0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boguddrag: Sådan får du bedst forurenerne over på klimaets side

God klimakommunikation anviser en vej til at gøre gavn for klimaet – i stedet for at polarisere og bygge lejre. Det skriver forfatter Rune Kier, der netop er udkommet med en ny bog om klimataler. Dette uddrag er kapitel 4 i bogen.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange tror, at den kinesiske krigsfilosof Sun Tzu sagde »byg en gylden bro, som dine modstandere kan trække sig tilbage over«.

Det gjorde han ikke.

Han sagde noget mindre prangende, men med samme mening – og budskabet er godt alligevel. Og det gælder, uanset om du vil have folk til at flygte eller tiltrække og omvende dem. Den bevægelse, som du gerne vil have dit publikum med på, skal du gøre attraktiv og let. Dét er Den Gyldne Bro.

Og som med alle broer er det vigtigt at finde det sted, hvor der er mindst afstand mellem de to sider, du skal bygge bro imellem. Her handler det om at finde overlap i værdier, så publikum lettere kan identificere sig med dig og med sagen.

Klimasagen har delt folk op i lejre og øget afstanden mellem os. Og der er langt mellem holdning og handling. Derfor skal du bygge en bro.

Polarisering gør det svært ikke bare at overbevise, men også at lade sig overbevise. Konsekvenserne er simpelthen for store, når man mister sin gruppe, sine venner og konsistensen i sine holdninger. Derfor skal vi gøre det nemt og attraktivt at lade sig overbevise. Det skal faktisk helst ikke føles som et holdningsskifte, men mere som den logiske konklusion på de holdninger, dit publikum altid har haft. Det er, hvad Den Gyldne Bro gør.

Da jeg var taleskriver for daværende miljøminister Kirsten Brosbøl, skulle hun tale om det kinesisk­europæiske samarbejde om vand, ’China Europe Water Platform’. For at bygge en bro mellem Kina og Europa (Danmark) skrev jeg denne indledning til talen:

»Vores lande har altid haft et ambivalent forhold til vand. I Kina er den gule flod både ’den kinesiske civilisations vugge’ og ’beklagelsernes flod’. Den gule flod forener hundredvis af mindre floder for at levere vand til marker og transport til mennesker.

Men den oversvømmer også og fører til død og ødelæggelse for millioner.

Det er derfor at håndtering af vand har været helt centralt for Kina siden i hvert fald det 20. århundrede før vor tidsregning. Og Kina har haft et nationalt planlægningsorgan for håndtering af vand siden Han­dynastiet i 206 før vor tidsregning.

I Europa har vandet bundet vore kyster sammen mere end veje kunne gøre det. Vi har udviklet vores samfund takket være vand, i reaktion på vand og på trods af vand. Vand har bragt os nødvendige produkter til handel og det har bragt os ødelæggelsens økse – nogle gange endda fra samme kilde: et vikingeskib.

I dag står vi overfor andre udfordringer: Forurening, klimaforandringer og vandmangel. Disse udfordringer

vil kræve nye og innovative løsninger – ligesom tidligere udfordringer har gjort. Men i dag har vi en tydelig fordel: Vi står foran dem sammen som del af China Europe Water Platform.«

Det var mit forsøg på at bygge bro – ikke bare mellem Kina og Europa, men fra udfordring til handling.

Malala Yousefzai bringer siderne sammen

Jeg har tidligere fortal om en anden tale af daværende miljøminister Kirsten Brosbøl. En tale om Malala Yousefzai. Men Malala kan også selv. Hun har fået sin egen FN­-dag, ’Malala Day’, den 12. juli – og her holdt hun sin tale for netop FN i 20161 . Siden har hun dannet ’Malala Foundation’ for netop denne sag.

Det, Malala gør rigtigt godt, er, at hun bygger bro til publikum og gør barriererne for at bidrage meget små. Faktisk forsvinder de helt, så det alene er et spørgsmål om at bidrage mere, at øge sin aktivisme. Og det virker. Malala starter sin tale med Gud, og hun manøvrerede hurtigt sin kamp op på skuldrene af ikke mindre end ni af de mest anerkendte figurer i verdenshistorien. På den måde etablerer hun en fortid, som vi alle kan se os selv i.

Det er den medfølelse, som jeg har lært fra Muhammed, barmhjertighedens profet, Jesus Kristus og Buddha. Det er forandrings­arven, som jeg har arvet fra Martin Luther King, Nelson Mandela og Mohammed Ali Jinnah. Det er den ikke­voldelige filosofi som jeg har lært af Gandhi, Bacha Khan og Moder Teresa.

Vi kan alle være med. Der er etableret en fortid, vi kan se os selv i den, og den er moralsk korrekt. Men budskabet er også, at her står vi sammen, uanset hvor vi trækker vores inspiration fra.

Når man på den måde trækker på mange store figurer i historien, og trækker dem om til sig selv og sin kamp, så kan det virke som om, historien kulminerer med én selv. Og det kan virke arrogant og modvirke engagement, fordi det i så fald ville være Malalas kamp, ikke vores kamp. Så Malala skal bygge bro til os. Det gør hun ved at dedikere sin dag – Malala Dag – til os.

Hun dedikerer den ikke bare til alle dem, som kæmper med hende (aktivister), men hun gør det i så brede termer, at vi alle kan være med. Vi har alle hævet vores stemmer for vores rettigheder, så Malala Day er også vores dag.

Kære brødre og søstre, husk dette: Malala Dag er ikke min dag. I dag tilhører alle kvinder, alle drenge og alle piger, der har hævet stemmen for sine rettigheder.

Det er første skridt. Fortiden er etableret, og vi er alle del af kampen i nutiden. Nu skal Malala bygge bro fra vores inaktivitet til aktivisme. Hun skal mobilisere os til sin kamp. Det gør hun helt til sidst i talen. Ligesom Malala Day var vores dag alene fordi vi hævede stemmen, så er vi allerede del af kampen, fordi vi går i skole. Vi er allerede i gang, siger hun til sidst – og det er det, vi husker. Det er det, der bliver citeret bagefter.

Så lad os føre en fantastisk kamp mod analfabetisme, fattigdom og terrorisme, lad os samle vores bøger og blyanter op, de er de mest magtfulde våben. Et barn, en lærer, en bog og en blyant kan forandre verden. Uddannelse er den eneste løsning. Uddannelse først. Tak.

Malala trækker på en bred fortid, hvor alle kan se sig selv og ønsker at være med. Hun breder kampen ud ved at rose alle, der har hævet stemmen, og dermed inkluderer hun os alle sammen. Hun sænker barrieren for deltagelse i ’hendes kamp’ til det at gå i skole, og derved får hun os alle med. Nu er det et spørgsmål om at gøre endnu mere, og det er uendeligt meget nemmere end at starte helt forfra.

Obama finder overlappet mellem os

Barack Obama var fra starten en bro­kandidat. I et land som USA med lange historiske konflikter mellem sorte og hvide, var han begge dele. Og det spillede han på, da han i 2004 sagde:

…der er ikke et liberalt Amerika og et konservativt Amerika — der er Amerikas Forenede Stater. Der er ikke et sort Amerika og et hvidt Amerika og et latino Amerika og et asiatisk Amerika – der er Amerikas Forenede Stater.

Tre år senere så det anderledes ud. Hvad der var tænkt som en bro, truede med at ende som en kløft. Barack Obama stod i noget af et dilemma, da han blev konfronteret med udtalelser fra sin præst Jeremiah Wright under præsidentvalget. Hans tale i den anledning – “A more perfect union” – er efter min mening en af hans bedste.

Jeg kan ikke tage afstand fra ham [Wright], lige så lidt som jeg kan tage afstand fra det sorte samfund. Jeg kan ikke tage afstand fra ham, lige så lidt som jeg kan tage afstand fra min hvide bedstemor – en kvinde der hjalp med at opdrage mig, en kvinde der ofrede sig igen og igen for mig, en kvinde der elsker mig lige så meget som hun elsker noget andet i denne verden. Men også en kvinde, der engang tilstod sin frygt for sorte mænd, der gik forbi hende på gaden, og som ved mere end en lejlighed har udtrykt racemæssige eller etniske stereotyper, der fik mig til at krybe sammen.

Disse mennesker er en del af mig. Og de er en del af Amerika, dette land, som jeg elsker.

Obama formår at bygge bro mellem Wright og sin hvide amerikanske bedstemor. Men en bro går begge veje. Fire år efter – lige før hans anden valgperiode – er Obama i Irland. Og den hvide side af Obamas familie har irske rødder fra den lille by Moneygall. Det er forår, da han lander i Dublin. Og han bygger igen bro fra græsplænen udenfor Dublin College:

Det var stort at se den lille by, hvor en ung skomager ved navn Falmouth Kearney, min oldefars oldefar, levede sit tidlige liv. Han forlod Irland under den store sult, som så mange irere gjorde, for at søge et nyt liv i den nye verden. Han rejste med skib til New York, hvor han registrerede sig som ’arbejder’. Han giftede sig med en amerikansk pige fra Ohio. De bosatte sig i Midtvesten. De skabte en familie.

Det er en velkendt historie, levet og værdsat af amerikanere med alle baggrunde. Det er integreret i vores nationale identitet. Det er det vi er – en nation af indvandrere fra hele verden ...

Obama byggede bro, hvor end han kom hen, ved at bruge sin historie aktivt og derved vise, at han delte noget med sit publikum.

På den måde kunne sorte og hvide amerikanere identificere sig med ham, ligesom irere kunne. Og det betød, at de lyttede til ham og bedre kunne tage hans argumenter og budskaber til sig.

Robert F. Kennedy bygger bro med tab

Hvor Obama bygger bro med sin baggrund, så kan man også bruge sin skæbne og de tab man har oplevet. Præsident John F. Kennedy blev myrdet i Dallas, Texas, den 22. november 1963, og fem år senere, i 1968, stillede hans bror Robert F. Kennedy op i præsidentvalget mod Richard Nixon. Om aftenen den 4. april 1968 bliver Martin Luther King Jr. myrdet på sin altan i Lorraine Motel i Memphis.

Samtidigt er Robert F. Kennedy på vej til Indianapolis, hvor hans kampagnestab har planlagt en tale. Ombord på flyet til Indianapolis får Robert F. Kennedy at vide, at King er blevet skudt, og det vækker selvfølgelig minder om mordet på hans bror.

Det er hans jakke, han har på. Først da han ankommer til Indianapolis, får han at vide, at King er død – og at publikum ikke ved det endnu.

Ved at bruge sine egne følelser af tabet efter broren, kan han relatere til deltagerne og skaber derved en bro til dem – en samhørighed, der gør, at de lytter til ham. Her er et uddrag:

For de af jer sorte, der fristes til had og mistillid over uretfærdigheden ved en sådan handling, overfor alle hvide mennesker, kan jeg kun sige, at jeg i mit eget hjerte føler det samme. Jeg har selv oplevet, at en i familien blev dræbt, men han blev dræbt af en hvid mand. Men vi er nødt til at gøre en indsats i USA, vi skal gøre en indsats for at forstå, for at komme videre fra disse vanskelige tider.

Efter mordet på Martin Luther King Jr. udbryder der uroligheder i mere end 100 amerikanske byer, 2.500 mennesker bliver såret og 39 mennesker dør. Men Indianapolis oplever ikke de samme uroligheder som lignende byer.

Sådan bygger du en gylden bro

Handling følger ikke altid information og viden. Ofte går det den anden vej: Det vi allerede mener, styrer hvordan vi opfatter og sorterer i den viden vi får, og det sker ved at vurdere kilder, tolke motiver og forkaste information. Og det vi mener afhænger af hvilke værdier, vi har.

Dét kalder man confirmation bias, ’bekræftelses­bias’, og det påvirker i høj grad polariserede emner som klima, der ovenikøbet lider af tung naturvidenskab, kompliceret økonomi, lange tidshorisonter og global politik.

Ny, kompliceret information kan være svær at forholde sig til nu og her, og derfor udskyder vores hjerner at tage stilling, ikke mindst hvis det ikke passer med det, vi allerede ved eller mener.

Men der er en vej udenom det. Som Aristoteles påpegede for 2.500 år siden, så kan vi præsentere os selv som én, der er værd at lytte til, ved at appellere til etos. Det gøres ved at være imødekommende og empatisk overfor publikum og skabe identifikation mellem egne værdier og dine skeptikeres værdier. Det kan være eksplicit, gennem metaforer eller ved at fremstå som en troværdig og sympatisk person. Det kan også ske gennem fortællinger, der drager publikum ind i historien gennem identifikation i stedet for ved at præsentere data, information og tal.

Brandi Morris har skrevet en Ph.d.­afhandling om hvilke typer klimakommunikation, der rykker publikum mest. Ved at præsentere forskellige typer kommunikation og undersøge publikums følelser, identifikation og adfærd i fokusgrupper og laboratorie­forsøg, kom hun til tre konklusioner, der er relevante for dig, der skal tale om klima:

DU SKAL HELST DELE DINE SKEPTIKERES VÆRDIER

Det er altid vigtigt at tilpasse sit budskab til dem, der skal modtage det – og det gælder særligt, når emnet er så abstrakt, kontroversielt og polariserende som klima er. ’Bekræftelses­bias’ slår simpelthen hurtigere til.

Morris viser, at der er forskel på, hvad der virker overbevisende på dem, der er engagerede i klima og dem, der er skeptiske. Når klimaskeptikerne i publikum kan identificere sig med dine værdier, så vil de i højere grad tro på risikoen i klimakrisen. Og når de allerede overbeviste hører, at værdier, de ikke kan identificere sig med, alligevel bruges til at argumentere for klimahandling, så oplever de også højere risiko.

Uanset hvilke værdier, du appellerer til, så vil du opleve, at den anden side modargumenterer mere og identificerer sig mindre med dig. Men hvis du appellerer til traditionelle, klimaskeptiske værdier, så vil både klimaskeptikere og klimakrigere får en opfattelse af højere risiko ved klimakrisen.

FØLELSESMÆSSIGE FORTÆLLINGER VIRKER BEDRE END NEUTRAL INFORMATION

Taler er ikke velegnede til neutral information. Og værdier og følelser er en stor del af, hvordan mennesker træffer beslutninger.

Neutral formidling af information virker dårligere end ingenting (i kontrolgruppen), det øger polariseringen, så folk lytter endnu mindre på den anden side. Fængende fortællinger virker dobbelt så godt som neutral information, fordi de skaber erkendelse gennem følelser i stedet for gennem logik.

Når man fortæller en historie, så går man uden om denne sorteringsmekanisme i publikum, og man beder dem i stedet for om at identificere sig med én selv eller med historiens karakterer. Men fortællingen skal være fængende for at virke. Det kræver detaljerede narrativer med karakterer, der kæmper for at overvinde modstand og opnå vigtige mål.

PUBLIKUM BLIVER MEST MOTIVERET, HVIS DIN FORTÆLLING HAR EN ÅBEN SLUTNING

Når du har appelleret til dine skeptikeres værdier, så dit publikum erkender risikoen ved klimakrisen, og du har formidlet dit budskab i en fængende fortælling, der har skabt identifikation, så skal du have dem motiveret til handling.

Morris testede tre slutninger på fortællinger for at se, hvilke der virkede bedst. Det var den positive (det skal nok gå uanset), den negative (det går skidt, hvis ikke vi ændrer kurs) og den apokalyptiske (det går skidt lige meget hvad vi gør).

Både klimaskeptikere og klimakrigere oplevede højere risikoopfattelse, når fortællingen havde en negativ slutning – men det gjaldt endnu mere for skeptikerne. Den positive slutning gav publikum en følelse af, at deres egne handlinger ikke betød noget, og den apokalyptiske slutning pressede skeptikerne i den modsatte grøft.

Anbefalingen er altså at skabe identifikation med dine skeptikeres værdier, at bruge fortællinger i stedet for neutral information og at vise, hvor skidt det kan gå, men med fokus på at personlige handlinger kan gøre en forskel. Men hvordan gør du det?

I The Political Brain skriver Drew Westen, at klimaaktivister skal undgå ord som miljø og klima helt. Det vidste Al Gore i 2000. Det er ord, som modstanderne har fuld kontrol over betydningen af, og de kan ikke vindes tilbage. Derfor lod han være.

Han nævnte det stort set ikke i kampagnen mod George Bush. Og det var en fejl – for nok vil klimaskeptikere ikke høre om abstrakte klima­ og miljøspørgsmål, men de kan godt lide at høre om deres værdier, og hvordan det hænger sammen med klima og miljø.

Westen anbefaler, at vi taler om, hvad klima og miljø betyder – og hvilke værdier og følelser, der ligger i dem. Vi skal være konkrete, følelsesladede og fortællende. Og så skal vi snakke om at beskytte vores forfædres land, så vi kan give det videre til vores børn og børnebørn (generationskontakten).

Vi skal tale om den rene luft, vi trækker vejret i, om det rene vand, vi byder vores børn at drikke, vi skal tale om de søer og åer, vores børn fisker i, tale om de dyr, vi ser i naturen og som vi går på jagt efter, om det majestætiske landskab og om vores rolle i Guds skaberværk. Lad os sætte fokus på de af skeptikernes værdier, som undermineres af miljø­ og klimakriserne.

Det gjorde Al Gore ikke i præsidentvalget mod George Bush i 2000 – og han tabte. Men han gjorde det i An Inconvienient Truth få år efter – og han skabte en bevægelse.

For klimaskeptikere handler global opvarmning ikke om videnskab og beregninger. Det handler om oplevelser i deres hverdag – de oplevelser, som de havde, men ikke længere har mulighed for, og de oplevelser, som truer dem som menneske. Ikke dem som truer rødlistede arter – medmindre arterne er en central del af skeptikernes egen oplevelse. Som han sagde i podcasten ‘Future of Story Telling’:

Der hvor det er muligt, hjælper det at forbinde klimasagen til andre bekymringer folk kan have om for eksempel deres helbred, om deres børn, fremtiden, skæbnen for de steder de elsker dybt.

En gylden bro

Igennem lang tid har klima delt folk op i lejre på baggrund af hvad de tænker om klimasagen – som på hver sin side af en kløft. Polarisering, fornægtelse og personangreb gør kløften dybere og så bliver gensidig forståelse sværere. Med din tale kan du række hånden ud til den anden side eller måske bare til tvivlerne. Du kan bygge en gylden bro, der gør det muligt for folk at skifte mening – at flytte lejr. Men broen skal være solid og attraktiv.

  • Gør det nemt at skifte mening
  • Vis, at I deler værdier
  • Vis, hvordan I kan nå hinanden
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce