0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mie Brinkmann
Foto: Mie Brinkmann

Vælger model 2: Regeringen foreslår indfasning af CO2-afgift med rabatter frem mod 2030

Fra 2025 til 2030 indfases en ny CO2-afgift, hvor provenuet bruges på grøn fond og støtte til CCS, hvis det står til regeringen.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen vil fra 2025 til 2030 indfase en mere ensartet CO2-afgift for landets virksomheder, fortæller regeringen onsdag middag på et pressemøde i Skatteministeriet.

Det bliver ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) »den enkeltstående« største reduktion med samlet set 3,7 millioner ton CO2-reduktion i 2030, hvor reduktioner både kommer fra afgiften og fra CO2-lagring.

Støtten indfases lineært – altså støt stigende – frem mod 2030.

Modellen, som regeringen vælger, minder om model 2 i det, som regeringens nedsatte ekspertgruppe fremlagde for knap tre måneder siden.

CO2-afgiften bliver 750 kroner per ton CO2 for de virksomheder, som ikke er en del af EU’s CO2-kvotesystem og derved et godt stykke under det, som Klimarådet og De Økonomiske Råd har anbefalet for at nå klimamålet i 2030.

For kvote-omfattede virksomheder, som typisk er større forurenere, bliver CO2-afgiften 375 kroner per ton CO2. Hvis man medregner den forventede kvotepris ender man samlet med set at betale 1.125 kroner per ton i 2030. Hvis CO2-kvoteprisen falder, indføres en bundpris, så den nationale CO2-afgift stiger.

For virksomheder med mineralogiske processer – såsom Aalborg Portland – bliver CO2-afgiften blot 100 kroner. Dette skyldes ifølge regeringen risiko for lækage, altså nedlukning af produktion.

Disse virksomheder er blandt dem, som har fået tildelt store gratiskvoter i af EU på grund af risiko for udflagning. Så reelt bliver prisen for at udlede CO2 samlet set lavere for disse virksomheder. Disse gratiskvoter foreslår EU-Kommissionen at udfase frem mod 2035.

For at nå de resterende reduktioner vil regeringen bruge provenuet – plus penge fra Nordsøaftalen – til en grøn pulje. Der bruges 4 milliarder kroner til klimatiltag hos virksomheder, kaldet omstillingsstøtte og reserve til hårdt ramte virksomheder, samt 3 milliarder kroner til CO2-fangst og -lagring.

Modellen giver samlet 3,7 millioner ton CO2-reduktioner i 2030. De 2 millioner kommer fra afgiften, hvor 1,7 millioner ton kommer fra CO2-lagring.

Mankoen frem mod 2030

Regeringen estimerer, at med de nuværende klimaaftaler – som er indgået de sidste to år – mangler politikerne at finde reduktioner på 9,4 millioner ton CO2 i 2030. Hvis denne model vedtages, mangler politikerne at finde 4-6 millioner ton hos landbruget. Det var allerede en del af landbrugsaftalen, at disse reduktioner skal findes. Derudover forventer regeringen, at den aktuelt høje CO2-kvoteafgift giver en reduktion på en million ton i 2030.

Regeringen foreslår at indføre et ’klimasyn’, hvor 1.100 virksomheder kan få gennemgået sin produktion for at finde frem til mulige CO2-reduktioner.

Effekt på gas

Regeringen estimerer, at modellen reducerer virksomhedernes forbrug af ledningsført gas med 30 procent i 2030. I et svar på pressemødet forklarer Dan Jørgensen (S), at regeringen vurderer, at faldet ikke kan være lavere, fordi en række virksomheder ikke er i stand til at elektrificere. Derudover vil gassen i 2030 være grøn gas, såsom biogas, efter regeringens ambition.

Biogas vil – trods ønsker fra Biogas Danmark og Dansk Industri – fortsat være afgiftsbelagt ligesom fossil gas. Klimaminister Dan Jørgensen argumenterer med, at biogas får tilskud på samlet 10 milliarder kroner, og at det er denne støtte, som skal få biogasproduktionen udvidet.

Biogas er en sparsom ressource, som også bør være afgiftsbelagt, siger ministeren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce