0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klyngedirektør: Politikernes underprioritering af tekstilernes klimabelastning kan bunde i de danske klimamål

Tekstilernes klimabelastning sker primært uden for Danmark. Det kan være medvirkende til en lav politisk prioritering, siger Betina Simonsen, direktør for klyngeorganisationen Lifestyle & Design Cluster.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klæder, gevandter, tekstiler.

Kært barn har mange navne, men de gamle og nye klude, som hvert år kasseres, er en af verdens store klimaudfordringer. Tekstiler er en af de forbrugsgoder, som har den største klimabelastning. I hvert fald globalt set.

Men hvor drivhusgasserne fra eksempelvis fødevarer, opvarmning og elektricitet regnes til danske emissioner, ser det helt anderledes ud med tekstilerne.

Langt de fleste af vores klæder importeres. I EU blev der importeret for 930 milliarder kroner tekstiler i 2020 ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur – og 80 procent af klimabelastningen sker uden for EU, estimerer agenturet.

Det er en af årsagerne til, at danske politikere rykker for langsomt på tekstiler, vurderer Betina Simonsen, direktør for klyngeorganisationen Lifestyle & Design Cluster.

»Problemstillingen er nok, at nogle føler i det politiske system, at det ikke er en dansk problemstilling, fordi udledningen er i andre lande,« siger Betina Simonsen.

Klimamonitor har interviewet hende, fordi hun har et indgående kendskab til både tekstilindustrien, det politiske system på området og den innovation, som lige nu sker i sektoren.

Affaldet estimeres til at udgøre 100.000 ton årligt i 2030, hvis der ikke gøres noget, men klimabelastningen globalt er altså fem gange så stor. Syntetiske stoffer laves af olie, og naturlige fibre som bomuld har et enormt arealforbrug og bidrager derved til pres på afskovning.

Producentansvar

Organisationen, hun leder, indgår i en lang række udviklingsprojekter, som ofte har tekstilvirksomheder som partnere. Det kan eksempelvis omhandle reparation af tekstiler og genanvendelse af tekstiler. Klyngeorganisationen er også en af de partnere, som søger Innovationsfonden om del i midler, som de har sat af til cirkulær tekstilbranche under programmet Innomissions.

Og så har Dansk Mode & Tekstil, der favner nærmest hele mode- og tekstilbranchen, peget på Lifestyle & Design Cluster som et oplagt sted at placere et eventuelt partnerskab for bæredygtige tekstiler.

Hun er tilhænger af udvidet producentansvar for tekstiler, også som dansk enegang. Det forslag modtages ellers med skepsis i den industri, hun samarbejder tæt med.

Tirsdag den 14. december skal Folketinget diskutere et forslag fra SF om at indføre udvidet producentansvar på tekstiler. Det vil betyde, hvis indført, at tekstilproduktionen selv får det økonomiske ansvar for det affald, produkterne skaber. Det giver virksomhederne et økonomisk incitament til at øge holdbarhed, genbrug og genanvendelse.

Frankrig har i 10 år haft udvidet producentansvar for tekstiler. Sverige er også på vej med en model.

Den danske mode- og tekstilindustri er skeptisk over for dansk enegang på det felt. Der ser helst, at et producentansvar indføres på tværs af EU med ensrettede principper, så tøjvirksomhedernes store eksport ikke bliver bøvlet. Også den danske miljøminister, Lea Wermelin (S), har skudt bolden til Bruxelles.

Her er bare opstået et problem. En central EU-embedsmand siger, at EU-Kommissionen ingen aktuelle planer har om at foreslå producentansvar for tekstiler.

Alle skal bidrage

Betina Simonsen fortæller, at der er pres fra tekstilindustrien i Europa for at undgå et producentansvar.

»Jeg ved, at regeringen har budt ind med ambitiøse målsætninger i forhold til EU’s tekstilstrategi, men det er der ikke enighed om i EU-regi. Problemet er, at der er tekstilvirksomheder i især Sydeuropa, som ikke ønsker nogle former for regulering.«

Hvorfor giver det mening med udvidet producentansvar i Danmark?

»Vi har i Danmark en branche, som er virkelig agil og god til at tilpasse sig. Vi har store og små spillere, der er med på, at der skal sættes målsætninger. Derfor er det oplagt at sætte processen i gang. Vi skal spørge dem, hvis vi skal have en dansk model, hvordan kunne den så se ud? I den proces får man rigtig meget commitment

Skal Danmark gå enegang og indføre udvidet producentansvar, selv om EU-Kommissionen ikke går videre med det?

»Vi skal i hvert fald tage hul på processen, hvor vi får en dialog om, hvordan det kunne give mening. Sverige har længe været i dialog om en model, og Danmark og Sverige minder utrolig meget om hinanden, så vi kan kigge på, hvad der kommer ud af den proces og deres overvejelser.«

Hun understreger, at dansk enegang ikke må blive en »her og nu og hovsa«-løsning.

»Det er omsonst at lave noget, som spænder ben for danske virksomheder på det indre marked. Det skal være i tråd med det udvidede producentansvar, der allerede er i andre lande.«

Hvorfor er det nødvendigt med et producentansvar?

»Vi har to grupper i Danmark. Vi har de tekstilvirksomheder, som siger, at vi er nødt til at tage ansvar og arbejde på en systematisk ændring af branchen og den måde, vi opererer i dag. Og så er der dem, som siger, at det er ikke noget, som forbrugerne efterspørger, og vi afventer en eventuel regulering. Hvis vi skal have alle de danske virksomheder med på omstillingen, bliver der nødt til at være noget regulering. Vi kan ikke forvente, at forbrugerne kan forstå en så kompliceret proces, at de kan være drivende for udviklingen.«

Tekstil og modeindustrien skal øge data- og forskningsindsatsen for at komme i mål med genanvendelse, vurderer Betina Simonsen. Der er, ifølge hende, brug for at prioritere og eksperimentere på de områder, hvor der mangler løsninger. Desuden mangler der infrastruktur og forretningsmodeller til at øge interessen i investeringerne.

»Hvem betaler for det? Det kunne komme fra et eventuelt udvidet producentansvar sammen med en politisk satsning.«

Der sker trods alt allerede noget på feltet. Der er udviklingsprojekter og partnerskaber i gang. Hvorfor er det utilstrækkeligt?

»Man har dem, som gør det, fordi de føler, de har et ansvar. Det er ikke nok. Vi har brug for at have alle med for at gennemføre denne omstilling. Det berører et kæmpe system med en masse ændringer i en lang værdikæde. Det er utrolig ressourcekrævende for en virksomhed, og hvis der ikke er et behov eller regulering, og hvis ingen forbrugere efterspørger det, så kan man lægge to og to sammen. Hvorfor skulle man så gøre noget? Det er nødvendigt at få alle med.«

Kræver indsats fra hele regeringen

Er det et felt, der er tilstrækkeligt politisk bevågenhed om?

»Nej, jeg synes, der skal være meget mere politisk bevågenhed på området.«

Hvorfor vurderer du, der ikke er stor politisk bevågenhed om det?

»Det er meget kompliceret. Hvis vi kigger på det med de overordnede briller, så er det et område, hvor der ikke er produktion i Danmark. Den udledning, som primært er, er global. Problemstillingen er nok, at nogle føler i det politiske system, at det ikke er en dansk problemstilling, fordi udledningen er i andre lande.«

Så tror du, at fordi det ikke er en del af 2030-klimamålet, at så interesserer regeringen sig ikke for det?

»Jeg tror, at miljøministeren interesserer sig for det, men det kræver en fælles indsats og målsætninger fra hele regeringen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce