0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns største klimaprojekt på vej i retten: Klimabevægelsen får fri proces til at stævne staten for Lynetteholm

Miljøorganisationens advokat, som ellers havde fået besked på, at afgørelsen om fri proces først ville blive truffet i maj, kalder det glædeligt, at det nu kan blive afprøvet, om vores miljølovgivning holder som et værn mod miljømæssige problemer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fredag klokken 10 trykker Klimabevægelsens advokat ’send’ og uploader den stævning, han har brugt en del af sin sommer på at forberede mod Transportministeriet og By & Havn for anlæg af Lynetteholm. Miljøorganisationen har været klar med stævningen siden 1. august, men har måttet vente på en fri proces-bevilling.

Klimabevægelsen mener, at Lynetteholm, som både skal skærme København mod stigende havvand, stormflod og blive til en ny bydel, har en negativ påvirkning af klima og natur. De klager blandt andet over en utilstrækkelig VVM-proces.

For godt halvanden uge siden fik advokaten – noget overraskende – besked om at Civilstyrelsen under Justitsministeriet har bevilget Klimabevægelsen fri proces, så den får mulighed for at føre sagen og påbegynde sagen fredag, oplyser Klimabevægelsen til Politiken.

»Det er glædeligt, at vi nu får en chance for at vurdere, om vores miljølovgivning holder som et værn mod miljømæssige problemer,« siger Eskil Nielsen til Byrummonitor.

»Det er befolkningen, der må gå ind i de her sager, og det er de grønne organisationer, der reelt er kontrolorganet. Så det er godt, at den kontrolfunktion trods alt fungerer og ikke bare bliver blokeret. Det er tilfredsstillende, at mekanismerne virker, og det er positivt for alle, at der kommer en retslig prøvelse,« siger Eskil Nielsen.

Advokaten følte sig ellers med egne ord »slået hjem i ludo«, da han 4. oktober fik at vide af Civilstyrelsen, at bevægelsen tidligst ville få besked om, hvorvidt man kunne få fri proces til maj næste år.

Hvorfor sagen nu er blevet fremskyndet »kan man kun gætte på«, siger Eskil Nielsen, men juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet og juraproffessor Ellen Margrethe Basse gør overfor Politiken opmærksom på, at anlægsloven fra midten af oktober har fjernet borgeres og organisationers normale adgang til at klage over miljøforhold. Den ret er garanteret af den internationale Aarhus-Konvention, som Danmark har skrevet under på, påpeger de to juraeksperter som et bud på, hvorfor det pludselig er gået så stærkt.

De siger også til mediet, at de mener den danske stat har en dårlig sag.

Ulovligt at dele projekter op

Klimabevægelsen lægger sag an mod staten, fordi anlægsloven for Lynetteholmen efter organisationens mening blev godkendt på et forhastet grundlag, der er i strid med EU-lovgivningen.

Når man starter et projekt af den art op, skal man tage højde for de samlede miljømæssige konsekvenser, både når det gælder vand og klima, mener Klimabevægelsen, og det er ikke sket med Lynetteholm, hvor By & Havn splitter miljøundersøgelserne op i flere dele, lyder begrundelsen fra Eskil Nielsen.

EU-retten har i adskillige tidligere sager gjort det klart, at når man skal undersøge et projekts klima- og miljøeffekter, er det ulovligt at dele det op i stykker, for dermed at underdrive disse effekter, påpeger Eskil Nielsen.

Han bruger det spanske motorvejsprojekt ’Madrid Calle 30’ som eksempel, i det projektet var opdelt i 15 delprojekter. Her har EU-domstolen slået fast, at »formålet [med direktivet] ikke kan omgås gennem projektopdeling”, og at det så må vurderes, om de skal behandles samlet,« hedder det i dommen.

Poltiken har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht (S), som afviser at kommentere selve sagsanlægget, da ministeriet endnu ikke har modtaget stævningen.

Han noterer sig, at »der skal være mulighed for sagsanlæg ved domstolene«.

Denne artikel har oprindelig været bragt i Byrummonitor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce