0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Landsbyen Hjolderup er blevet omringet af solceller

7. april 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordeuropas største solcellepark og verdens første storskala e-metanolanlæg er ved at blive opført i Sønderjylland.


Gennembruddet sker på bekostning af en landsby, som bliver omkranset af blåsorte solcellepaneler.

Eivind Underbjerg Hansen fjerner hånden fra rattet på sin Volksvagen Passat og slår pointen fast med to stakato-hak i luften.

»Det er spild af god jord,« sukker han.

Vi befinder os på landevejen vest for Aabenraa med retning mod landsbyen Hjolderup.

Eivind Underbjerg Hansen er medlem af kommunens byråd for Venstre, og hans Passat har lige passeret et hjørne med krat. Udsigten på begge sider af vejen ændrer karakter. Fra et åbent landskab til fletvævsindhegnede arealer med dobbelt pigtråd i toppen.

Bag hegnet står rækker af stålstrukturer klar til montering af solcellepaneler i 2,5 meters højde. Banket ned i det, der tidligere var marker, hvor dyrkningen bestod af rug, græs og majs – typisk brugt til energiafgrøder.

Klimamonitor triller med lokalpolitikeren ind i Hjolderup.

En landsby bestående af 12 husstande.

En landsby der nu er blevet omkranset af en 340 hektar stor solcellepark ned til 100 meter fra grundene.

Og en landsby som derfor nu befinder sig som en ø midt inde i et hav af blåsorte fotovoltaiske paneler.

Christine Cato
Foto: Christine Cato

Solcellerne må placeres ned til 100 meter nær grundene i landsbyen Hjolderup.

Solcelleparken på 300 MW bliver Nordeuropas største og bygges af danske European Energy.

I byens eneste gulmurede hus møder vi familien Larsen. Familiens huse ligger cirka 200-220 meter nær solcelle-arealerne.

De har boet i Hjolderup siden 1993, og de er givetvis byens mest udtalte modstandere af projektet.

»Nu føles det som at bo i en fangelejr. Vi er omringet af hegn og patruljerende vagter,« siger farfar Jan Larsen.

Jan Larsen har smækket et to meter stort hvidt protestskilt med sure smileys og nedadvendte tommelfinger-ikoner ned i mulden foran sin gård.

»Solcelleparken ødelægger en bevaringsværdig landsby,« lyder et af budskaberne på skiltet.

Lene Esthave
Foto: Lene Esthave

Jan Larsen er mildt sagt ikke begejstret for den tilstødende solcellepark.

Aabenraa Kommune og European Energy har indgået en aftale om, at alle huse i Hjolderup kan blive opkøbt efter vurdering af en uvildig ejendomsmægler. Men familien Larsen mener, at værdisætning af huse og jorde er for lav. Så de vælger at blive boende.

»Det største problem er, at byrådet ikke valgte at lytte til os borgere i den her sag, og vi slet ikke har haft nogen reel mulighed for at gøre indsigelse. Nu dør Hjolderup,« mener sønnike Niels F. Larsen.

Mysteriet Hjolderup

Byrådet vedtog i 2020 lokalplanen for projektet med overvældende flertal. 29 stemmer mod 1.

Venstre-politikeren Eivind Underbjerg Hansen, som giver et lift ind til Hjolderup, var også blandt ja-stemmerne.

Men kigger man video-streamet igennem fra byrådsmødet forrige år, var der ikke begejstring bag hans stemme.

»Jeg er naturligvis for mere grøn energi, så vores børnebørn også kan få en dejlig verden. Men jeg mener, at byrådet her er gået lodsejernes og udviklernes ærinde,« erklærede Eivind Underbjerg Hansen under afstemningen i byrådet.

At han alligevel stemte for lokalplanen, skyldtes, at han ikke ville gå imod partikollegaerne. Sådan forlyder det i passaten, når man spørger ind.

Lene Esthave
Foto: Lene Esthave

Venstre-politiker Eivind Underbjerg Hansen mener, at solcelleparken er spild af god jord.

»Jeg måtte stemme for, fordi der ikke var udtrykt modstand fra Hjolderup. Måske fordi de har fået gode kompensationsordningen eller … ja, jeg og de andre fra byrådet ved faktisk nok ikke rigtig, hvad folk i Hjolderup tænker om sagen. Det er lidt af et mysterium,« lyder det fra byrådsmedlem Eivind Underbjerg Hansen, da Klimamonitor takker for et lift fra togstationen til Hjolderup.

Sikkert er det dog, at parken yder et betragteligt bidrag til færre drivhusgasser i atmosfæren.

Den grønne strøm skal indgå i Europas største elektrolyseanlæg på cirka 50 MW projekteret til at ligge klos op ad den tilstødende Kassø Transformerstation.

Elektrolyseanlægget er altså et såkaldt Power to X-anlæg. I sig selv står det til at blive verdens første kommercielle e-metanol-projekt i storskalaformat.

Denne gebommerlige solcellepark i det sønderjyske vil bidrage til en årlig produktion af omkring 30.000 ton e-metanol. Blandt aftagerne er Maersk, som hælder det i tanken på verdens første containerskib drevet af CO2-neutralt brændstof.

Et projekt der umiddelbart lyder som en solstråle-historie og win-win for erhverv og globalt klima.

Men trods tavshed i høringssvar og lokalavisernes spalter tyder noget på, at projektet kaster slagskygger.

Lene Esthave
Foto: Lene Esthave

Solcelleparken dækker cirka 85 procent af radiussen om Hjolderup. Knud Søndergaard hus og Jes Christian Hinrichsens gårdejendom ses nederst på billedet.

Trawler man avis-arkiver igennem dukker der ingen læserbreve eller artikler op med borgere fra Hjolderup.

Aabenraa Kommune modtog 44 høringssvar i forbindelse med ændringen af lokalplanen for byggeriet af solcelleparken. Klimamonitor har bedt om at se disse, men kommunen oplyser, at den ikke lægger høringssvar i fuld form på nettet.

Kommunen har i stedet udarbejdet et høringsnotat, der findes som bilag til dagsorden for behandling af sagen. Læser man høringsnotatet, gengives der bekymringer fra borgere fra nabobyen Fogderup. Men igen ingen indsigelser fra nogen Hjolderup-borgere.

Klimamonitor har derfor besøgt byen. For at høre hvad de berørte borgere egentligt tænker? Samt hvad Hjolderup var for en by før og efter solcellerne?

Hårdest ramt

»Vores børn har ikke kunnet få et bedre sted at vokse,« erklærer 67-årige Knud Søndergaard.

Han bor i en halvanden plans nedlagt landejendom fra 1927. Knud Søndergaard og lillemor flyttede til Hjolderup fra det midtjyske, da hun skulle gå på teknisk skole i Sønderborg.

At det blev Hjolderup var tilfældigt. Parret skulle »bare bo her nogle år.«

Vupti er der gået 45 af slagsen.

»I mellemtiden er jeg blevet sønderjyde. Jeg føler mig ualmindeligt godt tilpas her,« understreger Knud Søndergaard og skænker op med pulver-kaffe i husets køkken-alrum.

Lene Esthave
Foto: Lene Esthave

Knud Søndergaard og lillemor har valgt at flytte væk fra Hjolderup.

»Vores netværk er herude,« siger Knud Søndergaard og som var det arrangeret, lyder der få minutter efter det udsagn tre klonk på hoveddøren.

Et vennepar er trillet forbi på deres lowriders el-cykler. Knud Søndergaard fisker et par skabskolde pale ale nr. 16 frem. Undskylder at parret skal vente en stund.

Klimamonitors journalist og fotograf var uanmeldt kommet i forkøbet, havde banket på døren, og spurgt om han havde lyst i at give sit besyv med.

»Jeg bor måske det sted, der bliver hårdest ramt,« bemærker Knud Søndergaard.

Fra tre vinduer i hvert sit verdenshjørne i køkken-alrummet er der udsigt til solcelleparken. Men noget, der også er udsigt til i stuen, er stabler af hvide opslåede Boxit-flyttekasser.

Familien er på vej mod et nyt hjem i Arnborg. De flytter væk fra Knuds elskede landsby 1. april.

Med nærmest ingen offentlig transport havde ægteparret allerede besluttet sig for, at en seniortilværelse som gangbesværede ældre ikke skulle finde sted i Hjolderup. Solcelleparken fremskød beslutningen.

»Vi kunne godt have brugt 5-10 ekstra år herude,« erkender Knud Søndergaard, »der falder da en tåre, når vi flytter«.

Lene Esthave
Foto: Lene Esthave

Knud Søndergaard har udsigt til solcelleparken fra alle tre verdenshjørner i køkken-alrummet.

Udslagsgivende for flytningen er, at ifølge VE-loven får berørte boligejere tre år efter opstilling af en grøn energikilde mulighed for at tage imod købstilbud fra energiudvikleren. Herefter bortfalder tilbuddet.

I forvejen er Hjolderup med de 14 grunde et sted, hvor “Hus til Salg”-skilte snildt kan stå i to år. Omkranset af solceller ville salgsstatistikken nok blot forværres.

»Vi er sluppet for den salgsproces. Vurderingen givet af huset er tilfredsstillende. Vi har i hvert fald fået en bedre pris end på det frie marked,« konstaterer Knud Søndergaard.

Til gengæld er det karrigt med ros til European Energy, lokalpolitikere og myndigheder i tiden før og efter udformning af solcelleparken.

Knud Søndergaards oplevelse er, at borgerne i Hjolderup reelt ikke har haft noget at skulle have sagt. At borgerne er blevet påduttet unødig ængstelse, fordi kommunikationen har været envejs, og man først har fået info fra European Energy eller kommunen, når der er blevet spurgt ind.

Hvorfor har man ikke hørt nogen større indsigelser eller protester herfra?

»Det har sandsynligvis osse kriblet for mange at kommentere, men man har nok også haft øje for, at man ikke ville miste eller forringe muligheden for økonomisk kompensation,« erkender Knud Søndergaard.

Stor vækst i solenergi

Status i april er, at ud af landsbyens 11 beboede husstande har seks husstande taget imod salg til European Energy.

Fem er fraflyttet. En enkelt har valgt at blive boende som lejer via en ordning med European Energy.

Halvdelen af de seks solgte huse har European Energy revet ned. Selskabet vurderede, husene var uegnede til beboelse på lejebasis og salg.

Landsbydød tyder altså på at være konsekvensen for Hjolderup.

Måske er den sønderjyske by et ekstraordinært tilfælde, hvor udbygningen af anlæg til vedvarende energi kolliderer med lokalsamfund. Men byens skæbne er uanset hvad et forvarsel.

Ifølge den seneste Global Market Outlook fra brancheforeningen Solar Power Europe er Danmark det land i verden som de næste tre år kan forvente den største udbygning af strøm fra solcellepaneler. Mængden vil stige med 47 procent.

I så fald skal flere af os vænne til, at landskabernes udtryk med gule raps- eller grønne græsmarker skifter til blåsorte solcellepaneler i snorlige rækker. I de tilfælde kan man så prøve at flytte eller blive boende.

Ryster på hovedet

I den lune stald på slægtsgården står 63-årige Jes Christian Hinrichsen.

Konen døde for halvandet år siden. Deres to børn er flyttet hjemmefra og har skabt sig en tilværelse andetsteds i Jylland.

Jes Christian Hinrichsen har nægtet at sælge sin jord til solenergi, og han bliver, indtil han ikke kan tage vare på dyrene og gården, hvor han er 4. generation.

Jes Christian Hinrichsen foretrækker solcelleparken helt ud for sit åsyn, selvom han dermed vil miste en økonomisk kompensation.

»Jeg er ligeglad med kompensationsmuligheder. Jeg vil se natur. De solceller burde stå mindst 400 meter væk,« siger Jes Christian Hinrichsen i en pause, hvor han hælder foder op til 60 nysgerrige simmental-kvæg.

European Energy peger omvendt på, at med solcellerne øges biodiversiteten på markerne og i levende hegn.

Når jorden ikke længere bliver brugt til dyrkning af enkelte energiafgrøder, vil det være muligt for naturen selv at udvikle sig. Ved miljøvurderingen har der særligt været fokus på levevilkår for padder og insekter, som uden pesticider og intensiv dyrkning af energiafgrøder vil få et mere biodiverst livsgrundlag gennem flere arter af vilde planter og blomster.

»Der bliver ro på markerne til dyrelivet i de i tre årtier, som solcellerne har fået lov til at stå der,« siger Søren Hartz, som er projektleder ved European Energy.

»Det er faktisk ganske unikt og giver muligheder for vækst af mindre arter, som har brug for vådere, mere uberørte områder,« siger han.

Ud af solcelleparkens samlede areal på 340 hektar frigives 28 hektar til egnstypiske planter, buske og træer. Læg hertil at der ifølge European Energy opstår nyt dyreliv med græssende fårehold.

De ændringer ryster Jes Christian Hinrichsen på hovedet af.

Hvad er så natur for dig?

»Jeg ser ikke længere nogen rådyr rende frit om byen. Det er jo også umuligt med indhegningerne. Gæs er her heller ikke længere. De har brug for lange stykker for at kunne finde ud af at lette og lande. Det er svært med solcellerne. Ja, svanerne vælger også pludselig at flyve helt forbi Hjolderup,« siger Jes Christian Hinrichsen.

Frygtet udfald

Tilbage inde i stuen hos familien Larsen kigger lokalpolitikeren Jette Julius Kristiansen (DF) forbi efter invitation fra Klimamonitor.

Hun var eneste byrådsmedlem, der stemte imod lokalplanen for solcelleprojektet.

Jette Julius Kristiansens opfattelse er, at European Energy har ageret fair og redeligt i processen hidtil, men hun fastholder sin modstand mod projektet i sin grundform.

»Det var det her, jeg frygtede. At man vil komme til at udslette en landsby,« siger hun.

Lene Esthave
Foto: Lene Esthave

Jette Julius Kristiansen(DF) stemte som eneste byrådsmedlem imod ændringen af lokalplanen for solcelleparken.

Fra Aabenraa Kommune pointerer man, at alle retningslinjer for høringer og ændring af lokalplan er blevet overholdt. Samt at Hjolderup blev taget med på råd efter alle gældende retningslinjer.

»Det er ærgerligt, hvis nogen sidder tilbage med en følelse af, det ikke skulle være tilfældet. Årsagen kan måske være timing. Nogle høringsmøder skulle gennemføres under corona-restriktionerne, hvor man ikke måtte mødes med hele landsbyen, men var nødt til at gøre det i mindre grupper af gangen,« siger Dorte Soll (S), formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter.

Det enorme solcelleprojekt omkring Hjolderup har også afstedkommet et sæt nye retningslinjer fra kommunen.

»Man bliver klogere efter sådan en proces. Fremadrettet er reglen, at hvis der skal bygges energianlæg om en by, skal verdenshjørnet til enten syd eller vest blive friholdt,« fortæller Dorte Soll.

Hos European Energy kan projektleder Søren Hartz i dag se tilbage på fire års forarbejde forud for den forventede aktivering af solcelleparken senere i år.

»Jeg burde have mindst to mavesår af al kaffen efter mindst 100 korte og længere møder med lodsejere og borgerne i Hjolderup,« lyder det med et smil fra Søren Hartz.

Han melder, at han ikke kan genkende et billede af udelt utilfredshed i Hjolderup. Hans opfattelse er kort sagt, at landsbyen er delt i opfattelse af solcelleanlæggene. For en del har også set ændringerne som en kærkommen chance for nye muligheder.

»Der bliver tilført 12 millioner i en grøn pulje til gavn for lokalsamfundet, og så har der været nogen, som har været glade for, at det nu har været muligt at få solgt deres hus. Havnen og transportsektoren er også en stor sektor for beskæftigelsen i kommunen, og mit indtryk er, at mange er stolte over, at deres egn med anvendelsen af solceller og PtX gør de erhverv grønnere,« siger Søren Hartz.

Tilsammen udgør det 300 MW store solcelleanlæg, elektrolyse- og metanolanlægget i øvrigt en investering på næsten to milliarder kroner. På grund af den beløbsstørrelse og funktionen var det et krav fra forsikringsselskabet ifølge European Energy, at der skulle hegn med pigtråd rundt om anlæggene.

Søren Hartz oplyser, at dette krav om hegn om solcelleanlæg kan afviges ved nye anlæg, så European Energy følger kommunens retningslinjer uden pigtråd.

Tekst og layout: Mads Nyvold

Foto og video: Lene Esthave

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage