0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Når et svejseværk sætter ild til gassen acetylen, skal der fremover betales CO2-afgift.

Explainer: Sådan foreslås CO2-afgiften indfaset for tre forskellige typer virksomheder

Erhvervene behandles forskelligt, selv om regeringen med deres nye forslag har forsøgt at skabe så ens vilkår som muligt.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det nye forslag til en CO2-afgift kaldes af regeringen »ensartet«.

Virkeligheden er, at afgiften langt fra er ens for alle.

For tre forskellige typer virksomheder vil afgiftsniveauet variere meget – og selv om niveauet i 2030 er fokus i mange artikler, er der tale om en indfasning fra 2025 frem mod slutningen af årtiet.

Klimamonitor forklarer i denne artikel, hvordan regeringen foreslår at indfase afgiften i de tre kategorier – og hvorfor ordet »rabat« går igen i mange avis-overskrifter.

De ikke-kvoteomfattede virksomheder

Langt de fleste danske virksomheder er denne type virksomhed; transport, landbrug, entreprenører med deres maskiner med videre. Basalt set alle, som bruger brændstof og brændsler af en art.

For de fleste virksomheder vil det være en administrativt let sag at skulle betale denne afgift, for de betaler i forvejen en energiafgift. Det kræver som oftest blot en opgørelse af, hvor meget CO2, der udledes ved at forbrænde en liter diesel eller en kubikmeter gas. Det er da også derfor, regeringen i første omgang tager hul på denne klimabelastning, hvorimod bøvser fra køer må vente til efteråret.

Det er til gengæld også disse virksomheder, som forurener relativt lidt.

Mange af virksomhederne betaler allerede en mindre CO2-afgift på cirka 180 kroner per ton CO2, og det beløb står altså til at blive fordoblet i 2025 og derefter støt stige frem mod 2035.

Landmænd har med deres særlige ’blå diesel’ været stort set afgiftsfritaget. Når deres diesel er farvet, er det for, at Skat kan kontrollere, at dieselen ikke ender i eksempelvis varevogne eller gravemaskiner. Men nu skal landmænd altså også til at betale for at forurene, foreslår regeringen.

Der bliver nærmest ingen undtagelse for, hvem der skal betale. Fiskerierhvervet får dog særligt favorable vilkår i regeringens forslag. Regeringen foreslår, at de som det eneste erhverv får en målrettet kompensation på 50 millioner kroner årligt fra 2025 frem mod 2029. Det skyldes, at fiskerifartøjerne ifølge regeringen har svært ved at omstille sig. Hvis de alligevel pålægges en afgift, har de nemt ved at skifte flag og lande deres last af is-kølede fisk i eksempelvis en svensk eller norsk havn i stedet for i Nordjylland.

Vejtransporten er undtaget dette forslag til ny CO2-afgift; det behandles i en senere ombæring i efteråret sammen med de af landbrugets udledninger, som ikke er brændstof.

De kvotebelagte virksomheder

Dette er gruppen for de største CO2-udledere i landet og omfatter for eksempel Nordic Sugar og Arla Foods.

Selv om den samlede pris i 2030 ligner, at den er 1.125 kroner, så er det meget svingende, hvad den reelle CO2-pris for hele forureningen er. Mange af virksomhederne modtager nemlig gratiskvoter. Generelt er hver anden CO2-kvote i Danmark en gratiskvote, og der er sågar eksempler på, at virksomheder i nogle år har modtaget flere gratiskvoter, end de brugte – og derved kunne sælge dem.

Når virksomheder modtager gratiskvoter, er det fordi, EU-systemet har vurderet, at de ellers er i risiko for at bukke under i ulige konkurrence med internationale konkurrenter. Men i takt med at en europæisk klimatold, kaldet CBAM, indføres, skal gratiskvoterne udfases frem mod 2035.

Regeringen vil tilbageføre midler til virksomhederne i form af støtte til CO2-fangst og lagring samt omstillingsstøtte og en reserve til særligt udsatte virksomheder.

Mineralogiske processer

Ekspertgruppen, som regeringen nedsatte, har vurderet, at særligt virksomheder med mineralogiske processer er udsatte for lækage som følge af en CO2-afgift. Mineralogiske processer er, når mineralogisk materiale brændes; kridt som brændes for at skabe cement, sten som brændes for at skabe stenulds-isolering, ler som brændes for at skabe teglsten. Det kræver store mængder energi, og Aalborg Portland vurderes som landets største klimaudleder særligt udsat.

Aalborg Portland udledte i 2019 i alt 2,2 millioner ton CO2, og 84 procent af det var dækket af gratiskvoter.

Alligevel lægger regeringen vægt på, at CO2-prisen samlet er 850 kroner per ton i 2030. Det skyldes, at regeringen vurderer, at det er marginal-afgiften – altså de sidste ton – som er bestemmende for, om virksomhederne vil reducere deres udledning. Men den samlede CO2-afgift er reelt meget lavere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce