0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny aftale: Aarhus erstatter biomasse med kæmpe geotermi-anlæg

I 2030 skal Aarhus have et geotermi-anlæg, der er 10 gange så stort som det største i dag i Danmark. Det kommunaltejede forsyningsselskab og A.P. Møller Holdings geotermiselskab Innargi gennemfører projektet uden statsstøtte.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Aarhus skal i 2030 have det, som ifølge parterne bag tegner sig til at blive EU’s største geotermi-varmeanlæg.

Det melder det kommunalt-ejede forsyningsselskab AffaldVarme Aarhus på et pressemøde fredag eftermiddag, hvor også leverandøren, A.P. Møller Holdings geotermiselskab Innargi, deltager.

»Det her er en historisk dag for fjernvarmen i Aarhus, og jeg er stolt over, at vi kan blive ved med at gøre aarhusianernes varme stadigt grønnere,« udtaler Bjarne Munk Jensen, adm. direktør for AffaldVarme Aarhus i en pressemeddelelse.

Geotermi, som i dansk kontekst består af 40-80 grader lunt vand pumpet op fra underjordiske reservoirer, skal erstatte varmen, som i dag blandt andet bliver leveret af Ørsted fra Studstrupværkets omdiskuterede afbrænding af biomasse.

Danmark har på nuværende tidspunkt to fungerende geotermianlæg, men de er meget mindre end det, som skal bygges i Aarhus.

Siden 1984 har et geotermianlæg i Thisted leveret varme til cirka 2.000 husstandes årlige varmeforbrug.

I Sønderborg, som fik deres anlæg i 2013, er anlægget på 12 MW og leverer svarende til 2.400 husstandes årlige varmeforbrug.

Anlægget i Aarhus får en kapacitet på 110 MW svarende til dækning af 2o procent af aarhusianerne varmebehov. Det er altså 10 gange så stort, som det største geotermianlæg i funktion i Danmark.

Erstatter biomasse

Alternativet til geotermiv i 2030 vil være biomasse. Geotermianlægget vil erstatte varme fra 55.000 ton træpiller per år, svarende til 95.000 ton biogen CO2-udledninger. Det betyder dog ikke, at det danske klimaregnskab reduceres med 95.000 ton CO2.

Kulstoffet fra biomasse regnes som vedvarende i landet, hvor det afbrændes – udledninger medregnes i det land, hvor træerne er skovhugsten er foregået, hvor størstedelen af kraftvarmeværkernes biomasse i dag importeres.

Ikke desto mindre ønsker lokalpolitikerne i Aarhus at mindske afbrændingen af biomasse, blandt andet fordi der er stor efterspørgsel på jordens sparsomme bioressourcer. I en pressemeddelelse pointerer AffaldVarme, at den sparede biomasse i stedet kan bruges til at lave metanol til transport.

»Geotermi er en forudsætning for, at vi i 2030 kan nå i mål med at udfase importerede træpiller,« udtaler direktør Bjarne Munk Jensen i pressemeddelelsen.

Andre varmekilder bliver også relevante, heriblandt varmepumper og overskuds-varme fra fabrikker.

Risici

Fjernvarmeselskabet har længe arbejdet på at få en aftale om geotermi, men har hidtil meldt, at det krævede en statslig garantiordning.

Risikoen ved at udføre boringerne og driften ligger hos Innargi. Det er en reel risiko. På Amagerværket har der i nogle år været et geotermianlæg i funktion, men det lukkede igen blandt andet på grund af forurenet vand fra undergrunden.

Den risiko påtager det A.P. Møller-ejede selskab sig i håbet om, at deres erfaringer kan bruges til at skabe andre geotermianlæg både i Danmark og resten af verden. Det beskrev Klimamonitor sidste år i en artikel om Mærsk-arvingernes forhåbning til et nyt erhvervseventyr.

»Vi ser store muligheder for at udvikle grøn varme til aarhusianerne og forhåbentlig millioner af boliger i europæiske storbyer,« udtaler Robert Uggla, topchef for A.P. Møller Holding A/S, i pressemeddelelsen i dag.

En anden usikkerhed er prisen for varmen, hvor det kræver elektricitet at hive varmen op og udnytte den. AffaldVarme har ønsket en statslig garantiordning for elprisen, men i pressemeddelelsen skriver A.P. Møller Holding og AffaldVarme, at »aftalen realiseres uden økonomisk støtte fra staten«.

Ifølge partnerne giver projektet et plus på samfundsøkonomien. Varmen fra anlægget bliver ifølge fjernvarmeselskabet og A.P. Møller Holding »væsentligt billigere« end varmen fra Studstrupværket.

A.P. Møller Holding frasælger majoritet

At der er tale om en lukrativ økonomi , tror to nye investorer også på. Statens pensionskasse ATP køber 37 procent af selskabet, mens det andelsejede energiselskab NRGi køber 20 procent. Dermed mister A.P. Møller Holding majoritetsaktieposten. Til gengæld får selskabet ifølge pressemeddelelsen ekstra kapital til investeringer i Danmark og Europa.

»Flagskibsprojektet i Aarhus skal forhåbentligt kopieres i mange byer,« siger adm. direktør Jacob Vittrup fra NRGi i pressemeddelelsen.

Parterne har selv lavet et kort, hvor de forventer, at geotermi kan fungere i Danmark:

I en pressemeddelelsen udtrykker Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, glæde over, at geotermi i samspil med andre teknologier kan give en grøn og fleksibel varmeforsyning.

At de nye ejere er trådt ind ser han som en fordel.

»Geotermi er en teknologi med relativt høje investeringsomkostninger og lave driftsomkostninger. Det er med andre ord forholdsvis dyrt at foretage boringer i jorden. Det kræver kapital, og derfor er den model, som AffaldVarme Aarhus og Innargi sammen med ATP og NRGi, et godt eksempel på offentlig og privat samarbejde, der fremmer den grønne omstilling,« udtaler Kim Mortensen.

Konkret skal Innargi nu bore de første efterforskningsbrønde, der skal bekræfte potentialet og være grundlag for designet af anlægget.

Opdateret med kommentar fra Dansk Fjernvarme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce