0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Selv om prisen på strøm er steget, gør knap halvdelen af danskerne intet for at holde deres elforbrug nede.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den seneste tid har mange danskere haft udsigt til en højere elregning.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der i betydeligt omfang er blevet skruet ned for strømforbruget.

Det viser en rundspørge, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige. I alt 1543 personer har deltaget i rundspørgen i perioden november og december.

Her svarer 46 procent af de adspurgte, at de stigende priser på strøm ikke har fået dem til at ændre deres vaner for brug af strøm for at spare penge.

Det er en meget høj andel, vurderer Henrik Sagild, som er direktør for Skade i Gjensidige.

Han peger på, at det kun vil kræve en meget lille indsats, før resultatet kan mærkes, når regningen skal betales.

»Når priserne på strøm er historisk høje, kan man selv med få tiltag i hjemmet gøre en forskel.«

»Det kan eksempelvis være at slukke lys, der ikke er behov for, at slukke apparater på standby og overveje, hvordan og hvornår man bruger opvaske- og vaskemaskine,« siger Henrik Sagild i en pressemeddelelse.

Ifølge Dansk Energi er den primære årsag til de stigende elpriser, at prisen på den fossile naturgas er mere end tidoblet siden efteråret.

Det rammer i sidste ende særligt forbrugere med naturgasfyr, mere end det rammer dem, der får opvarmet deres hus af eksempelvis en eldrevet varmepumpe.

De dyrere elpriser er på det seneste blevet en politisk diskussion, fordi mange borgere kan blive hårdt ramt af en højere elregning.

Diskussionen er især gået på den elafgift, som blandt andet borgerne betaler for at bruge strøm.

Fredag blev regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om at sænke elafgiften mere, end det tidligere har været planen. Det blev besluttet som en del af reformpakken ’Danmark kan mere I’.

I dag er elafgiften 90 øre per kWh., og den skulle oprindeligt lempes gradvist til 79,6 øre per kWh i 2025.

Partierne har besluttet, at afgiften skal sænkes med yderligere 14 øre fra den 1. juli 2022, med 16 øre i 2024-2029 og med 17 øre fra 2030.

»Aftalepartierne er enige om, at det er bekymrende, at varmeudgifterne for nogle danske familier er steget så meget, at privatøkonomien er presset.«

»Aftalepartierne noterer sig, at regeringen vil indkalde til forhandlinger i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor yderligere tiltag kan drøftes,« lød det fredag i aftaleteksten.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce