0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen er tidligere formand for regeringens klimaråd.

Peter Birch Sørensen er overrasket over kritik af CO2-lagring

Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, medlem af regeringens ekspertgruppe om grøn skattereform, er »overrasket« over omfattende kritik af, at rapporten foreslår at satse på CCS.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens ekspertgruppe har tre modeller. Den første – den bedste samfundsøkonomisk – skaffer samtlige 3,5 millioner ton CO2-reduktioner i 2030 via CO2-afgift.

De næste to modeller har dog også et andet værktøj: Fangst og lagring af CO2, også kaldet carbon capture and storage (CCS).

Det har mødt kritik fra flere sider. Blandt andet har Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, over for Ingeniørens medie Gridtech kaldt det ensidigt med frygt for lock-in på teknologien. Også på sociale medier har klimadebattører været ude med riven, og i DR’s radioprogram P1 Orientering kaldte en klimaaktivist det for et technofix.

Det får Peter Birch Sørensen, medlem af ekspertgruppen og økonomiprofessor ved Københavns Universitet, til at reagere.

»Det overrasker mig, at kritikken hagler ned over ekspertgruppen, fordi vore modeller inkluderer et reduktionsbidrag fra CCS. Vi satser mindre på CCS og er mere forsigtige omkostningsmæssigt end institutioner som Klimarådet og vismændene i Det Miljøkonomiske Råd,« siger Peter Birch Sørensen til Klimamonitor.

Et hul skal dækkes

Ekspertgruppen har i sin rapport set på, hvordan 2030-målet kan nås via en CO2-afgift. Her har de taget højde for, at der kan komme 1 million ton CO2-reduktioner i 2030, fra de højere CO2-kvotepriser samt fra de politisk aftalte reduktioner, der skal skaffes fra landbruget, 4-6 millioner ton CO2.

Men i eksperternes afgiftsmodeller 2 og 3 er CO2-afgiften ikke høj nok til at opfylde 2030-målet – der efterlades et hul.

Det hul, foreslår ekspertgruppen, kan lukkes med CCS eller BECCS. Det sidste dækker over kulstoffangst fra biogene energikilder såsom biomasse og biogas.

I ekspertgruppens afgiftsmodel 1 er der reduktioner på samlet 0,7 millioner ton via BECCS på biogasanlæg. Det kan næppe kaldes en massiv satsning, mener Peter Birch Sørensen.

I model 2 og 3 er der større reduktioner fra CCS.

Det er den sidste model, der lægger mest vægt på kulstoffangst og lagring. Her bidrager CO2-lagring med reduktioner på 2,0 millioner ton i 2030.

Peter Birch Sørensen påpeger, at politikerne i forvejen har afsat tilskudsmidler til CCS/BECCS, der forventes at give reduktioner på 1,4 millioner ton i 2030. Når det lægges oveni ekspertgruppens 2,0 millioner ton, rammer man samlet et CO2-lagring på 3,4 millioner ton.

Det er altså 3,4 millioner ton CO2-reduktioner, som samlet skal skaffes via CCS – forudsat at der hentes de aftalte reduktioner fra landbrug, CO2-afgift med videre.

Mere forsigtig

Det er, anfører Peter Birch Sørensen, langt mindre end andre aktører har lagt op til.

Klimarådet har i deres store rapport fra marts 2020 om 2030-målet antaget, at der skulle hentes 4,5 millioner ton CO2 i 2030.

De Økonomiske Vismænd har i marts 2021 i en stor rapport angivet et potentiale for CCS på omkring 6,5 millioner ton CO2 i 2030.

Samtidig har ekspertgruppen et langt mere konservativt estimat for omkostningen ved CCS, siger Peter Birch Sørensen. De antager, at omkostningen ved CCS i cementindustrien vil ligge i intervallet 1300-1450 kroner per ton.

Klimarådet angiver prisen for CCS i industrien til 1050-1250 kroner per ton, mens De Økonomiske Råd angiver en pris på 800-1000 kroner per ton.

I det lys er Peter Birch Sørensen overrasket over kritikken over, at ekspertgruppen peger på CCS som en mulig vej.

»Jeg er overrasket over, at nogle kritiserer ekspertgruppen hårdt for, at vi har et par modeller, hvor vi af hensyn til lækage og det globale klima arbejder med tilskud til CCS,« siger Peter Birch Sørensen.

Kan det skyldes, at mange har forventet, at I pegede på, hvordan en CO2-afgift kan skaffe reduktioner, hvor I så i stedet peger på to modeller, hvor tilskud spiller en stor rolle?

»Vi har også en model uden tilskud, men i nogle modeller opererer vi med tilskud af hensyn til det globale klima. Men når jeg ser på, hvad CCS bidrager med i vores modeller, og hvad vi vurderer, det koster, så er vi mere forsigtige end andre aktører,« siger Peter Birch Sørensen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage