Afskovning og skadelig affaldseksport er målet: Ny lovgivning skal stramme grebet om klimaskadelig handel

Smelteværkerne er i stort omfang lukket i Europa. Derfor giver eksport af metalaffald måske god mening.

Men hvad med batterier? Når de eksporteres, er det så fordi, de har større nytte i et tredjeland, eller er det fordi, at det billigt kan dumpes dér. Og hvad med plast i blandet, dårlig kvalitet? Nedslidte tekstiler?

De seneste år er eksporten af affald fra Europa steget, og nu vil EU-Kommissionen have styr på affaldsstrømmene.

Også EU’s pres på afskovning skal håndteres, mener politikerne i spidsen af EU’s styrende organ.

I alt fire initiativer er lanceret fredag:

• Nye regler skal forhindre afskovning
• Affaldshandel i EU skal kontrolleres bedre
• Slut for eksport af affaldsproblemer til tredjelande
• En ny jordstrategi skal sikre kulstofoptaget i marker i EU

»For at lykkes i den globale kamp imod klima- og biodiversitetskrisen må vi tage ansvaret på os både hjemme og udenlands,« udtaler viceformand Frans Timmermans, EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Ude af øje, ude af sind

Affaldsreglerne skal stramme reglerne for, hvornår firmaer må eksportere affald til andre lande. Der skelnes mellem OECD-lande, altså mere udviklede nationer, og lande uden for OECD.

Når det gælder ikke-OECD-lande bliver det sådan, at landene selv skal efterspørge det affald, der eksporteres til landene. Der oprettes en ’green list’ over lande, der modtager typer af affald.

Eksportøren vil få ansvar for at, der er audit af de anlæg, som tager imod anlæggene. Det skal være slut med, at affald blot dumpes i naturen, er intentionen.

Derudover skal nye kriterier forhindre, at affald forklædes som brugte varer til genbrug. Generelt er det et område, hvor fusk er en risiko – og det vil EU-Kommissionen sætte en stopper for.

Niels Bukholt, chefkonsulent for DI ARI, altså Dansk Industris affalds- og ressourcevirksomheder, siger, at lovforslagene har enorm betydning.

»Når danske virksomheder skal genavende affald, så er det en grænseoverskridende forretning. Derfor er det helt afgørende, at Kommissionen skaber bedre vilkår for handel med affald og også øger kontrollen,« siger Niels Bukholt til Klimamonitor.

Især metal har industrien været nysgerrig på, om det fortsat kunne sendes ud – men den »frygt lader til at være ubegrundet,« siger han.

Fredag eftermiddag, da Klimamonitor taler med ham, kan han dog stadig ikke præcis angive EU-forslagenes betydning for de enkelte affaldsfraktioner – det kræver en del nærlæsning, påpeger han.

Afskovning

Afskovning er et emne, der for alvor sætter sindene i kog. Hele 1,2 millioner svarede, da EU-Kommissionen havde en åben høring om emnet. Det er næstflest responser i unionens historie.

Importørerne af en række varer får ansvar for at sikre, at der er gennemført due diligence – altså tjek – på, at varerne er afskovningsfri.

Det gælder soja, oksekød, palmeolie, træ, kakao, kaffe, læder, chokolade og møbler.

Kritikere siger, at købet af afskovningsfri produkter dog ikke sænker den globale efterspørgsel på varer af samme type – og at de varer, der har resulteret i afskovning, blot finder nye markeder. Men det skal altså sænke efterspørgslen på varerne og dermed den økonomiske værdi af dem.

Reglerne bliver strammest for lande, hvor EU-Kommissionen har identificeret størst afskovningsrisiko. Sideløbende har EU tænkt sig at lægge diplomatisk pres på for at få mindsket afskovning.

Peter Feilberg, direktør for Preferred by Nature, som eksempelvis kontrollerer tømmerindustrien, er glad for de nye regler. Der var i forvejen regler mod afskovningsvarer, men de kunne omgås via smuthuller såsom brug af skuffeselskaber.

»Heldigvis dækker den nye forordning en større del af forsyningkæden ved også at placere et due diligence ansvar på de væsentligste virksomheder, også selvom de ikke har stået for selve importen,« udtaler Peter Feilberg i en pressemeddelelse.

Jordstrategi

EU-Kommissionen har også lanceret en ny jordstrategi.

Ifølge Kommissionen er 70 procent af markerne i Europa præget af dårlig forfatning. En ny strategi vil derfor kræve samme beskyttelse af jord, som også vand og luft har.

Målet er i 2050 at sikre, at alle arealer i Europa har det godt.

I 2023 kommer EU-Kommissionen med et forslag til en ’Soil Health Law’, og op til det skal en større høringsproces inddrage aktører og medlemsstater.

• Kopiér link