0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Dragør skal klimasikre 12 kilometer kyst, og det koster penge. Men kommunen gør for lidt for at reducere egen klimabelastning, kritiserer SF-kandidat.

Her er den eneste kommune, der har sagt klart nej til stort klimaprojekt: Politikere vil »prioritere konkrete projekter frem for planer«

Dragør Kommune er nu den eneste kommune, der holder sig ud af DK2020-projektet, som skal give kommunerne omfattende klimaplaner. Borgmesteren forklarer hvorfor.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For to år siden startede 20 kommuner i et nyt projekt, DK2020, som skulle hjælpe dem med skabe omfattende klimaplaner. Bag stod store spillere som C40-netværket, tænketanken Concito, fonden Realdania og KL.

Siden er projektet vokset støt, og efter seneste runde har blot én kommune aktivt fravalgt at være med: Dragør.

Og det er for klimaets skyld, siger borgmester Helle Barth (V) til Klimamonitor.

»I kommunalbestyrelsen er vi enige om at prioritere konkrete projekter frem for planer. Det lyder måske hovski-snovski, men det er ikke ment sådan,« siger Helle Barth.

Humlen er, at det koster penge – både til egne ansatte og konsulenthjælp – at udarbejde de omfattende klimaplaner i DK2020-projektet. De penge kan bruges til klimaprojekter i stedet, er tanken.

Kan man ikke prioritere begge dele?

»Vi er en lille kommune, og vi er nødt til at se på vores økonomi og de ressourcer, vi har i forvaltningen. Kommunalbestyrelsens vurdering har været, at vi skal sætte gang i de projekter, vi allerede har fat i,« siger hun til Klimamonitor.

På nuværende tidspunkt er 94 kommuner med i DK2020, men Dragør Kommune er den eneste, hvor beslutningen om at holde sig ude står fast.

København er ikke med i DK2020, men det skyldes, at deres eksisterende klimaplan allerede er godkendt af C40, der står bag DK2020.

Halsnæs Kommune venter med at træffe beslutningen. Det sker under budgetforhandlingerne, der er i gang lige nu, og borgmester Steffen Jensen (S) forventer, at den nordsjællandske kommune går med.

Glostrup er i et limbo.

Glostrup genovervejer

Danmarks Naturfredningsforening har i et årti kørt et projekt, ’Klimakommuner’, men lagde det i graven tidligere i år. Begrundelsen fra DN var, at DK2020 er langt grundigere.

De mange krav har man også noteret sig i Glostrup.

Klimarapporteringen skal være »meget omfattende og detaljeret«, fastslog embedsværket, da kommunalbestyrelsen havde emnet oppe 6. juni.

Transport, energi, affald, klimatilpasning, partnerskaber med virksomheder og kommunale indkøb er omfattet. Dele af klimaplanen vil »forventeligt være dækket af allerede besluttede investeringer«, fastlog embedsværket. Men der skal laves »klimainvesteringsplan med tilhørende bevillingsplan«.

Det koster penge at lave.

Administrationen har vurderet, at der skal afsættes en til to årsværk internt samt eksterne konsulentudgifter på omkring en halv million kroner til kortlægning af CO2-udslip samt beregninger af CO2-effekter af tiltag. De næste tre år vil det koste i alt 3,5 million kroner.

På den baggrund vendte kommunalbestyrelsen – efter indstilling fra borgmesteren og økonomiudvalget – tomlen ned.

I stedet vil kommunalbestyrelsen afsætte penge til »gennemførelsen af konkrete lokale forslag til nedsættelse af CO2«. Det skal sikre »et skærpet fokus« på eksempelvis:

  • Udrulning af fjernvarme i hele Glostrup Kommune
  • Energioptimering af kommunens bygninger
  • Understøttelse af grønne transportformer.

Da Klimamonitor kontakter borgmester John Engelhardt (V) for at høre mere, er han dog kommet i tvivl.

»En enig kommunalbestyrelse var på det tidspunkt af den opfattelse at, det var tid til mere handling end snak på miljøområdet og valgte at sætte pengene af til konkret miljøforbedring. På det tidspunkt var flere kommuner skeptiske. På baggrund af antal kommuner, der har tilsluttet sig, har jeg bedt Miljø- og Teknikudvalget kigge på sagen igen,« skriver John Engelhardt i et sms-svar til Klimamonitor.

Dragør-borgmester: Vi er klimabevidste

Modsætningen mellem handling og planer er også bevæggrunden i Dragør Kommune.

Borgmester Helle Barth (V) og kollegerne i byrådet har fulgt forvaltningens anbefaling om at prioritere konkrete i stedet for DK2020.

»Jeg kan godt se fornuften i, at vi ikke prøver at lave en helt masse på en gang, men sætter gang i det, vi har på tegnebrættet nu. Det er ikke en erklæring om, at DK2020 ikke er godt. Det er helt klart en prioritering af , hvor vi får mest ud af vores ressourcer,« siger hun.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Dragør har ligget på sin plads siden 1300-tallet, men nu truer stigende vandstand byen, der skal klimasikres.

Helle Barth understreger, at kommunen har en historik med klimatiltag. De har været med i Danmarks Naturfredningsforenings klimakommune-projekt, og de har blandt andet installeret solceller på en skole, energirenoveret, omlagt vejbelysningen til LED og indført en delebilsordning.

Trods opførelsen af en ny svømmehal – der har et stort energiforbrug – har kommunen det sidste årti reduceret klimabelastningen med gennemsnitligt 3,2 procent årligt.

Selv om DN-projektet nu lukker, og DN selv peger på DK2020 som grundigere arvtager, så vil Dragør holde sig ude af dét projekt.

Forvaltningen har selv udarbejdet forslag til konkret handling. Frem mod 2030 skal 25 millioner kroner afsættes til energirenovering af egne bygninger og omstilling af kommunens transport. Det kan ifølge forvaltningen reducere CO2-udledningen med 550 ton frem mod 2030.

Bygningerne i Dragør Kommune er i dag primært varmet op af privat gasfyr. Borgmester Helle Barth indrømmer, at den eksisterende varmeplan er for gammel, og forvaltningen foreslår at få lavet en ny. Det vil de have afsat op mod 300.000 kroner til for at få konsulenthjælp.

Hun understreger, at kommunen ikke har ubegrænsede midler. Kommunen står over for at skulle igangsætte en bekostelig klimasikring. Den befolkningsmæssigt lille kommune har en lang kyststrækning, 13 kilometer, som det estimeres vil koste 200 millioner kroner at klimasikre.

SF-politiker: »For defensivt«

Kim Grønved Nielsen, kandidat til kommunalbestyrelsen i Dragør for SF, har forgæves ad flere omgange forsøgt at få kommunen til at melde sig ind i DK2020.

»Når politikerne i kommunen taler om klima, er det stigende kystvand og behovet for diger, de fleste peger på, men der er en masse andet klima, handler om: omstillingen og udledningen af CO2,« siger Kim Grønved Nielsen.

Det er »for defensivt«, når kommunen primært fokuserer på egne udledninger, siger SF-kandidaten. Kommunen skal også tage ansvar for borgernes udledninger, mener han. Han peger på især to forhold.

Dragør er en gaskommune, og kommunen har ifølge ham som varmemyndighed nølet med omstillingen af gasfyr til eksempelvis varmepumper.

Det er også en bilkommune, for Dragør ligger infrastrukturmæssigt for enden af Amager, kun forbundet til København med busruter. Hvis kommunen havde sikret flere ladestandere, ville flere købe elbiler, vurderer han.

Hans pointe er, at hvis Dragør går med i DK2020, bliver fingeren sat på de ømme steder, hvor kommunen kan gøre en forskel i omstillingen. DK2020 indfører også deadlines og konkrete mål.

»Det gør, at der sker noget, for så er man nødt til det,« siger han.

»Jeg kan ikke se, at der er nogen i kommunalbestyrelsen i de sidste to perioder, der har drevet klimadagsordenen. De gør det kun, når de får vredet armen om, eksempelvis med affaldskrav fra staten, og end ikke dér gør de det,« siger SF-kandidaten med henvisning til, at kommunen har søgt dispensation.

Borgmester: Vi har prioriteret

Borgmesteren mener det er et »helt fair« synspunkt, at kommunen kan gøre mere, men mener at kritikken af manglende ladestandere er urimelig. Ifølge forvaltningen er Dragør Kommune nr. 9 i landet over antal ladestandere i forhold til indbyggertallet, og flertallet af elbilsejere vil have ladestandere i privaten, siger hun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt en DK2020-klimaplan kunne hjælpe med at prioritere, svarer borgmesteren, at forvaltningen allerede gør det.

»Man kan altid blive inspireret, men jeg vil mene, at vi er godt i gang. Vi har prioriteret de gode projekter,« siger Helle Barth.

»Jeg er umådelig stolt af min forvaltning, så jeg vil mene, at hvis de mente, at det var oplagt, så ville de nok have fortalt kommunalbestyrelsen, at det var det, vi skulle gå efter.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: