0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ariel Storm/Klimabevægelsen
Foto: Ariel Storm/Klimabevægelsen

Grønne ngo'er glæder sig faktisk over reform

Hos både Klimabevægelsen og Concito modtages den nye grønne skattereform med lidt hovedrysten, men frem for alt opadvendte mundvige.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om den nye grønne skattereform afviger en anelse fra forureneren betaler-princippet, er Klimabevægelsen overvejende positiv over, at der endelig er landet en aftale om en ny CO2-afgift.

»Med dagens aftale er vi kommet ét skridt tættere på at skabe en høj ensartet afgift på drivhusgasser, som kan være hovedmotor i at bremse klimaforandringerne,« siger Frederik Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark i en pressemeddelelse.

Et af de omstridte punkter har været, om man skulle bruge høje afgifter eller kombinere afgifter med tilskudsordninger til virksomheder som Aalborg Portland.

I 2020 gav regeringens uafhængige råd Klimarådet sit bud. Klimarådet mente, at man burde gå afgiftsvejen ved at sætte en »afgiftssats i omegnen af 1.500 kr. pr. ton i 2030« – efter det såkaldte forureneren betaler-princip.

I 2021 nedsatte Folketinget så en ekspertkommission, der skulle undersøge flere modeller for beskatning. Denne kommission præsenterede sine bud i starten af 2022 hvor der var større fokus på tilskudvejen

Fredagens aftale viser at der har været en bredt politisk ønske om at satse på tilskud.

»Det resulterer i en dyrere og mere usikker omstilling,« mener Frederik Sandby.

Klimabevægelsen udtrykker glæde ved, at der nu som noget nyt er en bundpris for afgiften, der skal modvirke usikkerheder i den europæiske CO2-afgift:

»Aftalen fastsætter en bundpris for afgiften, hvilket skaber en sikkerhed for, at uanset om den europæiske CO2-afgift falder eller stiger, så ved de danske virksomheder, at prisen er fast. Det har vi prøvet at råbe op om, da det skaber en større sikkerhed for den danske omstillingsevne,« siger Frederik Sandby.

På rette vej

Hos Tænketanken Concito er meldingen, at Danmark har valgt den rette grønne vej med en klima-afgift på industrien.

»Vi har talt for vigtigheden af at fastholde afgiften som nøgleværktøj til den grønne omstilling. Det har man heldigvis politisk haft modet til at gøre,« udtaler seniorøkonom fra Concito Torsten Hasforth i en pressemeddelelse.

»Industrien har fået sine rammer, så nu er vi i gang,« siger Torsten Hasforth, men tilføjer:

»De lave afgiftssatser gør, at det er ekstremt vigtigt, i de kommende år, at vurdere om denne aftale også leverer, altså om den får virksomhederne til at omstille sig. Det er vigtigt at have øje på de investeringer, der kræves for at nå til en grøn industri i 2030.«

Aftalen omfatter ikke landbrugets udledninger fra biologiske processer. Det skal først sættes på plads i en senere aftale, der forventes at komme på plads i efteråret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce