0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fiskemel, cement og sukker: Her bruger de Danmarks mest klimabelastende energikilde

En af de lavest hængende frugter på klimakampens træ er en kuludfasning. Den er godt i gang, men spredt over hele landet udleder kullet stadig store mængder CO2. Klimamonitor har fået et unikt overblik over de danske kulforbrugeres udledning.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis man sejler i land ved fiskefabrikken i Thyborøn, kører forbi Favrskovs store produktion af Lecakugler og ender i Lollands roemarker, vil man på sin vej tværs over Danmark have set røgsøjler fra nogle af de sidste danske afbrændinger af kul.

For mens alle fra klimaministeren til de grønneste ngo’er kalder kuludfasning for et af de første, letteste og vigtigste tiltag, brænder virksomheder hver dag stadig kul i produktioner landet over.

I 2021 steg udledningen fra kulforbruget endda.

Nu kan Klimamonitor vise en unik og stor oversigt over det danske kulforbrug, som det næste stykke tid vil blive foldet yderligere ud i en vifte af historier om det danske kul.

I et klimaperspektiv regnes kul for et af de absolut værste brændsler. Ikke nok med at kullet udleder mest CO2 per energienhed af de fossile energikilder– minerne er også med til at ødelægge natur, forurene og forårsage metanudledning.

I det sene efterår søgte Klimamonitor aktindsigt hos Energistyrelsen i, hvem der udledte CO2 fra kulforbrug i Danmark – og hvor stor udledningen er. For at få en historisk kontekst med i tallene, blev aktindsigten indrammet fra 2013 til det senest mulige år, 2020.

Det var et stort datasæt, Energistyrelsen en stor måneds tid kunne sende tilbage.

Styrelsen havde forhørt sig hos 23 danske forbrugere indenfor EU’s kvotesystem, som står for stort set alt kulforbruget i Danmark – omkring 10 procent af det totale kulforbrug, der udledes af virksomheder uden for kvotesystemet, mangler i denne opgørelse.

I aktindsigten har 22 aktører svaret på, hvor meget kul, de havde brugt hvert år siden 2013, og hvor meget det havde udledt. Kun De Danske Gærfabrikker nægter at oplyse deres kulforbrug.

Aktindsigtens firkantede Excell-tern viste et stykke dansk energihistorie. Tag med på en overflyvning over landet og gennem skorstenenes sorte røg.

Artiklen fortsætter under oversigten.

Kraftvarmeværkernes fald

På de syv år fra 2013 til 2020 faldt CO2-udledningen fra de opgjorte kulforbrugere fra 10 millioner ton CO2 til 2,9 millioner ton CO2.

De sorte kulstumper er over en bred kam blevet erstattet af biomasse, biogas og naturgas. Alle tre nye energikilder med lavere CO2-indhold end kullet.

Vi har visualiseret kulforbrugernes udledninger over årene, så i alle kan se udviklingen, og vi har forhørt os hos kulforbrugerne om bevæggrundene.

Graferne for landets største kulforbrugere taler et tydeligt sprog.

Se bare på vores kraftvarmeværker. Siden Studstrupværket udledte 2,6 millioner ton CO2 fra kul i 2013 er kurven faldet markant, så de i 2020 udledte lidt over 480.000 ton CO2 fra kul – inden kulforbruget ventes helt stoppet i 2023. Den bevægelse er kendetegnende for alle de store kraftværker i Danmark. Dog med undtagelse af Nordjyllandsværket.

Aalborg Forsynings store skorstene ved Limfjorden har godt nok reduceret sin kuludledning fra 2,1 millioner ton CO2 i 2013 til 727.000 ton i 2020 og anslåede 1,3 millioner i 2021. Men her fortsætter udledningen så indtil 2028.

Der er også steder, hvor kulforbruget er steget siden 2013.

Det gælder for eksempel hos Aalborg Portland og Leca, der producerer de kendte Lecakugler til byggeri, infrastruktur, og dræn i plantekasser.

I Aalborg har cementfabrikken oplevet konsekvensen af det massive byggeboom, der er skyllet over Danmark de seneste år. Cement har været efterspurgt i stigende grad, og det har fået Portlands fabrik til at næsten at fordoble forbruget af kul og dets udledning.

I Favrskov uden for Randers har Leca også oplevet en stigende efterspørgsel på sine små Lecakugler som følge af byggeboom. Dertil har virksomheden hjemtaget en del produktion til sin danske fabrik, og det har fordoblet Lecas udledninger fra kul.

Virksomheden har et nyt anlæg til bioaffald som brændsel på vej, men det har været forsinket ad flere omgange. De regner dog med at indfase dette nye anlæg i 2022, hvilket vil sætte en stopper for kullet i kerneproduktionen. Der vil dog stadig være specialprodukter, der ifølge virksomheden kræver kul i behandlingen, og derfor ventes det endelige kulstop først i 2025.

Gamle anlæg

Gamle anlæg er en af de centrale forklaringer på, hvorfor flere af produktionsvirksomhederne stadig kører på det udskældte brændsel.

Det er blandt andet tilfældet på havnen i Thyborøn. Her sejler fiskerne fra Nordsøen deres fangst i land hos Triplenine, hvor en del af nettets indhold skal behandles til fiskeolie og fiskemel.

Når den store fiskefabrik gør det, bruger de damp med høj temperatur. Og for at fremstille denne damp bruges kedler, som bliver fyret med enten kul eller natur- og biogas.

Forklaringen på den store kulkeddel stammer helt tilbage fra 1970’ernes oliekrise. Her brugte fabrikken i Thyborøn udelukkende fuelolie som energikilde, og det blev der knaphed på. For at spare penge og sikre en bedre forsyningssikkerhed købte Triplenine kulkedler til at supplere oliefyret. Olien blev i 1990’erne udskiftet med naturgas, men kulkedlerne bestod.

Når fiskeresterne skal bearbejdes til mel og olie, fyrer Triplenine derfor med kul. Omtrent 40.000 ton CO2 blev udledt herfra i 2013, men siden er fiskekvoterne faldet, og fiskefabrikken har derfor en lavere produktion. Det har fået udledningen fra kul til at falde til 18.000 ton CO2 i 2020. Et tal, der dog forventeligt er højere i 2021 og 2022, fordi gaspriserne er steget i mellemtiden.

Triplenine håber at have stoppet sit kulforbrug i 2025.

Også på Lolland-Falster har man stadig brug for kullet til sine traditionelle industriprocesser, hvor kalkmælk indgår i produktionen af sukker.

Nordic Sugar forventer at kunne udfase kulbruget til tørring af roerne i 2024, når en ny gasledning til egnen ventes opført.

Men det vil ikke betyde et farvel til kullet på sukkerfabrikken. Nordic Sugar oplyser, at kul til produktionen af kalkmælk – hvor kalksten brændes – stadig vil være nødvendig i processen af tekniske årsager. For denne industrielle proces er det målsætningen at få udfaset kullet i 2030.

Reservebrændsel

Selv om stadig flere virksomheder leder efter nye, grønnere brændsler, kan det være nødvendigt at beholde en bunke kul i baghaven til nødsituationer. Kullet bruges nemlig stadig som et reservebrændsel for både kraftværker og private produktionsvirksomheder landet over.

Hos energikoncernen Verdo har man groft sagt udfaset kulforbruget til fordel for biomasse, der brændes af til fremstilling af varme og el. Men man har beholdt en lille smule kul som reservebrændsel for at sikre forsyningssikkerheden i tilfælde af, at der skulle ske udfald i biomassetransporten.

Det medførte en lille udledning på 1.000 ton CO2 fra kul i 2020 – under 0,5 procent af Verdos samlede energiforbrug.

Det samme gør sig for eksempel gældende på gartneriet Østervang Sjælland med nye solceller, hvor de koldeste vinterdage kræver kul, når drivhusene skal varmes op.

En tand mere livsvigtigt er kullets rolle på Bornholm. Her har man ét strømkabel til øen, og engang hvert fjerde-femte år river et skibs anker det over midt i Østersøen. Og så er der sort på Bornholm. Af en eller anden årsag sker det tit ved juletid, fortæller pressemanden i Bornholms forsyningsselskab, og i sådanne situationer skal der være kul som nødbrændsel i det ellers biomassefyrede værk.

Det beredskab skal testkøres, og derfor havde Bornholms Elproduktion en udledning på kul på 329 ton CO2 i 2020.

Det er så tæt på et rundt nul, som det næsten kan blive. Og det nul har Rockwool ramt ved årsskiftet.

Her overgik Rockwools store værker i Jylland nemlig til at bruge biogas, hvilket bragte kuludledningen til sit ende efter at fabrikken i Vamdrup havde ligget stabilt på omring 10.000 ton CO2 udledt fra kul i de foregående år. Fabrikken i Doense havde peaket med 23.000 ton CO2 udledt fra kul i 2018, inden man også her skiftede til biogas.

Og her ved Rockwools nye biogas-fabrik i Doenses himmerlandske bakker stopper denne overflyvning af det danske kulforbrug.

Du kan selv gå på opdagelse i graferne eller oversigten over kulforbrugerne, hvis du vil opdage nye tendenser. Eller du kan følge med i den kommende tid her på Klimamonitor, hvor vi vil fortælle flere historier om det danske kulforbrug.

Hvis du lægger mærke til en interessant pointe i dit kig på kullets udvikling, er du meget velkommen til at kontakte redaktionen på rasmus.svaneborg@pol.dk med dit indspark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce