplerende opvarmningskilde. En elcykel frem for en mellemlang biltur. Eller en eldrevet plæneklipper frem for en benzindrevet, skriver ministeriet.

Men:

»På den anden side vil nedsættelsen af elafgiften betyde, at husholdningerne kan øge deres energiforbrug, uden at det reducerer deres rådighedsbeløb, sammenlignet med før afgiftslempelsen. De to effekter skønnes begge at være begrænsede og vil trække i hver sin retning,« skriver ministeriet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce