0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 Visualisering / Handout / PFA/Free
Foto: Visualisering / Handout / PFA/Free
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skrottede vindmøllevinger får nyt liv i landets højeste træhus

Genbrugsmaterialer er den røde tråd bag en 78 meter høj træbygning, som PFA vil opføre ved sydhavnen i Aarhus.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Aarhus har landets højeste boligbyggeri med det 142 meter høje Lighthouse på Aarhus Ø med 395 lejligheder.

Nu får byen også landets højeste træhus.

Det er pensionsselskabet PFA, der vil bygge en 78 meter høj kontorbygning af træ i byens sydhavnskvarter.

Planen er så vidt muligt at bruge genbrugsmaterialer, både når det gælder træ og vinduer.

Sågar skrottede vindmøllevinger bliver en del af det nye byggeri, forklarer ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn.

»Byggeriet står for 30 procent af CO2-udledningen herhjemme. Jo mere man kan genbruge af allerede frembragte materialer, jo større CO2-besparelse er der. Derfor vil vi gerne prøve at lave noget innovation og kigge ind i nye byggemetoder, nye måder at gøre tingene på og nogle nye materialevalg,« siger han.

Udtjente vindmøllevinger skal bruges til at lave nogle paneler på facaden, der skal skygge for solens stråler.

Vindmøllevinger består typisk af epoxy og glasfibre og ender ifølge ejendomsdirektøren oftest i deponi efter endt levetid.

Så hvis vingerne kan bruges som komponenter i et byggeri, kan det måske løse et affaldsproblem:

»I Danmark står der mere end 4000 vindmøller på land og 500 på havet, som har en levetid på cirka 20 til 25 år. I fremtiden kan vi risikere at stå med en affaldsudfordring affødt af den grønne omstilling, som vi skal håndtere på den bedst mulige måde,« siger Michael Bruhn.

Vindmøllevingerne skal dog bestå en brandtest, før det endeligt besluttes, om de kan anvendes, understreger han.

Netop brandsikkerhed kan være en udfordring for et 78 meter højt træhus med 20 etager.

Derfor bliver nogle helt vitale dele af byggeriet lavet af beton. Det gælder fundamentet og de trapper, der skal være flugtveje i tilfælde af en nødsituation.

»Det er et træhus, men når det er sagt, så er der visse elementer af huset, man er nødt til at lave i beton. Så vi kommer til at bruge beton, fordi det er brandsikkert i forhold til flugtvejstrapper og til at stabilisere huset,« siger Michael Bruhn.

Man vil dog så vidt muligt anvende en nyudviklet type af beton, som er CO2-reduceret, tilføjer han.

Træbyggeriet til en samlet pris på 371 millioner kroner ventes at stå færdigt i andet halvår af 2024.

/ritzau/

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce