0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune forsøgte for præcis 20 år siden at udfase dele af sit gasforbrug med geotermi, men teknikken og rammevilkårene spændte ben. I dag er begge dele forbedret markant.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske undergrund rummer grøn energi, som gives væk kvit og frit

Op til 30 procent af Danmarks fjernvarmebehov kan dækkes af geotermiske reservoirer. Firmaer melder sig nu klar til at pumpe denne afgiftsfrie og stort set jomfruelige energikilde op.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Reservoirer af 40-75 grader varme geotermiske kilder findes under stort set alle danske kommuner.

Sammenlignet med energien fra de sorte fossile brændsler repræsenterer disse reservoirer omkring tre gange den mængde energi, vi indtil videre har pumpet op fra oliefelterne i Nordsøen.

Det angiver et estimat fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Energiselskaber står efter årtiers tilløb nu også klar til at tappe hul på denne varmekilde.

Nogle selskaber er sågar rede til at oppebære både regning og risici for de kommunale forsyningsselskaber i efterforsknings- og driftsfase. Til gengæld kræver disse såsom Innargi stiftet af A.P. Møller Holding betaling for at levere geotermien.

Spørgsmål presser sig derfor på. Bør Danmark fortsat give de geotermiske reservoirer væk? Eller bør reservoirerne 1-3 kilometer under vores fødder afgiftspålægges, for uanset hvor grøn geotermi er, udgør det varme vand immervæk også en energiressource?

Klimamonitor har spurgt fire nøgleaktører.

»Lige nu er geotermi win-win. Forbrugerne og de private investorer fremmer omstillingen hånd i hånd,« mener Nicolai Wammen, finansminister(S).

»Afkrævede man alle mulige afgifter, nu hvor den her klimateknologi for alvor bliver afprøvet, ville man gøre processen umulig. Geotermi ville blive urentabel for samarbejder mellem private firmaer og det offentlige,« siger Nicolai Wammen.

Finansministeren erklærer, han er »optimistisk omkring,« at geotermi i kombination med Danmarks vidt forgrenede fjernvarmesystem i dette årti indfrier forventningerne til succes.

»I så fald er der dansk eksportpotentiale, der rækker langt udover kommunegrænserne. Danske erfaringer indenfor geotermi vil skabe nye arbejdspladser og måske udarte sig et eksporteventyr, som vi har set det med vindmøllerne,« siger Nicolai Wammen, finansminister.

Europas største

Borgmester i Aarhus Kommune og formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S) samtykker langt hen ad vejen.

»Det varme vand fra undergrunden er kun noget værd, hvis nogen hiver det op og ind i radiatorerne. Forudsætningen er offentligt-private samarbejder for at etablere de nødvendige investeringer,« siger Jacob Bundsgaard med reference til sin egen kommune.

Kredsløb (tidligere kendt som AffaldVarme Aarhus) er ved at tage hul på Europas største geotermiske anlæg. Det skal fra 2025 levere varme til 36.000 husstande.

Innargi punger ud med cirka 1,5 milliarder kroner til boringer og etablering af anlægget. Læg hertil 5 milliarder kroner i en 30-årig driftsfase. Kredsløb forpligter sig omvendt til i samme årrække at købe varmen af Innargi til en fast pris.

»Som bysamfund har vi heller ikke hverken ekspertise eller kapital for at få den her grønne energikilde op og bruge den På den vis kan man anskue det som en kæmpe gave. Der er risikovillig kapital og private aktører med ekspertise, som har lyst til at løbe denne risiko sammen med os. Undlod vi at gå videre med geotermi-projektet, ville vi mangle CO2-reduktionerne i vores klimaregnskab,« siger Jacob Bundsgaard i sin egenskab af borgmester for Aarhus Kommune.

»Selv hvis vi på den lange bane opdager, at andre kommuner kan tage penge for at lade virksomheder bore ned i deres undergrund og hente geotermi op, vil det her stadig være en god idé for aarhusianerne for hovedmålet er at opnå mere grøn omstilling,« siger borgmesteren fra Aarhus.

Få alternativer

Geotermi kan levere helt op til 30 procent af Danmarks fjernvarmebehov svarende til omkring 600.000 husstande.

Nok så vigtigt er geotermi CO2-neutralt, så længe der anvendes sol- eller vindmøllestrøm til at pumpe vandet op og ned igen.

GEUS
Foto: GEUS

Tre geotermiske anlæg findes i dag i Danmark. De ligger i Thisted, Sønderborg og på Amager og er ejes af de tilstødende forsyningsselskaber. Blandt undtagelserne for geotermisk potentiale er Jyllands nordlige spids, et område omkring Esbjerg, store dele af Fyn samt Sydsjælland, Møn og Bornholm

Bjarne Munk kan som direktør for Kredsløb være blandt de første i Danmark til at høste disse energi- og klimagevinster. I Aarhus vil det svare til at hver femte hjem i så fald bliver opvarmet med vand varmet op fra Jordens Indre.

Direktøren mener samtidig, det er helt på sin plads at stille spørgsmålstegn ved, om varmt vand pumpet op af kommercielle geotermi-aktører såsom Innargi så bør afgiftsbelægges på en eller anden facon.

Man skal blot også huske at spørge ind til, hvad forsyningsselskabet bør stille op i mellemtiden, hvis de skal vente på afklaringsspørgsmål om værdien af geotermi som et produkt.

I tilfældet med Kredsløb og mange andre forsyningsselskaber gælder det nemlig i disse år om at inkorporere nye og grønnere energikilder i fjernvarmenettet hurtigst muligt.

I Aarhus’ tilfælde består presballen af to faktorer:

  • at kommunens mål er CO2-neutralitet senst i år 2030
  • at Kredsløbs kontrakt med Ørsteds 700 MW kraftige kraftvarmeværk, Studstrupværket udløber præcis samme år

Studstrupværket leverer cirka 70 procent af forsyningsselskabets effekt og omtrent halvdelen af energien. Kul var indtil 2016 det primære brændsel på Studstrupværket. Herefter overgik kraftvarmeværket til biomasse i form af træpiller og sommetider halm.

»Energien fra Studstrupværket skal vi have erstattet, og jeg hører ikke nogen politikere sige, at træpiller er noget, vi skal bruge fremover. Vi skal have fundet noget andet, og hvis 20 procent af varmen i Århus så kan stamme fra geotermi er jeg faktisk ret stolt,« siger Bjarne Munk, direktør for Kredsløb.

Billigste alternativ

Da aftalen om Europas potentielt største geotermi-anlæg blev præsenteret i et mødelokale nær Gellerupparken 14.januar i år, skete det med stort fremmøde.

Eksempelvis var tre folketingsmedlemmer fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget , to ministre, repræsentanter fra Innargi samt den administrerende direktør for landets største pensionskasse, ATP var troppet op.

Med snurrende kameraer fremhævede både finansministeren og Aarhus Kommune i flere ombæringer at, A.P Møller-gruppens erfaringer med indvinding af olie og gas fra hedengangne Maersk Oil nu kommer den grønne omstilling til gavn.

Men bliver man i denne historiske sammenkobling kan man i bagklogskabens ulideligt klare LED-lys også påpege, at politikerne fra 1950-2015 var for eftergivende med skatter og afgifter på energiressourcer i den danske undergrund offshore.

Politikerne var dengang ligesom i dag motiverede af, at undergrundens energiressourcer pumpes op og gør gavn. Men ifølge Vismændene i De Økonomiske Råd slap olie- og gasselskaberne for billigt i både skat og afgifter.

Omvendt bør man måske heller ikke sammenligne indvindingen af de to væsker, råolie og varmt vand. For hvor værdien af olie-reservoirer er spørgsmål om indhold og kulbrinter, så er værdien af geotermiske reservoirer et spørgsmål om form og temperaturer.

Kredsløb
Foto: Kredsløb

Samir Abboud, administrerende direktør i Innargi.

Og hvor geotermi har størst værdi tættest på forbrugere og fjernvarmenet, så har olie ofte vist sig have størst værdi hos forbrugere bosat længst væk fra kulbrinte-rige reservoirer.

Samir Abboud, administrerende direktør i Innargi og med en fortid hos Maersk Oil, mener, at geotermi bør opfattes ligesom vindenenergi. I nogle egne af Danmark er vindhastighederne ekstra gunstige for opstilling af møller, og ligesom med vindmølleparker får geotermianlæg 30-årige licenser til ønskede områder.

»Ligesom med vindmølleparker taler vi her om afskrivningsperioder. Geotermi kan heller ikke eksporteres. Licenser til geotermi er intet værd, hvis vi ikke kan indgå aftale med det fjernvarmeselskab, der er på overfladen. Og det kan der kun, hvis geotermi er det billigste alternativ,« siger Samir Abboud.

Udover Aarhus Kommune satser Innargi på et geotermisk eventyr i hovedstadsområdet. Og skulle de to projekter baseret på brug af geotermiske reservoirer uden nogen afgifter skæppe godt i kassen, fremhæver Samir Abboud, at profitten ingenlunde havner på Esplanaden.

For Innargi er godt nok ejet og udtænkt af A.P. Møller Holding, men ved årsskiftet blev Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og det østjyske energiselskab NRGI en del af geotermi-selskabet med ejerandele på henholdsvis 37 og 20 procent

»Overskud ved geotermi går til dig og mig og alle med en løncheck, fordi ATP er med som investor. Og der er i øvrigt klare grænser for det mulige overskud. Den nye regulering kræver, at vi skal være det billigste, men den kræver også et prisloft i aftaleperioden og en fordelingsnøgle, hvis noget går bedre end forventet,« siger Samir Abboud.

Han ihukommer også på, at aftalen med Kredskøb og de århusianske varmekunder indebærer, at Innargi opretholder alle risici ved projektet. Risici som Samir Abboud betegner som økonomisk »betydelige«.

Rent praktisk forventer Innargi at gå i gang med efterforskningsboringer i Aarhus i slutningen af 2023.

»I 2024 ved vi så, om vi kan forvente, at vandet vil flyde i 30 år og i øvrigt har den rigtige temperatur, så vi kan gå i gang med at bygge. Eller om geotermi ikke er en farbar vej i Aarhus. I så fald har vi mistet 300-400 millioner kroner på det«, siger Samir Abboud.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce