0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Klimaminister Dan Jørgensen (S).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil give skattefri check til ejere af gasfyr

Det er gaskunder, som oplever høje varmeregninger, regeringen vil hjælpe med et skattefrit tilskud.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen vil give en skattefri check til nogle af de familier, som er hårdest ramt af de høje varmepriser.

Det fortæller klima, - energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), som torsdag har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger.

»Vi har nu foreslået, at de danskere, som er særligt hårdt ramt i de her tider af stigende varmepriser - det vil sige primært gaskunder, der har individuelt gasfyr, eller folk, der har fjernvarme, hvor gas er den primære kilde - får en økonomisk håndsrækning,« siger Dan Jørgensen.

Der er omkring 400.000 danskere med individuelt gasfyr og omkring 40.000 med fjernvarme med gas som kilde.

»Vi lægger op til en form for indkomstgraduering, hvor vi ikke tilbyder den her check til folk med meget høje indkomster. Præcis hvor grænsen skal ligge, må vi diskutere med Folketingets partier,« siger Dan Jørgensen.

Han mener dog, at det skal være et beløb, ’som kan mærkes’.

Markant flere penge

I finanslovsaftalen for 2022 blev der afsat 100 millioner kroner til kommunerne, som så kan give et tilskud til eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og pensionister, der i forvejen har et knebent budget.

Men nu vil regeringen altså ifølge klimaministeren finde ’markant flere penge’.

»Det er klart, at det her kommer selvfølgelig til at koste penge. Og det er klart, at vi taler markant flere penge end de 100 millioner, der er sat af. Det skal ses som et yderligere tiltag,« siger Dan Jørgensen.

Enhedslisten utilfreds

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, siger, at det ikke er nok at hjælpe gaskunder. Også de stigende elpriser skal dækkes.

»Regeringens udspil er for uambitiøst, for det dækker ikke de stigende elpriser, som også rammer bredt. Ambitionen skal op, og vi skal have et konkret milliardbeløb på bordet fra regeringen,« siger Rune Lund.

Finansordføreren mener, at der bør afsættes mindst 2,7 milliarder, som svarer til det beløb, staten sparer i støtte til vedvarende energi, på generelle afgiftslettelser af energien.

RV: Udfas gas

Det andet støtteparti, De Radikale, mener, at fokus i stedet skal være på at udfase gas.

»Vi kan godt målrette hjælp til de fattigste - men vi skal ikke give skjult statsstøtte til gas generelt. Tværtimod,« siger De Radikales klima- og energiordfører, Rasmus Helveg.

»Denne krise viser, at gas skal helt ud af varmeforsyningen. For klimaets, økonomiens og den europæiske sikkerheds skyld.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce