0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Statsministeriet holder pressemøde i Spejlsalen om regeringens reformudspil ”Danmark kan mere II”, hvor regeringen præsenterer planer for mere vedvarende energi.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen lægger op til at udskyde anlæg og byggeri for at booste fjernvarmeudbygningen

Regeringen, Folketingets partier og kommuner og regioner skal den kommende måned tage hul på diskussion, om bygge- og anlægsprojekter kan udskydes for at fremrykke gasudfasning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ugen inden påske var lokalpolitikerne i Udvalget for Klima, Miljø og Natur i Holbæk Kommune samlet for at diskutere en ny varmeplan.

Hvis det står til Mette Frederiksen skal de allerede nu, få uger efter, lave en ny og mere ambitiøs plan.

For i Holbæk, som i dag primært opvarmes med naturgas, forventer de tidligst i 2030 at være færdige med at udrulle fjernvarme.

For statsministeren er det for langsomt. Fjernvarmeudbygningen i hele Danmark skal senest i 2028 være afsluttet, er regeringslederens ambition.

Det står klart, efter at Mette Frederiksen på et pressemøde tirsdag, flankeret af en række fagministre, fremlagde et udspil til udfasning af russisk gas og øget udbygning med vind- og solenergi.

Det er et udspil, som sætter kommunerne under pres – og som også kan medføre, at kommunerne, regioner og stat skal udskyde bygge- og anlægsprojekter, så maskinerne i stedet kan grave render til at lægge rør i jorden uden for hundredtusindvis af bygninger, som i dag opvarmes af gas.

Fjernvarmeselskaber: Flaskehalse i byggeriet skaber prisstigninger

Allerede i år, i 2022, skal alle borgere modtage et brev, hvor der står, om de kan forvente fjernvarme – og hvornår! – eller om de i stedet bør købe egen varmepumpe.

Senest om seks år, i 2028, skal fjernvarmeudbygningen være gennemført.

Hvad gør I, hvis kommuner siger, at dette simpelthen ikke kan lade sig gøre; vi kan ikke nå det til 2028?

»Men mon ikke de planer er lavet, før Putin invaderede Ukraine?« svarer statsministeren.

Fjernvarmeselskaberne – som skal stå for de konkrete anlægsprojekter – klager dog over, at flaskehalse i byggeriet fører til mangel på mandskab og ophedning af priser. Både Femern-forbindelsen og Infrastrukturaftalen lægger beslag på ressourcer i anlægsbranchen de kommende år.

Adspurgt af Klimamonitor, hvad regeringen vil gøre, hvis det viser sig svært for kommunerne at nå den nye målsætning, svarer statsministeren, at kommunerne godt kan »havde lagt en plan for tre måneder siden, der gav rigtig god mening for tre måneder siden«, men at Putins invasion af Ukraine har ændret situationen markant:

»Derfor skal vi sadle om. Derfor skal tingene foregå hurtigere,« siger Mette Frederiksen.

Hun kalder det »fuldstændig rigtigt, at vi har kapacitetsudfordringer« og varsler derfor omprioriteringer af projekter.

»Vi gør os ingen forestillinger om, at vi kan udrulle fjernvarme inden ’28, uden at det også kommer til at få nogen konsekvenser på nogle andre områder,« siger Mette Frederiksen.

Finansminister: Bygge- og anlægsarbejder kan vente

Finansminister Nicolai Wammen (S) var også til stede på tirsdagens pressemøde. Han fortæller, at regeringen i økonomiforhandlingerne med kommunerne til maj vil drøfte, om nogle bygge- og anlægsarbejder kan vente. Han er sikker på, at kommunerne »vil gå konstruktivt ind i det her«.

»Vi vil gå igennem med tættekam, hvad er der af projekter, hvor vi må sige, at det er vigtigt, men set i lyset af, hvad der er sket med Ruslands invasion af Ukraine, så er der noget andet, der er endnu vigtigere. Det bliver nogle svære beslutninger, for hvis man skal gå ind og kigge på eksempelvis vejprojekter, så vil der jo være nogle borgmestre, som siger, ’jo jo, vi vil gerne, at vi kan skynde os med at lave den grønne omstilling, men vi vil også gerne have en bestemt vej’,« siger finansministeren og fortsætter:

»Vi må i fællesskab tage det ansvar og sige, at der er nogle ting, der kommer først. Vi mener, at opgaven med at blive uafhængig af russisk gas er den absolut vigtigste anlægsopgave, vi står med lige nu. Så er det klart, at så må vi i fællesskab med kommuner, regioner og staten selv se på, hvad må så vente lidt, for at vi kan få dette fremskyndet.«

Revision af infrastrukturaftalen kan blive relevant

Finansministeren åbnede for endnu en potentiel pandoras æske, da han på pressemødet udtalte, at han ikke er afvisende over for at genåbne den milliardstore infrastrukturaftale, som ellers blev indgået i Folketinget sidste år. Det afhænger dog af forligspartierne, understreger han.

»Det skal vi selvfølgelig også tale med de politiske partier om, for dette er jo noget, der er omgærdet af en række forlig, så det vil kræve, at alle tager ansvar i det danske samfund,« siger finansministeren.

KL: Kommuner kræver anstændige dagtilbud, skoler og ældrecentre

Hos Kommunernes Landsforening (KL) siger Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, at det tungt, hvis man skal »se forældre i øjnene, der venter på, at der bygges et dagtilbud, at det må vente, fordi vi skal udrulle fjernvarme«.

»Når vi driver en kommune, skal vi stadig have anstændige forhold for dagtilbud, skoler og ældrecentre,« siger Birgit S. Hansen.

»Der er det jo noget, hvor vi skal kigge hen over bordet. Det er ikke staten mod kommunerne. Det er hele Danmark, og det kræver politisk lederskab,« siger Birgit S. Hansen.

Du omtaler dagtilbud, men der kan måske også være andet, som kan udskydes. Tænker du, at en form for prioritering er mulig?

»Ja, det er det jo det, politik handler om. Til gengæld ved jeg, at det ikke bliver let,« siger Birgit S. Hansen.

Hvis eksempelvis anlægget af en vej skal udskydes, vil der også være borgere, som vil ærgre sig over det, siger hun.

Når det gælder deadlinen om at blive færdig med fjernvarmeudbygningen, er flere kommuner udfordret. Selv en kommune, som ellers har et stort fjernvarmenet i dag, vil først i 2031 have koblet den sidste husstand på varmenettet i den gældende udbygningsplan.

Birgit S. Hansen vil ikke svare klart ja eller nej til, hvorvidt kommunerne kan nå det. Hun savner flere elementer i regeringens udspil, som ville kunne have hjulpet kommunerne. I 2018 afskaffede Folketinget tilslutningspligten til fjernvarme.

KL: Tilslutningspligt skal ikke genindføres

KL er med på, siger klima- og miljøformanden, at tilslutningspligten politisk var upopulær og ikke skal genindføres. Til gengæld ser kommunerne gerne, at der indføres ’automatisk, ja tak’, hvor alle husstande med fossil opvarmning kobles på fjernvarme – medmindre de selv framelder det.

Det vil gøre det nemmere for fjernvarmeselskaber at sikre høj tilslutning og dermed god økonomi – uden at skulle bruge kræfter på markedsføring og kontrakter med hver enkelt husstand.

Regeringen har – modsat KL’s ønske – fravalgt at have en ’automatisk ja tak’-ordning med i deres udspil.

Derudover savner Birgit S. Hansen en melding fra regeringen om, at de vil slække på krav til lange rapporter om god samfundsøkonomi i hvert enkelt fjernvarmeprojekt. Det vil gøre det hurtigere at myndighedsbehandle projekterne.

Regelændringerne kan gøre det nemmere at nå 2028-målet, mener KL-udvalgsformanden.

»Om det er realistisk, kan jeg svare på, når jeg fuldt ud kender opgaven, økonomien og de lovgivningsmæssige ændringer, der vil komme,« siger Birgit S. Hansen.

Dragør får travlt

En af landets store gaskommuner er Dragør på spidsen af Amager.

Kommunens lokalpolitikere mangler fortsat at afgøre, hvorvidt de skal have fjernvarme eller ej, fortæller Helle Barth (V), tidligere borgmester og nuværende formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

Da Klimamonitor fanger hende over telefonen, er hun på vej ind på kommunen for at tale med sin forvaltning om netop regeringsudspillet og udfasningen af gas. Hun kan derfor ikke på stående fod svare på, hvorvidt de kan nå at blive færdig med en eventuel fjernvarmeudrulning senest i 2028.

Det er planen, at Dragør i år får en ny varmeplan, men endnu mangler kommunen at tage stilling til, om de skal kobles på et fjernvarmenet eller få oprette eget net. Kommunen ligger langt fra nærmeste fjernvarmenet i Tårnby, nævner Helle Barth.

»Vi er ikke kommet så langt, desværre,« erkender Helle Barth om varmeplanen.

Hun påpeger, at nye affaldsregler og kystsikringen af 13,5 kilometer kyst kræver mange kræfter af den lille forvaltning i kommunen med under 15.000 indbyggere.

»Vi er jo en lille kommune, og det handler hele tiden om at prioritere. Og der er jo ikke noget der er mindre vigtigt end andet,« siger Helle Barth.

Det er der vel nu, set i lyset af Ukraine?

»Jo, det kan man godt sige.«

Hun forventer, at kommunen i 2022 sender brev til indbyggerne, om de kan få fjernvarme eller ej.

»Som jeg umiddelbart læste det, så er det ikke noget, vi umiddelbart kan sige nej tak til. Det er en pålagt opgave,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce