0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

I år fordobler Nordjyllandsværket sine udledninger

22. oktober 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulkraftværket i Aalborg står i midten af et spil om en fremskyndet udfasning af kul, mens nye tal viser, at udledningerne stiger. Klimamonitor tog til værket ved Limfjorden for at se, hvordan kullet fra Rusland kommer ud af den danske forsyning.

En fast, hvid røgsøjle stiger fra Nordjyllandsværket ved den nordlige bred af Limfjorden.

Vi står på toppen af kulkraftværket, 94 meter over vandets overflade, hvor en gigantisk ovn brænder kul under fødderne på os. Langs fjordbredden ligger bunker af det sorte brændsel, der sejles ind fra Rusland.

Fra toppen kan man se den grønne omstilling materialisere sig langs fjordløbet. Siemens Gamesa og Bladt Technologies har vindmøller liggende på lager på den sydlige bred, mens Aalborg Portlands skorstene spyr røg ude i horisonten.

Selv står Nordjyllandsværket lige nu i midten af et større spil om, hvorvidt værket skal udfase sit kulforbrug tre år tidligere end planlagt – og om staten vil betale for det.

Det foregår samtidig med, at Nordjyllandsværket forventer at udlede sin største mængde CO2 i fem år.

Værket oplyser til Klimamonitor, at de i 2021 regner med at udlede 1,3 millioner ton CO2. Det er næsten dobbelt så meget som sidste år, hvor de udledte 700.000 ton CO2.

Stigende elpriser har fået kraftvarmeværket til at skovle ekstra kul i ovnen, da kulkraft på det seneste er blevet relativt billigere end gaskraft, der ofte sætter prisen i elmarkedet.

»Hvis man kigger på, hvordan elpriserne er, så er de jo fuldkommen eksploderet. Og vi har et værk, der kan lave el,« siger Søren Gais Kjeldsen, direktør for Aalborg Forsyning.

Nordjyllandsværkets omstilling er allerede begyndt. To kulovne og et afsvovlningsanlæg er blevet revet ned, og gravkøer banker løs i det tilbageværende fundament for at gøre plads til fremtidens teknologier. Enorme varmepumper og elkedler. Bæredygtige energikilder, der skal overtage fra Nordjyllandsværkets kulafbrænding og give nordjyderne grøn fjernvarme.

Spørgsmålet er nu, om udfasningen kan ske i 2025 frem for i det planlagte 2028. Hvor mange ton CO2, der dermed kan spares – og hvordan, det skal udmønte sig.

Klimamonitor er taget til Nordjylland for at høre direktøren om netop denne problemstilling – og for at finde ud af, hvorfor staten skal betale for værkets fremskudte omstilling.

Søren Gais Kjeldsen tager imod i forsyningsselskabets kontorbygning, der netop er ved at blive renoveret. For få år siden blev den kaldt Tjernobyl på grund af slitage, mennesketomme gange, forladte kontorer og den permanente røgsøjle over anlægget.

Direktøren peger på et gelænder og nævner, at han har sat sit præg på den nye indretning.

»Det er farvet corporate green

Hvad symboliserer det?

»Den grønne omstilling!«

Den accelererede omstilling vil reducere Danmarks udledninger med millioner af ton CO2 og være et væsentligt bidrag til at nå delmålet i 2025. Et forslag, der også er advokeret for politisk i Folketinget og af grønne organisationer.

De øgede udledninger i 2021 understreger vigtigheden. For direktøren kan ikke afvise, at de bliver i det leje de kommende år.

Men en fremskyndet udfasning kan i selskabets optik kun ske på den betingelse, at Aalborg Forsyning får en stor millionstøtte fra staten.

»Det har vi siddet og drøftet med ministeriet, og nu ligger det sådan set på deres bord. Hvis vi skal nå det til 2025, skal jeg have besked nu, og der opererer vi med, at vi skal have meldingen den 1. november. Så det er lige om straks – ellers kan vi ikke nå det,« siger Søren Gais Kjeldsen, direktør for Aalborg Forsyning.

Aalborg Forsyning hænger stadig på resten af den store gæld, de stiftede, da de købte Nordjyllandsværket af de forhenværende, svenske ejere fra Vattenfall. En udfasning tre år tidligere vil kræve en hurtigere afskrivning af de 400 millioner kroner restgæld. Ligeledes vurderer Finansministeriet, at staten vil få et tab i samme størrelsesorden fra afgiftsbetalinger, der forsvinder i perioden fra 2025 til 2028.

Positionen fra Aalborg Forsyning, der ejer værket, er klar: Hvis staten kan støtte med de 400 millioner kroner, kan de fremrykke udfasningen af kul med så store reduktioner til følge, at delmålet for 2025 vil nås. Ellers ikke.

Det skal gå hurtigt med at træffe beslutningen. For at kunne nå EU-tilladelser og lynbygning af varmepumper og elkedler, skal tilsagnet fra regeringen gives allerede 1. november, mener forsyningsselskabet.

»Vi skal ud af det her kul. Men det skal ikke være varmeforbrugerne i Aalborg, der betaler,« siger Søren Gais Kjeldsen.

Hvorfor ikke?

»Det her må være en national opgave at betale for. Det er ikke varmeforbrugerne i Aalborg, der skal betale 400 millioner kroner oveni.«

Hvorfor egentlig ikke – det er jo deres varme, der skal blive grøn?

»Når vi er oppe i så store tal, så må det være en national opgave, ligesom det er en national opgave at bygge de her vindmølleøer og trækker kabler, så det virker. Der snakker man jo heller ikke om, at nogen skal betale den regning,« siger Søren Gais Kjeldsen.

Herefter peger direktøren på Folketingets reduktionsmål for 2025 på mellem 50 og 54 procent.

»Man mangler noget i det regnestykke, og der kan vi altså levere en rigtig stor del af det regnestykke på den nationale konto. Dermed er det ikke Aalborgs forbrugere, der skal betale det her.«

I 2020 blev der truffet en lignende beslutning hos Søren Gais Kjeldsens kolleger på Fyn. Her besluttede Odense Byråd og Fyns Forsyning at fremskynde udfasningen af kul på Fynsværket fra 2025 til 2022. Den manøvre bliver dog blandt andet betalt af lån og af varmeforbrugerne – og ikke staten.

Vi har et Fynsværk, der gør det uden statsstøtte – hvorfor følger I ikke den logik også?

»Vi har det udgangspunkt, at det ikke er varmeforbrugerne, der skal betale det her. Det er en national indsats, et nationalt mål og et nationalt bidrag, vi yder her. Men vi skal ikke have en ekstra skat for at gøre det,« siger Søren Gais Kjeldsen.

Netop den pointe indrammer en større debat. Skal omstillingen drives på tilskud eller gennem afgifter? Aalborg Forsynings scenarie med meromkostninger ved at udfase kulkraftværket før tid vil nemlig blive mindre relevant, hvis Folketinget indførte en højere CO2-afgift.

Det påpeger den grønne tænketank Concito, der har kigget på Nordjyllandsværkets reduktionspotentialer.

»Derfor mener vi, at det vil være fornuftigt, at få afgiften op på det niveau, den bør være, og få sendt det signal til CO2-udlederne, som for eksempel Nordjyllandsværket. For så længe, man ikke har det, vil man kunne sige, at der er et tab ved at lukke værket før tid,« siger senioranalytiker Karsten Capion.

Her er Nordjyllandsværket et præcist eksempel på debatten om CO2-afgifter.

»Hvis afgiften talte sit klare sprog om, at det er dyrt at udlede, ville de have en klar tilskyndelse til at droppe kullet. Vi er bekymrede for, om det skaber en præcedens i klimapolitikken, hvis man betaler forurenere for at stoppe med at forurene i stedet for at indføre afgifter« siger Karsten Capion.

Ikke-afskreven gæld – også kaldet sunk cost – er en bred udfordring i omstillingen. Nye gasledninger, biomasseværker eller boreplatforme kan risikere at skulle lukkes før endt teknisk levetid.

»Der er jo mange virksomheder, der har afskrivningstab i den grønne omstilling. Det bliver dyrt, hvis man skal kompensere alle for, at de må afskrive ting før tid,« siger Karsten Capion.

Det er også en problemstilling, Aalborg Forsynings direktør er opmærksom på. Han har dog ikke svaret på, hvordan man skal løse det fra politisk side.

»Det er et issue, vi er nødt til at håndtere oveni alle andre overvejelser, man også skal gøre sig. Vi kan se, at tingene går hurtigere og hurtigere. Vi var helt sikre på, hvad den rigtige energiteknologi var i 90’erne, da Blok 3 blev bygget. Men der kan man se, hvor hurtigt man går fra hero til zero. Jeg har ikke en opskrift på, hvordan vi håndterer det, men det skal med i overvejelserne,« siger Søren Gais Kjeldsen.

Klimagevinsten ved at udfase kullet fra Nordjyllandsværket har været i klimafolks sigte en årrække nu. Klimarådet og Concito har begge peget på en fremskyndet udfasning som et effektivt klimaværktøj. Den konkrete CO2-reduktion har der været forskellige bud på. Klimarådet og Concito har hæftet sig ved beregninger fra Energistyrelsen og nævnt en reduktion på 700.000 ton CO2 om året og dermed omkring to millioner ton CO2 reduktion i alt over tre år.

Men i en analyse, forsyningsselskabet har sendt til Klimaministeriet, anslår de selv en reduktion på omkring 3,3 millioner ton CO2 ved at stoppe kul i 2025 i stedet for 2028.

Den præcise CO2-reduktion er ikke sådan lige til at fastslå på forhånd. Det afhænger af, hvordan energipriserne udvikler sig.

I 2016 udledte Nordjyllandsværket 1,6 millioner ton CO2. Det fremgår af en oversigt, Aalborg Forsyning har sendt til Klimamonitor, og som også Klimaministeriet har fået.

Det stigende kulforbrug skyldes svingninger i internationale energipriser. I år er kul billigere end gas – og derfor er det en bedre forretning af købe el fra kulkraftsværker end fra gasfyrede anlæg.

Han er selv bevidst om situationen, hvor forsyningsselskabet taler for udfasning og samtidig bruger ekstra kul.

»Alternativt kan man sige, at hvorfor kører i så,« spørger forsyningsdirektøren og svarer selv:

»Alternativet er, at den samme strøm produceres på et meget ringere elværk, et sted ude i Europa, der kører på brunkul. Vores værk er et af de mest effektive.«

Han fortsætter:

»Vi udleder CO2, bevares, men når man ser på skalaen for energieffektivitet og nye teknologier, der ligger vi altså helt i top med det her værk. Så vi laver mere el i år, end vi ellers har gjort, og det er på grund af elpriserne,« siger han.

Men med den udvikling – kan det så være, at reduktionen ved udfasningen egentlig er meget større, end det man regnede med?

»Det kan godt være et større tal.«

Dermed kan udledningerne i et tilfælde uden tidligere udfasning også vise at være større end forventet.

Den spekulation er behæftet med usikkerheder – for ingen kan forudse energipriserne om fire til ni år, understreger direktøren.

Vi tager beskyttelseshjelm og -briller på hovedet og følger direktøren mod kullet for at få syn for sagen.

Dagen inden besøget havde en pram sejlet op gennem Østersøen og ind i Limfjorden for at læsse tonsvis af kul.

Direktøren påpeger, at det ikke er såkaldt blodkul fra Columbia. Her er det oftest fra Rusland – og der holdes øje med certifikater for at sikre, at det er udvundet og handlet forsvarligt, lyder det.

Det ligger nu langs bredden og tårner sig op i bjergtoppe, klar til at blive løftet ind i ovnen og skabe varme og el til Nordjylland.

Et lille vandløb løber mellem kullet og kraftværket. Søren Gais Kjeldsen peger på det som et eksempel på, hvordan det nuværende anlægs strukturer kan bruges i en grøn produktion.

Vandet fra Limfjorden føres i dag ind for at køle det store kulanlæg. I fremtiden skal det bruges til den nye 100 MW havvandspumpe, der skal erstatte kullet.

Trods at teknologien vil skifte indenfor de kommende år, vil historien om den industrielle, fossile fortid blive hængende.

For selv om to kulovne og et afsvovlningsanlæg allerede er jævnet med jorden for at gøre plads til varmepumper og elkedler, vil den ene tilbageværende skorsten, der rager omtrent 100 meter op i luften, blive stående.

Som et symbol på fortidens fossile praksis.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage