0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kom med bag kulisserne, hvor Finansministeriet trak i trådene, da klimaministeren afviste støtten til Nordjyllandsværkets kuludfasning.

3. februar 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mails, notater og beregninger, udleveret til Klimamonitor gennem aktindsigt, giver et unikt billede af, hvordan forløbet om den mulige støtte til Nordjyllandsværkets fremrykkede kuludfasning foregik. Finansministeriet var aktive i afslaget af støtten, og Aalborg Forsyning ærgrer sig over spildte kræfter.

Det er et af de øjeblikke, hvor direktøren for Aalborg Forsyning kan huske, hvor han var, og hvad han lavede, da han fik beskeden.

Fredag eftermiddag 5. november 2021 var Søren Gais Kjeldsen netop kørt ind mod sin ejendom ved Madum Sø, da hans telefon ringede.

Det var en embedsmand fra Klimaministeriet.

Søren Gais Kjeldsen skulle vide, at det projekt, han havde arbejdet på i årevis, var faldet.

Regeringen ville ikke tildele tilskud til en fremrykket kuludfasning på Nordjyllandsværket. En CO2-reduktion på over en million ton og et betydeligt stykke arbejde var tabt.

Han ringede med det samme til sin tekniske direktør, Jesper Høstgaard-Jensen. Han havde i stort set samme øjeblik fået et tilsvarende opkald fra en anden embedsmand i Klimaministeriet.

»Vi var chokerede. Rystede. Og fandme ærgerlige.«

Forud for de synkrone telefonopkald var gået et års intenst arbejde på de indre linjer og et større offentligt spil i medierne om, hvorvidt regeringen skulle tildele støtte til Nordjyllandsværkets fremskyndede kulstop.

En proces, der for alvor begyndte et år tidligere 17. november 2020, da to højtplacerede socialdemokrater mødtes i København.

Klimamonitor har fået aktindsigt i en omfattende bunke mails, notater og udregninger, der viser, hvor intenst der blev arbejdet i ministerier på at undersøge muligheden for en statsstøttet kuludfasning.

At Klimaministeriet pludselig skulle reagere hurtigt, da Aalborg Forsyning skruede op for retorikken i pressen.

Det er materiale, der afslører, at Finansministeriet havde en klar indstilling til, hvilken vej resultatet af arbejdet skulle svinge.

Dokumenterne giver et unikt indblik i, hvordan staten betragter kuludfasningen i Danmark. Et område, der gang på gang er blevet fremhævet som en lavthængende frugt i omstillingen, men hvor Danmark trods sit grønne ry halter efter frontløberne.

Og det er ministerielle overvejelser, der skildrer et centralt dilemma: Skal reduktioner skaffes ved hjælp af tilskud fra statskassen eller højere afgifter for forureneren?

Mødet

På november-mødet i København for godt et år siden havde klimaminister Dan Jørgensen den efterårsdag taget imod den øverst politisk ansvarlige for Danmarks sidste store kulforurener, Nordjyllandsværket.

Aalborgs socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen skulle åbne døren til sin partikammerat og præsentere et tilbud:

Hvis det kommunalt ejede Aalborg Forsyning fik 400-500 millioner kroner fra staten, kunne kullet forsvinde fra værket tre år tidligere. I 2025 frem for 2028; med i hvert fald over en million ton CO2-reduktioner til følge.

Aalborg Forsyning håbede, at en socialdemokratisk borgmester og en socialdemokratisk minister måske kunne være en god begyndelse på ansøgningen om støtte.

For i Aalborg var og er de fast besluttede på, at manøvren skulle støttes af staten for at blive virkelighed.

Det skyldes, at det store kulanlæg først vil have afskrevet sin investering i 2028. Hvis omstillingen skal ske før da, vil det koste store millionbeløb i tabte investeringer. En regning, som det røde byråd ikke vil vælte over på de lokale varmeforbrugere.

Det var en tilfreds og forhåbningsfuld delegation, der vendte hjem til Nordjylland fra mødet med ministeren.

I ministeriet satte embedsmændene sagen i gang.

»Kære alle,« skrev klimaministeriets chefkonsulent til en gruppe ansatte i Energistyrelsen.

»Som et udkomme af mødet mellem borgmesteren og ministeren i tirsdags er der fremsendt et forslag fra Aalborg Forsyning om fuld kuludfasning fra 31. maj 2025. Bestillingen har til formål at udbore om og i givet fald hvordan det kan lade sig gøre.«

Notatet

I løbet af vinteren mellem 2020 og 2021 lå sagen relativt stille. Sådan oplevede Aalborg Forsyning det, og det understøttes af, at kommunikationen internt i Klimaministeriet ikke ligefrem er rødglødende.

Det ændrede sig hurtigt i begyndelsen af maj 2021.

Regeringen var efter lange forhandlinger med sine støttepartier endelig nået frem til et delmål for reduktion af drivhusgasser i 2025. Som resultat af et hårdt pres kunne Dan Jørgensen præsentere, at Danmark i 2025 skal have reduceret sine udledninger med 50-54 procent i forhold til 1990.

Det politiske mål kræver yderligere klimahandling end planlagt, og muligheden for et kulstop på Nordjyllandsværket blev derfor mere aktuelt.

Aalborg Forsyning husker en øget interesse og et højere tempo fra ministeriets side, hvor embedsmænd bag linjerne var begyndt at bore fordele og ulemper ud.

Ministeriets embedsmænd skrev 4. maj 2021 et notat, der fik en central placering i arbejdet med sagen, og som løbende ville blive finjusteret og opdateret.

Notatet opremsede en række forhold og ulemper, som skal tages i betragtning.

Centralt står, at kulstoppet vil resultere i tabte afgifter for cirka 450 millioner kroner. En regning, staten skulle lægge oveni støtten til værket på samme størrelsesorden.

Et andet element, der springer i øjnene og deler vandene, er ministeriets overslag over CO2-besparelsen ved en fremrykning af kulstoppet.

Ministeriet anslog på baggrund af tal fra Energistyrelsen, at der årligt vil være en CO2-reduktion på gennemsnitligt 0,4 millioner ton om året. Samlet set har embedsværket med hjælp fra Energistyrelsen beregnet og kommunikeret, at den samlede klimabesparelse ved manøvren vil ende med 1,6 millioner ton CO2 fra 2025 til 2028.

Det er en væsentligt lavere reduktion, end udlederen selv anslår.

Aalborg Forsyning vurderer, at statsstøtten vil kunne levere en reduktion på 3,3 millioner ton CO2 i alt i samme årrække. Altså over dobbelt så meget, hvilket også indikeres af værkets historiske udledning, der i flere af de seneste år har været over en million ton CO2.

Der er altså en klar forskel på, hvor meget klimagevinst, staten får for støttekronerne, alt afhængigt af, hvem man spørger.

Det er også en forskel, der afgør, i hvor høj grad kulstoppet vil lukke hullet til 2025-målet og opfylde regeringens forpligtelser.

Støttecasen kan derfor virke enten attraktiv eller mere overflødig.

»Brandærgerligt. Det er det sgu da,« siger Aalborg Forsynings tekniske direktør, Jesper Høstgaard-Jensen, da Klimamonitor spørger ham til de forskellige klimaoverslag.

»Og det er ikke fordi, vi ikke har fremlagt for dem mere end én gang, hvad vi har troet på.«

Hvorfor er det ærgerligt?

»Fordi det taler effekten ned af at give støtte til at udfase kul. Det ville være mest fair, at der var et spænd, der kunne ligge mellem deres bud og det, vi har kalkuleret,« siger Jesper Høstgaard.

Klimamonitor har spurgt Energistyrelsen, hvorfor overslagene over klimaeffekten adskiller sig så meget. Styrelsen svarer, at de har brugt samme forudsætninger, som anvendes i den seneste klimafremskrivning.

»Resultatet vil i sagens natur være følsomt over for udviklingen i eksempelvis el- og CO2-kvoteprisen,« skriver styrelsen.

Jalousi

Notatet såede også et andet argument mod statsstøtte til nordjyderne:

Statslig forfordeling af enkelte kulværker.

»Det bemærkes, at en prioritering af statslige midler til kuludfasning på Nordjyllandsværket vil betyde, at Nordjyllandsværket vil få støtte til en udfasning, som andre værker som fx Fynsværket har foretaget uden støtte,« nævnte notatet.

Det er en pointe, klimaministeren senere har gentaget. At tilskud til nordjyderne vil være uretfærdigt over for de andre kraftvarmeværker, der har foretaget skiftet fra kul til grønnere energiformer uden statslige støttekroner.

Det er en falsk modsætning, mener Aalborg Forsyning.

»At skære alle kuludfasninger over en kam – det kan man ikke,« siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Her er hans argument, at det er helt forskellige teknologier og nye veje, hvert anlæg går med i kuludfasningen. For eksempel indebærer Nordjyllandsværkets plan ikke en omstilling til biomasse, men til store elkedler og varmepumper.

»Vi er tre forskellige byer med anlæg på forskellige levetid. Nogen bruger biomasse, andre gør ikke, nogen ejer selv kraftværket, andre gør ikke, og derfor kan man ikke sammenligne de tre byer,« lyder det fra Jesper Høstgaard-Jensen.

EU-regler

Når staten skal yde en så stor millionstøtte til én aktør, er der udover de moralske også en række juridiske spørgsmål.

En imødekommelse af Aalborg Forsynings forslag vil kunne bryde med EU’s regler om statsstøtte.

Aktindsigten viser, at medarbejderne i Klimaministeriet vurderede, at der ville være en god sandsynlighed for, at EU-Kommissionen ville give dispensation. Men de noterede sig også, at det er en proces, der tager tid.

Det kan over et år at få en sådan godkendelse.

Den forhindring udgjorde en »risiko« for tidsplanen.

»En senere udfasning vil reducere eller helt fjerne det klimamæssige bidrag til at opfylde et 2025-mål,« skrev ministerieti notatet.

Hos Aalborg Forsyning hæftede man sig ved, at der var blevet godkendt to lignende støttesager i Holland og Tyskland.

»Der var en åbning,« siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Hot Coal Summer

Det var netop den åbning, der gjorde, at Aalborg Forsyning hen over sommeren fik endog meget travlt.

Den 14. juni mødtes Søren Gais Kjeldsen og Jesper Høstgaard-Jensen med Klimaministeriets departementschef, Lars Frelle-Petersen.

Stemningen om støtten var positiv, ifølge forsyningsfolkene.

»Vi fik den tilbagemelding, at det var der meget stor appetit på,« siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Netop for at gå efter chancen, blev aftalen på mødet ifølge nordjyderne, at Aalborg Forsyning skulle udarbejde en grundig rapport med revisionsverificerede tal på et støttescenarie. En rapport, der skulle lægge til grund for en beslutning fra dansk side – og som samtidig også var tung nok til at vedhæfte ansøgningen til EU.

Rapporten ville udspecificere de mere overordnede linjer, forsyningsselskabet allerede havde præsenteret.

»Det tog tre fulde måneder for fire mand med eksterne revisorer på.«

Netop på grund af udsigten til den store arbejdsbyrde, rapporten ville udgøre, havde Aalborg Forsyning brug for en forsikring.

»Vi spurgte dem aktivt inden: Er I sikre på, vi skal lave den? Er appetitten så stor? For resultatet bliver det samme, som vi har vist jer, og vi vil gerne have sikkerhed for, at der er appetit på det,« erindrer Jesper Høstgaard-Jensen, at han og kolleger spurgte ministeriet.

»Og der fik vi en klar fornemmelse af, at det var der, uden de kan give garantier.«

Da afslaget på støtten senere skulle bearbejdes, var det særligt denne dialog mellem ministeriet og Aalborg Forsyning, der skabte frustrationer.

For afslaget rummede ikke argumenter, ministeriet ikke allerede var bekendt med på det tidspunkt, hvor forsyningsselskabet blev opfordret til at bruge den markante indsats på rapporten, mener nordjyderne.

En pointe, der bakkes op af, at flere af argumenterne mod støtten allerede var opridset i notatet fra 4. maj 2021.

De to spor

De frustrationer var Aalborg Forsyning stadig uvidende om på det tidspunkt, og de gik til rapporten med »krum hals«.

Sommer blev efterår, Nordjyllandsværket arbejdede på deres udvidede rapport, og i begyndelsen af september var en embedsmand i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i gang med at vende sagen med Finansministeriet forud for, at sagen kunne gå videre til politikerne.

Hvis nordjyderne kunne læse de mails på det givne tidspunkt, var de blevet kede af det.

I mailkorrespondancen mellem de to embedsmænd blev en nedslående dom for Aalborg Forsynings projekt luftet for første gang i det materiale, Klimamonitor har fået udleveret.

Vejen til 2025-målet burde ikke findes gennem en fremrykket kuludfasning.

»Helt overordnet er vores indstilling, at mankoen til 2025-målsætningen bør indhentes igennem grøn skattereform fremfor kuludfasningen,« skrev Finansministeriet til Klimaministeriet.

Det er et argument, hvor Finansministeriet kan være på linje med Klimarådet. Regeringens uafhængige ekspertorgan er ofte ude med kritik af landets klimaindsats, men på dette punkt har rådets formand Peter Møllgaard udtalt til Klimamonitor, at kuludfasningen vil opnås bedst og samfundsøkonomisk billigst ved afgiftsvejen frem for statslig støtte.

Dagen efter skrev Klimaministeriets embedsmand tilbage til Finansministeriet.

Der tegnede sig to spor for den ’overordnede prioritering’, skrev han, og gav herefter et indblik i overvejelserne bag de forskellige politiske vejes styrker og svagheder:

»1) Grøn skattereform (plus landbrugsudspil) kan levere på 2025-målet og derfor ikke behov for fremrykningen. Vigtig timing her – når grøn skattereform når frem til beslutningspunkt – primo 2022, så kan vinduet for kulfremrykningen være lukket.

2) Mere politisk beslutning om at støtte fremrykningen, fordi det er et klart projekt med stærk kommunikativ effekt for regeringens klimaprofil, som også kan bidrage til 2025-målet. Kan også tage lidt af presset på indfasningen af grøn skattereform. Denne beslutning kan med fordel være mandat til at forhandle støttebeløbet ned.«

Ministerierne havde skitseret to veje til at nå regeringens 2025-mål. Den første viste tillid til en opdatering af den grønne skattereform, hvor niveauet for en højere CO2-afgift endnu er ukendt.

Den anden beroede på støtten til Nordjyllandsværkets fremrykning af kulstoppet.

Finansministeriet havde gjort sin holdning klar.

Og den embedsmand fra Klimaministeriet, Aalborg Forsyning havde haft den årelange dialog med, kom Finansministeriets afvisning i møde – men åbenbarede samtidig en tvivl i hans ministerium, fordi kulstoppet kunne have gode politiske signaler:

»Jeg tror egentlig der er stor sympati for spor 1 her i huset også, men det kan heller ikke afvises at der er politisk appetit på spor 2.«

Finansministeriets indstilling

Imens embedsfolkene fra de to ministerier spåede om projektets skæbne, fortsatte myndighederne med at hjælpe Aalborg Forsyning til at lave den bedst mulige ansøgning.

Energistyrelsen udpegede for styrelsen de steder, nordjyderne skulle gøre sig umage i deres ansøgningsmateriale.

Det var afgørende, skrev Energistyrelsen til forsyningsselskabet, at deres materiale viste en række forskellige forhold.

Aalborg Forsyning holdt endnu et møde med Klimaministeriet.

Og 23. september kunne ministeriet præsentere et »udkast til regeringssag om stillingtagen til om der skal ydes statslig støtte til at fremrykke kuludfasningen på Nordjyllandsværket«.

Det udkast blev sendt til embedsfolk i Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministeriet med ønske om at få deres kommentarer, inden sagen kan blive endeligt præsenteret for det politiske niveau.

Finansministeriet slog hurtigt deres position fast igen:

»Vigtigst er, at vi – som tidligere nævnt – i FM indstiller, at der ikke gives statslig støtte: Mankoen til 2025-målet kan lukkes mere hensigtsmæssigt med andre tiltag.«

Hastesagen

Inden sagen var kommet for det politiske niveau, fik folkene på Holmens Kanal i begyndelsen af oktober travlt, da en mail med emnefeltet ’Haster’ skrevet i versaler sendes rundt i Klimaministeriet.

Aalborg Forsyning havde afleveret deres endelige rapport til myndighederne, og nu nærmede den politiske beslutning sig.

Forsyningsselskabet besluttede at gå i medierne for at presse det politiske lag med en melding om, at tiden var knap.

»Vi havde gjort vores. Nu var det deres tur til at levere,« siger adm. direktør Søren Gais Kjeldsen.

For at holde samarbejdet med ministeriet i en god ånd gav Aalborg Forsyning et varsel, inden de sendte deres pressemeddelelse ud.

Det fik ministeriet til at forberede et hurtigt svarberedskab, som ministeren kunne holde sig til i offentligheden. Det giver et interessant indblik i, hvordan ministeriet ønskede, at sagen blev omtalt i offentligheden.

Dan Jørgensens hovedbudskaber blev udlagt som følgende:

  • Kullene skal ud af dansk energiforsyning – og alt tyder på, at det bliver opfyldt inden 2030.
  • Der er en god dialog med Aalborg om mulighederne for at fremrykke udfasningen til 2025.
  • Regeringen er opmærksom på, at det haster.

Ministeriet forberedte også ministeren på, hvad han kunne risikere at blive spurgt om.

Hvorfor er det ikke besluttet for længst at fremrykke kuludfasningen?

Her kunne ministeren svare, at der er tale om en stor statslig omkostning på ca. 800 millioner kroner til direkte støtte og afgiftstab. Og at fremrykningen ikke ville have effekt på 2030-målet, fordi Nordjyllandsværket allerede planmæssigt udfaser kullet i 2028.

Kan 2025-målet nås, hvis kullene udfases i Aalborg i 2025?

Nej, en fremrykket kuludfasning kan ikke gøre det alene. Der er brug for flere bidrag som for eksempel fra en grøn skattereform, kunne Dan Jørgensen svare til et sådant spørgsmål.

Embedsfolket vedlagde også en analyse af det politiske landskab.

Venstre, Enhedslisten og Radikale havde udtalt sig positivt om støtten, men de havde ikke haft politisk appetit på det i forbindelse med for eksempel klimahandlingsplanen i 2020.

Ministeriet noterede sig også, at Enhedslisten har rådmandsposten i Aalborg, og det derfor må forventes, at Enhedslisten er positivt stemt for en fremrykning.

Som den sidste sætning i hasteberedskabet luftede ministeriet også en bekymring, Dan Jørgensen kunne huske på: At en statslig støtte til Aalborg kan skabe kritik fra Fyn og Esbjerg, hvor kul udfases uden støtte.

Regeringens udvalg

Da ministeriet leverede disse talepunkter til ministeren, var der ikke længe til den endelige afgørelse skulle træffes.

I Finansministeriet og Klimaministeriet knoklede embedsmænd med at færdiggøre det materiale, det politiske lag skulle tage en beslutning ud fra.

Embedsfolket arbejdede frem mod ’GU’ og ’ØU’, der er forkortelser for regeringens udvalg for grøn omstilling og regeringens økonomiudvalg.

Det er på sådanne møder, regeringens topministre koordinerer deres politik. Det er embedsfolkets rolle at levere det mest mulig fyldestgørende materiale, som politikerne kan tage stilling til.

Udvalgsmøderne foregik ifølge akterne i uge 43, hvilket spænder fra mandag 25. – søndag 31. oktober 2021, og det er muligt, at det er her, den endelige beslutning blev truffet.

Klimamonitor har ikke fået udleveret et dokument, hvor den endelige beslutning tydeliggøres.

Men det var ikke længe efter ugen med økonomiudvalget, at Søren Gais Kjeldsen fredag 5. november kørte ind til sin ejendom og fik en embedsmand i røret.

»Han remsede årsagerne op, og så ringede jeg til Jesper Høstgaard-Jensen for at fortælle, hvad jeg havde hørt. Han var blevet ringet op stort set samme tidspunkt af en anden embedsmand og havde fået samme besked,« fortæller Søren Gais Kjeldsen.

Der var en trykket stemning i telefonen mellem de to nordjyder.

»Vi var rystede. Overraskede. For vi havde forventet en anden besked.«

De lod embedsfolket vide, at de var skuffede og utilfredse. Og så begyndte arbejdet ellers igen.

»Vi skyndte os at skrive begrundelserne ned, så de noter har vi faktisk stadig, fordi det kunne være, vi fik brug for at huske dem, hvis vi kom tilbage til sagen.«

De husker det ikke præcist, men de har formentlig arbejdet over weekenden på at forberede den endelige udmelding om afslaget.

Om tirsdagen 9. november blev det officielt meldt ud, og Klimamonitor kunne skrive overskriften:

»Nej til støtte: Klimaministeren afviser at give særbehandling til Aalborgs store kulforurener«.

Dan Jørgensen fremhævede i et skriftligt svar til Klimamonitor nogle af de samme argumenter, som længe havde huseret i Klimaministeriets embedsapparat.

Den økonomiske udgift sat i forhold til, at udfasningen ikke berører 2030-målet. Og at det ville være uretfærdigt over for andre kraftværker.

At argumenterne for nej til støtten har været kendt af ministeriet længe, er som beskrevet tidligere i artiklen en af de største frustrationer fra Aalborg Forsyning, som ellers betoner, at samarbejdet med embedsfolket har været godt.

Hvorfor ikke give den melding, inden forsyningsselskabet satte det store arbejde i værk?

Det har Klimamonitor hørt Klimaministeriet om.

»Vi deler opfattelsen af, at der har været en god og saglig dialog med Aalborg Forsyning om denne svære sag,« indleder klimaminister Dan Jørgensen i et skriftligt svar.

»Det er ærgerligt, at Aalborg Forsyning føler, at deres rapport har været spildt arbejde, men det har været vigtigt at få sagen fuldt oplyst, før der kunne træffes så stor en beslutning.«

Akterne udleveret til Klimamonitor viser som beskrevet, at Klimaministeriet førte sagen frem, men at Finansministeriet tydeligt indstillede, at der ikke blev givet støtte til Nordjyllandsværket.

Klimamonitor har spurgt Dan Jørgensen, om beslutningen reelt blev truffet af Finansministeriet efter Klimaministeriets lange arbejde.

Det afviser han.

»Jeg har som klimaminister på vegne af regeringen truffet beslutning om ikke at yde støtte til at fremrykke udfasning af kullene på Nordjyllandsværket. Regeringen mener ikke, at det er klogt at give statslig støtte til at fremrykke udfasningen i Aalborg, når man andre steder har valgt at udfase kullene før på eget initiativ og for egen regning,« slutter ministeren.

Der er dog stadig en mindre chance for Nordjyllandsværket.

Venstre har gjort støttespørgsmålet til en prioriteret sag.

I morgen, fredag 4. februar, skal Folketinget behandle Venstres lovforslag om at give støtte til en fremrykket kuludfasning på Nordjyllandsværket, selv om regeringen har afvist det.

Et lille håb, som Aalborg Forsyning nu klynger sig til.

For Aalborg Forsynings tilbud om en fremrykket kuludfasning står stadig ved magt, som de i en mail skrev til Klimaministeriet efter afvisningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage