0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

A.P. Møller forventer snarligt geotermisk gennembrud

28. september 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I næsten alle egne af Danmark gemmer sig vand i reservoirer blot en til tre kilometer under vores fødder.

Vandet er 40 til 75 grader varmt og kan derfor anvendes til udfasning af kul, gas og importeret biomasse i fjernvarmeforsyningen.

»Vores gruppe mener, at geotermi kan erstatte kul og biomasse i grundlasten til varmeproduktion,« siger Robert Mærsk Uggla, administrerende direktør for A.P. Møller Holding.

Hans udsagn falder i et knaldrødt cirkustelt i Valbyparken i begyndelsen af september til erhvervsmødet Tomorrow Summit under den nye bæredygtighedsfestival Tomorrow.

Budskabet om geotermi er en regi-bemærkning under et oplæg om den overordnede strategi for A.P. Møller Holding, men det er værd for alvor at hæfte sig ved geotermi-satsningen.

Grafik: Sven Fuchs GFZ Potzdam/Niels Balling AU/Arnabeth Andersen GEUS
Foto: Grafik: Sven Fuchs GFZ Potzdam/Niels Balling AU/Arnabeth Andersen GEUS

Geotermi er en vedvarende energikilde, som talrige fjernvarmefolk, geologer og ingeniører har brændt millioner af kroner af på. De har været drevet af bestræbelserne på at ramme det rette reservoir og etablere et anlæg.

Blandt andet forsøgte Dong, nu Ørsted, sig med geotermi i 2001. Boringerne var gode, men Dong kunne dengang ikke se en kommerciel forretning for sig.

Fælles for alle hidtidige fejlslagne geotermi-projekter er, at potentialet har bare været for tillokkende til at lade være.

Mængden af energi i de geotermiske reservoirer i Danmark svarer til op tre gange den mængde energi, der er pumpet op fra de danske oliefelter i Nordsøen.

Det har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) anslået i en undersøgelse.

»Det er et generelt overslag, som ikke desto mindre indikerer et kæmpe potentiale af geotermi i Danmark,« siger Anders Mathiesen, seniorrådgiver ved geofysisk afdeling hos GEUS.

A.P. Møller Holding har brugt over fire år på forretningsudvikling og teknisk udvikling af geotermi. Der har været bump på vejen.

Geotermisk fjernvarme er det bedste bud på dette århundredes kvantespring indenfor grøn energi

Sidste år strandede en flerårig dialog med Aalborg Forsyning, som havde udbudt et 100 MW-geotermianlæg som en såkaldt turn key-løsning. Det vil sige, at forsyningsselskabet selv ejer og driver det geotermiske anlæg.

Den forretningsmodel meddelte A.P. Møller Holding, at man ikke var interesseret i. Det er selskabets opfattelse, at den model har bidraget til mange af de driftsproblemer, der har plaget mindre geotermiske anlæg.

Interessen for geotermi i Aalborg er også kølnet sidenhen, fordi kommunen har fået adgang til større mængder af billig overskudsvarme fra Aalborg Portland.

»Det har været en lang rejse,« medgav Robert Mærsk Uggla fra scenen til Tomorrow Summit, »men nu nærmer vi os et højdepunkt med det, der står til at blive Europas største geotermiske anlæg. Det kan I høre mere om snart.«

Klimamonitor har efterfølgende været i kontakt med A.P. Møller Holding.

Selskabet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at uddybe udmeldingen, men meget tyder på, at der er tale om et gennembrud i Århus.

A.P. Møller Holding og Affald Varme Aarhus, der er ejet af Aarhus Kommune, samarbejder nemlig om et geotermiprojekt.

Bjarne Munk Jensen, direktør for AffaldVarme Aarhus har i et debatindlæg her i Klimamonitor i april skrevet, at »Geotermisk fjernvarme er det bedste bud på dette århundredes kvantespring indenfor grøn energi«.

I dette indlæg gjorde han også brug af betegnelsen »Europas største geotermiske anlæg.«.

I en bekendtgørelse dateret 20. juli 2021 underskrevet af Affald Varme Aarhus orienteres også om indkøb af geotermisk varme. Værdien af indkøbet og opgaven angives til 5.100 millioner kroner og indgås med et projektselskab under firmaet Innargi A/S.

Innargi er ejet af A.P. Møller Holding, og selskabet anslår, at helt op til 30 procent af Danmarks fjernvarme kan komme fra geotermianlæg. Det svarer til 600.000 husstande.

»Sol og vind har allerede forandret måden, vi producerer energi på. Det, de teknologier har gjort for elektricitet, kan geotermi gøre for varme,« skriver Innargi på sin hjemmeside.

Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix

Dong forsøgte i 2002 at reducere gas i fjernvarmen med geotermi. Forsøget slog fejl, men Dongs Jesper Magtengaard kunne tappe lunt vand fra 200 millioner år gamle ørkenaflejringer under København til glæde for en delegation fra Kommunens Borgerrepræsantation.

Før vi vender tilbage til Aarhus’ undergrund, er det nok på plads med en kort forklaring af geotermi og potentialet for denne relativt ukendte energikilde.

Geotermi stammer fra vor planets indre. Herinde er temperaturen på cirka 5.500 grader – lige så varmt som solens overflade.

Det er altså en gebommerlig vedvarende energikilde, og konstant forsyningsressource de næste par milliarder år, der bringes i spil.

Selve varmen stammer dels fra Jordens restvarme, dels fra radioaktivt henfald fra uran, thorium og kalium.

Det radioaktive henfald frigiver en smule energi, der strømmer op mod overfladen på vej ud i verdensrummet.

Energien opvarmer undervejs de dele af jordens indre, som kan absorbere denne varme, hvilket i vores undergrund betyder varmt vand i sandstenslag (og nej, vandet er ikke radioaktivt eller sundhedsskadeligt).

Ovenikøbet har vi i Danmark et godt overblik over de geotermiske reservoirer.

Maersk Oil og andre udenlandske olie- og gasjægere kan vi takke for at have punget ud til dette overblik.

I 1970’erne foretog Maersk Oil og en række udenlandske olie- og gasselskab over 30 boringer på Sjælland, Fyn og Jylland. De var på jagt efter fossile brændstoffer. Efterforskningsboringerne var modsat undergrunden i Nordsøen en nitte.

Til gengæld indikerede selskabernes seismiske data – som efter fem år skal være gjort offentligt tilgængelige – at Danmarks undergrund stort set med undtagelse af Fyn indeholder mange geotermiske reservoirer.

Med temperaturer på 40 til 75 grader varmt kan Danmarks geotermi modsat for eksempel Islands dog ikke anvendes til strømproduktion. Til gengæld er geotermien oplagt at anvende som erstatning for kul, olie, gas eller biomasse til opvarmning af vandet til vores radiatorer i de 64 procent af husstandene, der er forbundet med fjernvarme.

Et udfasningsbehov der kan ses i sammenligning med, at på nuværende tidspunkt tegner biomasseafbrænding sig for 38 procent, gas for 15 procent og kul for 15 procent af dansk fjernvarme.

Grafik: Annebeth Andersen/GEUS
Foto: Grafik: Annebeth Andersen/GEUS

Grøn og mørkegrøn angiver geotermisk energi.

Geotermi er desuden oplagt i samspil med sol- og vindenergi, der i sagens natur er ustabile.

Et geotermisk anlæg er støjfrit og behøver i teorien heller ikke fylde mere i højde og bredde end en gennemsnitlig parcelhusgrund. Dermed er geotermi en formentligt mere acceptabel energikilde i disse år, hvor not-in-my-backyard-protester har fået udbygningen af vind- og solenergi til at stagnere.

»Et nyt geotermisk anlæg kan nok køre i omkring 30 år, før anlægget er forældet,« siger Anders Mathiesen, seniorrådgiver ved geofysisk afdeling hos GEUS.

En langsom afkøling af reservoiret indtræffer, når man pumper det afkølede vand ned, efter det har løbet igennem en varmeveksler, et fjernvarmesystem og en radiator.

»Det vil tage mange år, måske flere hundrede år, at få et for koldt reservoir varmet op igen. Til gengæld kan man eventuelt løbende foretage nye boringer for at udnytte andre dele af reservoir,« bemærker Anders Mathiesen.

Men, der er naturligvis også årsager til, at geotermi både globalt og her i Danmark ikke er særligt udbredt. Særligt to udfordringer knytter sig til geotermi.

Den første hæmsko er selve boringerne.

En boring koster typisk 50 millioner kroner. Den tegner sig ofte for 40-70 procent af udgifterne bag et geotermisk projekt.

Mislykkedes en boring til 50 millioner kroner, er det ikke en regning, som et kommunalt fjernvarmeanlæg lige kan tørre af på borgerne, og derfor tøver de med geotermi på egen hånd.

Bern film/Tomorrow
Foto: Bern film/Tomorrow

Robert Mærsk Uggla

A.P. Møller Holding har til gengæld opdyrket så megen tro på deres know-how og forretningsmodel, at de tilbyder at tage risikoen for, om den geotermiske ressource er til stede og stærk nok til anlæggenes 30-årige levetid.

Selskabet insisterer også på både at bygge og drive anlæggene, hvis de skal bære undergrundsriskoen og den tekniske risiko i anlæggenes løbetid.

Den anden hæmsko knytter sig til, at firmaer som A.P. Møller Holding og selskaber såsom AffaldVarme Aarhus er afhængige af stabile rammevilkår i over 30 år.

Stabiliteten gælder især i forhold til risikoen for stigende elpriser. Prisstigninger vil påvirke driften af pumperne, der skal hive det varme vand op og pumpe det afkølede vand ned igen.

A.P. Møller Holding og fjernvarmesektoren ønsker derfor, at regeringen indfører en såkaldt contract of difference. Det er et prisloft på strøm.

Contract of difference blev indført i vindbranchen for at støtte udbredelsen af vindenergi.

Staten støtter og sikrer vindmøllejerne ved lave elpriser. Staten bliver omvendt kompenseret ved høje elpriser.

Maria Dahl Hedegaard, fagkonsulent Dansk Fjernvarme

»Det er der vist ingen, der har fortrudt siden,« bemærkede fagkonsulent hos Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard, i et debatindlæg tilbage i april.

Ved geotermi er princippet det samme – bare med omvendt fortegn.

Når elprisen er høj, bliver geotermi dyrt. Når elprisen er lav, får staten penge af fjernvarmeselskaberne med geotermianlæg.

»Det vil med andre ord kunne bidrage med det vigtige knæk på hockeystaven, som er så efterspurgt blandt mange klimaaktører – heriblandt regeringens støttepartier. Samtidig vil det være en langt mere effektiv måde at bruge vores mere og mere grønne el end ved direkte elektrificering,« skrev fagkonsulent hos Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard, her i Klimamonitor.

Det har været en lang rejse

Klima- energi- og forsyniningsminister Dan Jørgensen (S) nedsatte i november 2020 et hold af embedsfolk til at granske rammevilkårene for geotermi.

Ministeren åbnede døren på klem for, at de måske allerede i år kan fremlægge en støttemodel.

Hvorvidt det er denne støttemodel, som har været udslagsgivende for, at Robert Mærsk Uggla, administrerende direktør for A.P. Møller Holding, har kunnet melde ud, at Europas største geotermiske anlæg er nær et højdepunkt, vides ikke med dags dato.

Men at potentialet er der for at forsyning til talrige aarhusianske husstandes radiatorer med varmt vand fra den danske undergrund, bekræfter Anders Mathiesen, seniorrådgiver ved geofysisk afdeling hos GEUS.

Det sker på baggrund af tidligere indsamling af seismiske data og olie-gas boringer foretaget i udkanten af Århus.

»Områderne ser bestemt ud til at kunne bruges. Der er energi dernede og meget af den,« siger Anders Mathiesen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage