0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Elever demonstrerer foran Christiansborg for klimahandling fra politikerne i 2019. Skolen kan sagtens tage aktiv del i at skabe en mere bæredygtig verden, mener forskere.

Klima rykker massivt ind i grundskolen: »Bæredygtighed er bare grøn dannelse«

Er det skolens rolle at danne og uddanne elever til at klimahandle og leve et bæredygtigt liv? Det spørgsmål skaber debat i uddannelsesverdenen.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Skolerne er væltet over med materiale om klima,« lød det fra tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) sidste år i podcasten Lægens Ord.

Det er ikke ubetinget positivt, sagde Riisager, der påpegede, at man heller ikke historisk har bedt børnene om at løse store problemer som Den Kolde Krig eller Aids-pandemien.

»Børnene er sovset ind i det på en måde, hvor man spørger børnene: Hvad vil du gøre ved det? Det stejler jeg over. Det kan være ekstremt angstfyldt. Som barn har du ikke de erfaringer og den viden, du skal bruge til at analysere et komplekst problem. Det glemmer vi, for børnene skal beskyttes mod problemer, de ikke kan løse.«

At klimaet er rykket massivt ind i skolerne, afspejles af, at et toneangivende uddannelsesarrangement, Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum, i år har temaet ’Læredygtig - uddannelse til bæredygtig fremtid’.

Her kommer tre forskeres indspark til, hvorfor man skal have bæredygtighed ind i undervisningen, og hvordan man gør det.

Suna Christensen, forfatter til bogen ’Bæredygtig undervisning’. Holder oplæg på Uddannelsesdebatten

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Hvorfor mener du, at undervisningen skal være bæredygtig?

»Jeg ser bæredygtighed som et spørgsmål om menneskers forhold til verden omkring os. Lige nu har vi et ubæredygtigt forhold, fordi vi ikke respekterer kloden, planeten eller naturen. Så vi har brug for undervisning, der tager afsæt i en anden relation til naturen end den, vi har i dag,« siger Suna Christensen.

Hun mener, at undervisningen mangler et »inkluderende natursyn«.

»Da Gaudi skulle til at bygge Sagrada Familia (monstrøs kirke i Barcelona, red.) undersøgte han, hvordan træer og grene kan bære så meget vægt, som de kan. Han spurgte naturen til råds. Vi skal i højere grad se på naturen som en aktør, der har nogle færdigheder, vi kan lære af, i stedet for at se den som en ressource, der kan opfylde vores behov.«

Hvad hvis en lærer synes, at der er vigtigere kriser end bæredygtighed og klimakrise?

»Det er jo ikke sådan, at alt pludselig er bæredygtig undervisning. Det her skal indføres af mange kanaler. Skoleledelse er væsentligt, for det er hovedsageligt et arbejde, der skal ske på et kulturelt niveau. Vores syn på natur og klima er en barriere for, at vi kan blive ved med at opretholde en høj levestandard fremover.«

Skal bæredygtighed være gennemsyrende for al undervisningen i skolen?

»Ja. Man kan selvfølgelig godt have temauger, hvor man laver større projekter, men tænkningen skal gennemsyre hele skemaet. Den tænkning og bevidsthed skal udvikles over hele linjen.«

Hvorfor er det skolens opgave?

»På godt og ondt er alting altid skolens opgave. Det er ikke, fordi jeg vil trække et åg ned over skolen, men skolen er jo altså den traditionelle dannelsesinstitution. Bæredygtighed er bare grøn dannelse, der handler om, hvilke værdier vi lever efter,« siger forskeren.

Simon Elborg Nygaard, bæredygtighedspsykolog, ekstern lektor, Psykologisk Institut på Aarhus Universitet

Er det skolens opgave at gøre børn og unge klimabevidste?

»Både og. Fra lærernes perspektiv er der mere end rigeligt at se til i forvejen. Men hvis skolens rolle er at danne og udvikle de gode, unge mennesker til dagens samfund, er det svært ikke at hævde, at man skal have bæredygtighed ind i den ligning.«

Hvordan sikrer man så, at børn og unge ikke føler, at de får placeret et uoverskueligt ansvar på deres skuldre?

»Hvis man skal være lidt bombastisk, vil jeg sige: Det er meget svært at sikre, at elever ikke bliver bange. Vi har en gigantisk udfordring foran os, og hvis man kigger på tallene, så er det ikke givet, at det er noget, vi kan overvinde. Klimakrisen kan ikke børstes væk, og der er potentielt ødelæggende konsekvenser.«

Hvordan formidler skolen det til børn?

»Det skal man gøre ved på den ene side at sige, at det er vigtigt, og at vi har travlt. På den anden side skal man sige: Bare rolig, vi får styr på det. De unge skal have en oplevelse af, at de voksne har styr på det. Og det får de ved, at de voksne skrider til handling, som reelt svarer på udfordringen,« siger Simon Elborg Nygaard.

Han mener, at det er vigtigt, at skolen lærer eleverne at se mulighederne i, hvis vi lever bæredygtigt.

»Det hele skal ikke være fra et negativt synspunkt, for der er store muligheder ved at leve bæredygtigt,« siger han.

Hvorfor er bæredygtighed så vigtigt, at det skal ind i selve skolens formål?

»Hvis man skal sætte det på spidsen, så er bæredygtighedsudfordringen en af de største, vi står over for. Skal man være borger i det her samfund, må man lære at leve på måder, hvor man har en form for bæredygtig dannelse. Vi skal finde ud af at leve gode liv, som også er bæredygtige,« siger Simon Elborg Nygaard.

Bæredygtighed handler også om at ruste unge til arbejdsmarkedet, mener han.

»Det er efterhånden de fleste virksomhedsledere, der værdsætter bæredygtighed. Det er både et personligt og menneskeligt dannelsespunkt, der gør de unge klar til fremtiden.«

Noemi Katznelson, centerleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Deltager i paneldebat fredag

Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hvordan undgår man at lægge et klimapres på eleverne?

»Det pres, der kommer på unge via klimaproblematikken, er et vilkår. Det opstår også i omgivelserne uden for skolen. Den tilstand, vores klode er i, kalder på, at der sker en udvidelse af den dannelsesopgave, skolen har i dag. Den dannelsesopgave må tage form efter den tid, man lever i. Den vil have stabile elementer, men vil også være foranderlig,« siger centerlederen på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Er der ikke en risiko for, at man bare producerer magtesløshed?

»Unge er meget forskellige. Der er unge, der er meget klimabevidste, og hvor holdninger og handlinger hænger sammen. Men der er også unge, hvor det ikke hænger sammen, og hvor man synes, det er vigtigt, at man bliver mæt, kan tage på ferie og ud at shoppe efter klimamarch. Så ungdommen er ikke en enhed, der er det samme sted,« siger Noemi Katznelson.

Der er også unge, hvor det ikke hænger sammen, og hvor man synes, det er vigtigt, at man bliver mæt, kan tage på ferie og ud at shoppe efter klimamarch

Hun mener, at det er vigtigt at informere eleverne om, hvordan det går med den klode, vi lever på.

»Og så skal vi selvfølgelig pædagogisk blive skarpe på, hvordan man underviser i stof, der potentielt kan virke skræmmende og føre til magtesløshed,« siger hun.

»Magtesløsheden vil være der, hvis man på den ene side har en skole, der fortæller, hvor forfærdeligt det hele er, mens det omkringliggende samfund handler for langsomt. Så kan det give frygt og angst. Det er der, det didaktiske kommer ind i billedet, for skolen er pædagogisk og didaktisk det rette sted at tage sådan en dannelsesopgave på sig.«

Ser du allerede nu dannelse i bæredygtighed som en del af skolens formål?

»Ja. Bæredygtighed er i virkeligheden for snævert, men i virkeligheden er det måske vores naturforhold. Der er elever, som aldrig har set et egern, og der er altså et stort arbejde at få gjort. «

Uddannelsesdebatten finder sted torsdag og fredag i Nørre Nissum ved Lemvig i Vestjylland.

Artiklen har oprindelig været bragt i Skolemonitor. Dette er en redigeret version.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce