0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Corona har især ramt SAS på grund af færre forretningsrejser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reaktioner på grøn del-aftale: Manglende flyafgift holder begejstring på jorden

Flere aktører er utilfredse med, at støttepartiernes krav om en flyafgift ikke kom med i ny delaftale, som giver vindenergi og CO2-fangst.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi skal have mere vindenergi, og teknologier for CO2-fangst skal dyste om ny pulje fra 2023.

Indholdet i en ny delaftale for Finanslov 2022 skabte lørdag begejstring blandt mange aktører. Dog er der også sure miner over noget, som flere partier og mange grønne ngo’er havde håbet af se: en klimaafgift til flyvfarten.

I modsætning til de andre klimaaftaler, der hidtil er indgået, er det ikke et bredt forlig med Venstre, Konservative og DF, men en ganske snæver aftale. Kun SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er gået med regeringen.

Klimamonitor giver dig her overblikket over reaktionerne, aftalen har fået.

De Grønne: Hvorfor må det aldrig gøre ondt?

Jonas Holm, formand for det borgerlige parti De Grønne, er ærgerlig over de flyafgifter, som Radikale Venstre, SF og Enhedslisten forgæves forsøgt at få med i aftalen.

Grøn vækst er fint, men sort vækst skal også begrænses, siger han.

Concito-analytiker: Mere vind og flyafgift er nødvendig

Karsten Capion, senioranalytiker hos Concito, mener, at der er prioriteret alt for lidt havvindenergi i aftalen. Aftalen peger på 2-3 GW ekstra, og Concitos analyse viser, at der er brug for 4-12 GW ekstra før 2030.

Han sætter prioriteringen op sådan her:

»Risikoen ved at bygge for meget er, at det koster staten penge i få år til forbruget indhenter produktionen.«

»Risikoen ved at bygge for lidt er, at vi fortsat har høje elpriser og fossil elproduktion. Det går ud over klimaet, forbrugerne og konkurrenceevnen,« skriver Karsten Capion på Twitter (klik dig ind på Twitter for at se hele hans tråd).

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde på pressemødet lørdag, at det er presset fra corona, som afholder fra at indføre flyafgifter. Danmarks naboer har ellers flyafgifter. Over for Politiken ærgrer Karsten Capion sig:

»Vi anerkender at branchen er udfordret, men vi har akut behov for klimahandling, og det taler for, at vi hurtigst muligt får sikret, at også de flyrejsende betaler for deres forurening«, siger Karsten Capion.

Dansk Energi: Godt med fokus på landbaseret VE

Lars Aagaard, direktør for Dansk Energi, glæder sig over, at der er afsat 29 millioner kroner til at forkorte sagsbehandlingen af sol- eller vindprojekter samt 28 millioner kroner til undersøgelse af, hvordan energianlæg og natur kan leve sammen.

»I dag bliver alt for mange vedvarende energiprojekter hældt af brættet på et sent tidspunkt, hvor projekterne er enten tæt på at blive realiseret eller ligefrem er i drift, fordi der fundet en fugl, en frø eller noget sjælden natur på stedet. Det dur jo ikke. Natur og klima er ikke – og kan ikke – være hinandens modsætninger, så der skal findes en vej, hvor begge dele har plads,« siger Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

DI: Stabiliserer priser

Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri, siger, at ikke mindst produktionen af bæredygtige brændstoffer kræver mere vedvarende energi.

»På det seneste har vi oplevet meget høje energipriser. Det skyldes blandt andet, at vi ikke producerer tilstrækkeligt med vedvarende energi,« siger Emil Fannikke Kiær i en pressemeddelelse.

Planlægningen af vedvarende energi tager lang tid, pointerer han, og derfor er det godt, at ambitionerne sættes op.

Forbrugerrådet Tænk: Tiltrængt oprydning

Mads Reinholdt jubler over de syv millioner kroner ekstra til Forbrugerombudsmanden årligt frem mod 2025.

Og hans medarbejder, politisk rådgiver Vibeke Myrtue Jensen, uddyber hvorfor:

Cepos: Undgå skjult statsstøtte

Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos, noterer sig, at aftalepartierne vil have støttefri vindenergi, men siger at staten ikke betaler skjult statsstøtte i form af risikoafdækning eller netværks- og back-up-omkostninger.

»Det har været dyrt for danskerne, at vi hidtil har forceret VE-udbygningen. Det er vigtigt ikke at gentage ved at stille krav, om der hverken må være direkte eller indirekte statsstøtte for fremtiden,« siger Otto Brøns-Petersen i en skriftlig kommentar.

Synergi: Mindsk behov

Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand for interesseorganisationen Synergi, havde gerne set, at aftalen ikke blot har fokus på udbud af energi, men også at sænke efterspørgslen.

»Det er ærgerligt, at der ikke er afsat penge til at mindske det galoperende energispild, der tegner sig for en stor del af vores CO2-udledning,« udtaler Bendt Bendtsen i en pressemeddelelse.

Mellemfolkeligt Samvirke: »Sølle« klimabistand

Lars Koch, policy director for Mellemfolkeligt Samvirke, kalder 100 millioner kroner ekstra til klimabistand for »sølle«. Der skulle have været afsat mindst 500 millioner kroner, mener han.

Dansk Erhverv: Tilfredshed

Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef i Dansk Erhverv, er ifølge Finans glad for aftalen.

»Mere billig grøn strøm og fart på elektrificeringen er afgørende, hvis Danmark skal blive fri af kul, olie og gas. De 2 gigawatt havvind giver omstillingen langt mere vingefang – og flytter Danmark endnu et skridt på vejen mod at blive verdens bedste land til grøn omstilling,« udtaler siger Ulrich Bang ifølge Finans.

Care Denmark: Der mangler penge

På Twitter skriver Care Denmark, at 97 procent af klimabistanden – trods ekstra 100 millioner kroner – tages fra udviklingsbistanden.

Dansk Fjernvarme: Godt med CO2-fangst

Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme, hæfter sig ved, at CO2-lagring er den største økonomiske vinder af finanslovsaftalen. CO2-fangst giver bedre klimagrundlag for affaldsforbrændingerne, som fjernvarmen nyder godt af, samt giver overskudsvarme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce