0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ørsteds topchef erkender fejl i starten af Ukraine-krigen

Mads Nipper, topchef i Ørsted, siger, at Ørsted fremstod tonedøve i starten af krigen i Ukraine.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ørsteds topchef, Mads Nipper, mener i dag, at han begik store fejl, da Rusland invaderede Ukraine.

Det siger han i et interview med Avisen Danmark i en podcast ved navn ’Toppen taler’.

»Jeg fejlede i at forstå, hvor følelsesmæssigt ophedet hele situationen var. Og det at svare faktuelt på noget, der er så følelsesmæssigt, det går bare ikke. Og det endte også med at eksplodere i hænderne på os«, siger han.

Årsagen til, at der var stor fokus på Ørsted ved krigens begyndelse, er, at Ørsted købte gas af det russiske gasselskab Gazprom.

Mads Nipper mener, at han begik den første fejl, da han i et skriftligt svar til et medie blot forholdt sig til Ørsteds kontraktlige forpligtelser til Gazprom.

»Vi fremstod tonedøve og lidt ligeglade med krigen«, siger han i interviewet.

Han mener i stedet, at Ørsted skulle have fokuseret på alle de øvrige beslutninger, der var blevet truffet om at stoppe med at lave forretning med Rusland.

I starten af marts offentliggjorde Ørsted, at man ikke ville forlænge kontrakten med russiske Gazprom, når den udløb i 2030.

Men det blev også slået fast, at Ørsted ikke kunne komme ud af aftalen.

Da Rusland invaderede Ukraine opfordrede flere parter Ørsted til at stoppe med at handle med Rusland, og der kom stort fokus på, at Danmark skal være uafhængig af russisk gas.

Til Avisen Danmark siger Mads Nipper, at beslutningen om ikke at bryde kontrakten med Gazprom, var den rigtige. Han fortæller, at Rusland havde fået flere penge ud af det, hvis Ørsted havde brudt kontrakten.

Senere i krigen har Gazprom krævet, at Ørsted og andre europæiske energiselskaber betaler for russisk gas i den russiske valuta, rubler. Det har Ørsted blandt andre afvist.

Det betød, at Rusland lukkede for gassen til Danmark 1. juni.

Det har dog ikke medført, at Danmark har manglet gas. I hvert fald flød der stadig gas til Danmark via Tyskland.

ritzau