0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Finansminister Nicolai Wammen og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn afholder doorstep efter forhandlinger om grøn omstilling af landbruget, i Finansministeriet i København, mandag den 4. oktober 2021. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre, Søren Pape Poulsen fra Konservative, Mai Villadsen fra Enhedslisten, Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, Pia Olsen Dyhr fra SF, Sofie Carsten Nielsen fra Radikale, Pernille Vermund fra Nye Borgerlige m.fl. deltog i doorsteppet.

Fakta om ny aftale: Her er klimakravene til landbruget

Konkrete reduktioner for 1,9 millioner ton CO2 i 2030 er landet i ny aftale. Men landbruget skal levere langt mere, op til 8 milllioner ton. De konkrete indsatser for størstedelen mangler stadig.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65 procent frem mod 2030. Det svarer til cirka 6,1-8,0 millioner ton CO2e.

Det er en del af klimaaftalen for landbruget, som et bredt flertal i Folketinget mandag har forhandlet på plads, oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Hele aftalen kan læses her.

Flertallet – faldet på plads efter mere end 70 forhandlingsmøder – består af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Alternativet står udenfor.

I alt har regeringen skullet finde reduktioner på cirka 20 millioner ton CO2e i 2030. I april 2021 oplyste Energistyrelsen, at der resterede yderligere tiltag på i alt 11,8 millioner ton CO2e for at opfylde 70 procent-klimamålet i 2030 (i forhold til 1990).

Mandagens aftale er derfor en stor bid af den samlede reduktion, der skal skaffes frem mod 2030. Byrdefordelingen mellem sektorerne – hvor stor en del landbruget skal levere – er dermed på plads. Hvad der stadig mangler, er konkrete tiltag for størstedelen.

»Med denne aftale gennemføres konkrete initiativer, der sikrer en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 1,9 mio. t. CO2e i 2030,« står der i aftalen.

Ifølge Finansministeriet viser aftalen vejen til, hvordan man reducerer drivhusgasudledningerne med op til 7,4 millioner ton CO2e frem mod 2030. Men de fleste reduktioner er altså ikke på plads. De skal skaffes i udviklingssporet, altså fra nye teknologier, hvor der afsættes godt en halv milliard kroner.

Ambitionen er, at tallet når op på 8 millioner ton i 2030, men de sidste reduktioner er ikke på plads. De skal findes ved en status-drøftelse i 2023. Det skal ske i sammenhæng med skattereforms-drøftelserne, hvor også en CO2-afgift skal drøftes.

Udledningen af kvælstoffer fra landbrugets jorder skal reduceres med 10.800 ton i 2027. Dette mål har været en stor knast i forhandlingerne, eftersom de borgerlige ønskede at slække kravet. Det aftalte mål er ifølge regeringens skøn ikke nok til, at Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv, og der skal for kvælstofmålet også være et »genbesøg« i 2023/24.

Konkrete reduktioner

  • Krav til hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde (0,17 millioner ton CO2e i 2030)
  • Et generelt reduktionskrav på kvæg skal nedbringe belastningen fra fordøjelsen svarende til en effekt på 0,17 millioner ton CO2e i 2025 og 0,16 millioner ton CO2e i 2030. Det kan være fodertilsætning eller højere fedtandel i foderet.
  • Der skal udtages 100.000 hektra lavbundsjorder inklusiv randarealer samt afsættes 613 millioner kroner i 2022-2030 til privat skovrejsning (0,48 millioner ton CO2e i 2030). Der afsættes 2 milliarder kroner i 2023-2024. Der er kun konkret aftale om 88.500 hektar (regeringens forslag), men en ekspertgruppe nedsættes for at øge potentialet til 100.000 hektar.
  • Hvis ekstensivering (landbrugsjorde udtages af intensiv landbrugsdrift) bidrager til indfrielse af aktiv udtagning af lavbundsjorder har det et teknisk reduktionspotentiale på 0,5 millioner ton CO2e i 2030.
  • EU-krav til landbrugsstøtten ventes at reducere 0,38 millioner ton CO2e i 2030.

Med aftalen er der også enighed om investeringer i teknologier, som skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Aftaleparterne er enige om at afsætte 575 millioner kroner til et udviklingsspor. En strategi for indfrielsen af reduktionspotentialerne i udviklingssporet skal være udarbejdet senest om et år.

Nedenfor ses aftalens reduktionspotentiale i 2030. Bemærk, det er det tekniske skøn for potentialet – ikke vedtagne reduktioner.

InitiativSkønnet teknisk reduktionspotentiale (mio. t. CO2e i 2030)
Brun bioraffinering (pyrolyse)2,0
Håndtering af gylle og gødning2,0
Fodertilsætningsstoffer1,0
Fordobling af øko-areal0,5
Udvidet lavbundspotentiale0,5

Pyrolyseteknologien – hvor eksempelvis halm puttes i en pyrolyseovn, så der dannes gasser og biokul – får ekstra midler med aftalen. Folketinget har tidligere afsat 200 millioner kroner i 2021-2022. Nu afsættes for de efterfølgende to år, 2023 og 2024, samlet 196 millioner kroner.

En stor del af midlerne går til udvikling af klimaopgørelser for de enkelte landbrugsbedrifter. Det skal ifølge aftalen »sikre mere målrettede og omkostningseffektive indsatser« og skal ses i sammenhæng med grøn skattereform, hvor Folketinget på det tidspunkt skal beslutte, om nye sektorer – som ikke er omfattet af den nuværende CO2-afgift – også skal pålægges en klimaafgift.

Bedriftsregnskaberne kan altså blive fundamentet for en eventuel ny reguleringsmodel for landbruget. Samlet 249 millioner kroner går bedriftsklimaregnskaber. Størstedelen bruges i 2021 og 2022.

Dertil kommer midler til grøn bioraffinering; 260 millioner kroner frem til 2026, hvoraf størstedelen udmøntes i 2024, 2025 og 2026. Grøn bioraffinering er indvinding af protein fra græs. Det mindsker behovet for import af fodersoja fra eksempelvis Sydamerika og mindsker således landbrugets globale klimapåvirkning. Men for det nationale 2030-mål er effekten begrænset.

Samtidig kanaliseres penge fra Promilleafgiftsfonden – som landbruget selv i høj grad har bestemt over – over i en ny konstellation; Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Den får 75 millioner kroner årligt i 2022-2030 til eksempelvis sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

Også penge fra EU’s landbrugsstøtte, 580 millioner kroner fra 2023-2027, sendes i retning af plantebaserede fødevarer.

Der skal udarbejdes en strategi for grønne job i landbruget og beskæftigelsespotentialet i den grønne omstilling af landbruget.

Aftaleparterne er enige om at reducere hugsten i de af statens skove, som ikke udlægges til urørt skov, med 20 procent i 2026-31. Det koster 12 millioner kroner årligt.

Fra 2023 ventes kommuner også at kunne søge de midler, der er afsat til privat skovrejsning.

Det Nationale Bioøkonomipanel relanceres. Det er et panel af forskere og erhvervsfolk, der kommer med anbefalinger til regeringen.

Der nedsættes en taskforce for vertikalt landbrug, altså gartneridrift inden for med kunstigt lys og mikrodosering af næringsstoffer.

Opdateres...

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce