0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Arkivfoto af et solcelleanlæg. Her er det ved Tureby på Sydsjælland, ikke mange kilometer fra det kommende Hofor-anlæg.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere professor: Hovedstadens kæmpe solcellepark langt fra byen er symptomet på fejlagtig klimapolitik

Hovedstaden bør forsyne sig selv med grøn strøm ved at opsætte solceller på tagflader, mener Ulrik Jørgensen, rådgiver og tidligere professor ved Aalborg Universitet. Det mindsker omkostningen til at udbygge elnettet, siger han. Hofor og klimaminister Dan Jørgensen (S) afviser kritikken.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når bilister på E10 om få år kører forbi Fjenneslev ved Sorø, får de udsigt til en kæmpe solcellepark, som breder sig over det, der før var cirka 10 markstykker.

Det er Hofor – Hovedstadsområdets Forsyningsselskab– som lige nu er i færd med planlægningen af parken, der skal levere op til 190 MW og fylde 250 hektar.

Det er der vel intet galt med?

Jo, ifølge Ulrik Jørgensen, selvstændig rådgiver og fri forsker. Tidligere har han været professor ved Aalborg Universitet og DTU, og i dag løser han opgaver for blandt andet borgere, boligselskaber og kommuner. Dertil arbejder han med et forskningsprojekt, som forsøger at udbrede decentral energiproduktion via energifællesskaber.

I stedet for at plastre landskabet til med solceller, burde København og hovedstadens øvrige kommuner blive forsynet af solceller på de mange, store tagflader, der er i hovedstaden. Samfundsøkonomisk er det en bedre løsning, siger han.

»De fokuserer på store løsninger i stedet for det lange seje træk med mange små anlæg,« kritiserer Ulrik Jørgensen.

Når Hofor ender i denne situation, hvor de planlægger en kæmpe solcellepark, er det et symptom på et politisk svigt, mener han.

Hofor er med solcelleparken med til at indfri København Kommunes klimamål for 2025; et mål som har vist sig vanskeligt at nå.

»Så kommer man i den situation, at man handler i panik, for så skal man finde de store løsninger,« siger Ulrik Jørgensen.

Han ser solcelleparken ved Sorø som en parallel til den nationale klimapolitik, hvor regeringen udskyder svære beslutninger om små, vigtige indsatser. I stedet satser politikerne på teknologiske snuptagsløsninger, som forventes at levere kæmpe reduktioner på længere sigt, men som Ulrik Jørgensen påpeger er meget usikre.

»Det ligner regeringens tilgang til klimapolitikken,« siger Ulrik Jørgensen om solcelleparken ved Sorø.

Elnet er dyrt

Men hvad er overhovedet problemet med at etablere en stor solcellepark?

Det ene handler om nyttig brug af arealer. De store tagflader inde i hovedstaden står alligevel blot og slikker sol, uden nogen nytte. Snarere bidrager det til opvarmning på hede sommerdage. Arealerne ved Sorø kunne i stedet anvendes til fødevareproduktion eller udtages til natur med en højere biodiversitet, end solcellemarker kan levere.

Det andet handler om økonomi. Elnettet har en række flaskehalse for, at strømmen kan flyde frit rundt i landet.

Energinet har lavet et kapacitetskort, som viser, hvor man med fordel kan etablere solcelleparker, fordi der er overskydende kapacitet. Det viser stort potentiale for at tilslutte solceller inde ved hovedstadskommunerne.

Sorø er ikke sådan et sted. Det ligger op ad et 132 kV-net og 400 kV-net, hvor især det sidstnævnte med den høje spænding kan føre strømmen ind til København med minimalt nettab. Men der er to udfordringer. For det første er der ikke en transformaterstation. Den er dyr og skal etableres først.

Det andet handler om elnettets kapacitet. Lige nu er der en flaskehals ved Køge og Roskilde, hvilket mindsker muligheden for at få den grønne strøm ind til hovedstaden. I teorien kan det betyde, at der kan være tidspunkter, hvor solstrømmen ikke kan komme ind i hovedstaden, der i stedet må få elektricitet af eksempelvis Amagerværket og Avedøreværket.

Kapacitetskortet er lavet af Energinet og Dansk Energi. De blå prikker viser, hvor VE-anlæg kan tilsluttes ledig kapacitet, efter planlagte forstærkninger. Den røde pil viser, hvor Sorø-anlægget skal ligge.

Det er lige nu alene elforbrugerne, som via tariffer betaler for transformatorstation og udbygninger af elnettet. Klimaaftalen fra juni 2020 lægger dog op til, solcelleejerne via nye tariffer skal medfinansiere netforstærkninger. Det skal give stærkere prissignaler i forhold til placering af solceller og vindmøller.

Det er en god ide, mener Ulrik Jørgensen, for det tilskynder til at få etableret solceller på tagflader.

»Hvorfor skal forbrugerne betale for nettilslutning, som i og for sig ikke er nødvendig?«

Hans pointe er, at det måske nok er kommercielt attraktivt – og nemt – at sætte solceller op på en mark. Men det medfører et behov for netforstærkning. Et behov, der ikke var der i samme omfang, hvis solcellerne var på byens tage.

Uanset hvad arbejder Hofor videre på at få etableret deres solcellepark.

Hvis det stod til Ulrik Jørgensen, havde politikerne eksempelvis i Københavns Kommune, men også via ejerskabet i Hofor, forlængst lanceret en strategi for at få udrullet solceller på tagene i hovedstaden.

»Strategien er grundlæggende usund. Man har ventet for længe og ikke igangsat de mange små initiativer, som kunne have skabt en løsning,« siger Ulrik Jørgensen.

»Vi har tage nok. Specielt i de store byer. Derfor skal de store byer løse deres problemer inden for egne rækker.«

Tusindvis af tagprojekter

Der er flere veje til flere solceller i byen.

Den ene mulighed er, at kommunen selv får etableret solceller på egne tage. Her har kommunerne længe brokket sig over, at det er for besværligt, fordi de skal etablere en selvstændig virksomhed, som ejer solcelleanlæggene.

Ulrik Jørgensen medgiver, at kommunerne har forsøgt at få staten til at løse de bureaukratiske benspænd, men han mener også, at kommunerne alligevel burde have etableret solceller, besværligt eller ej.

Den anden mulighed er at tilskynde private bygningsejere til at få solceller på lagerhaller og fabrikstage. De flade boligblokke har også gode arealer, ofte ejet af almene boligselskaber.

Faktisk har Hofor tidligere opsat solceller hos boligselskaber. Hofor har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt skriftlige svar til Klimamonitor.

Når Hofor nu satser på solcelleparker på landjord, er det fordi, det er billigere og hurtigere, svarer de. Projektet ved Sorø på 140-190 MW ville kræve cirka 10.000 projekter på tage af hver 500 kvadratmeter, skriver Hofor. I alt håber Hofor at opsætte mere end tre gange så meget solenergi, fra 300 til 600 MW, inden 2025.

Tagprojekter »bliver for tidskrævende og for dyrt i forhold til den mængde strøm, vi får ud af det,« skriver Hans Jakob Martinsen, chef for Projektudvikling, Landvind og Sol i Hofor.

Du kan læse hele svaret fra Hofor her:

Staten på banen

Svigtet stammer også fra centralt hold, mener Ulrik Jørgensen. Staten har været fodslæbende, siger han, og det skyldes blandt andet et fejlbehæftet notat.

Energistyrelsen udarbejdede i december 2020 et notat, som viste, at det investeringsmæssigt og samfundsøkonomisk er bedre at bygge store solcellemarker. Men dataene, som var forudsætninger for beregningerne, var forældede, siger Ulrik Jørgensen.

I virkeligheden er det både for solcelleejeren og samfundsøkonomisk bedre at bygge nær energiforbrugeren, siger han. Han har redegjort for sin kritik i specialmediet Gridtech i september.

Energistyrelsen bestrider kritikken og fremhæver blandt andet, at projekter på barmark – ikke tagflader – har vundet de teknologineutrale udbud, der har været i 2018 og 2019. Det er dog udbud, hvor udgiften til netforstærkning ikke har spillet en rolle. Derved var udgiften væltet over på forbrugerne og fungerer som et indirekte stort tilskud til solcelleparkerne, pointerer Ulrik Jørgensen.

Han vil have regeringen på banen.

Staten bør erklære, at man gerne ser solceller på tagflader i byerne, og så lave en lovgivning, som understøtter det. Eksempelvis bør elforsyningsloven ændres, så den er mere fleksibel for denne type projekter, siger han.

»Kommunerne bør sammen med regeringen lave handlingsplan, som får fokus på at få solceller på tagene,« siger Ulrik Jørgensen.

Og så skal nye tage, som etableres, have solceller. Faktisk kan solceller udgøre selve tagfladen og have samme omkostning som et almindeligt tag, siger han. Eksempelvis Berlin og Californien har indført krav til solceller på nye bygninger.

Dan J: Kommunalt selvstyre

Klimamonitor har spurgt klimaminister Dan Jørgensen (S), om han sammen med kommunerne vil lave en plan for solceller på tagflader, og om han vil gøre det nemmere at gennemføre projekterne.

Ministeren stiller ikke op til interview, men hans ministerium har sendt skriftlige svar.

»En plan, hvor vi grundlæggende forgriber os på det kommunale selvstyre, er næppe en farbar vej at gå,« lyder det fra Dan Jørgensen, som foretrækker »dialog« med kommunerne.

Han melder, at regeringen hele tiden ser på, »hvordan vi sikrer de mest optimale rammer for udbygningen af grøn energi – herunder solceller«.

Ministeren pointerer, at regeringen arbejder for, at »solcellerne bliver placeret mere hensigtsmæssigt i forhold til elnettet«. Dertil har de ændret administrativ barriere, kaldet et ’identitetskrav’, der kunne afholde små og mellemstore virksomheder fra at etablere solceller. Med ændringen kan virksomheder og andre forbrugere, for eksempel kommuner eller regioner, bruge strømmen fra solcelleanlæg, de ikke selv ejer.

»Det har ikke tidligere været muligt og det forventes blandt andet at tilskynde til en øget udbygning på industritage,« lyder det fra ministeren.

Ulrik Jørgensen mener stadig, at der skal satser langt mere markant på tagfladerne.

Skal Hofor droppe denne solcellepark?

»Jeg ved for lidt konkret om den solcellepark til at mene noget om det. Men hele udgangspunktet er usundt. Da de begyndte på projektet, skulle man have kigget andre steder hen – og det bør man gøre fremadrettet.«

Tilgangen til klimapolitikken skal ændres, siger han.

»Problemet i alt dette er, at man har en for slap klimahandlingsplan. Så får man sådanne hovsaløsninger med for store løsninger, der skal etableres i sidste øjeblik.«

»Det er en sag der ikke er slut, for vi er i gang med en stor fejlinvestering i solceller på barmark.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce