0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonathan Damslund
Foto: Jonathan Damslund

Arkivfoto: Skatteminister Jeppe Bruus, klimaminister Dan Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup deltager i regeringens pressemøde om udspillet til grøn skattereform i Skatteministeriet onsdag den 20. april 2022.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mistede du overblikket over historisk weekend? Her er de fire klimaaftaler

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens Folketinget officielt er gået på sommerferie, så har det modsatte været tilfældet for mange klimapolitikere og embedsfolk de seneste uger. De har arbejdet for at lande en række klimaaftaler.

Som perler på en snor blev de landet fredag og lørdag.

Klimamonitor giver her det korte overblik – og linker til mere læsning.

Grøn fond

Med et fikst lille greb har et bredt flertal af både røde og blå partiere skaffet milliarder til grøn omstilling. Ved at ændre pensionsregler øges beskatningsgrundlaget – forventeligt – og pengene skal gå til en grøn fond.

Der reserveres halvanden milliard kroner i 2024, og i årene efter frem mod 2040 afsættes 3,25 milliarder kroner årligt. Samlet giver det 3,5 milliarder kroner til en klimainvesteringer frem mod 2040. En del af pengene kommer desuden fra den nye CO2-afgift.

Læs mere om den grønne fond her.

CO2-afgift

Fredag middag blev en bred aftale – igen med partier fra store dele af salen – enige om den længe omdiskuterede CO2-afgift. I store træk er det ekspertgruppens model 2, som partierne har valgt. En forskel er, at tre brancher får en ekstra håndsrækning til grøn omstilling på grund af vanskelige kår: fiskefartøjer, indenrigsfærger og gartnerier. Disse penge får øremærkede midler til grøn omstilling.

En anden forskel er, at Aalborg Portland og andre virksomheder med mineralogiske processer får hævet afgiften en smule, fra 100 kroner per ton CO2 i 2030 til 125 kroner.

Og så er partierne enige om, at aftalen skal give ekstra 0,6 millioner ton CO2-reduktioner i 2030, så de samlede reduktioner ender på 4,3 millioner ton. Hvor meget der kommer fra afgiften og CO2-fangst og -lagring, fremgår ikke. I regeringens udspil fra april var det cirka halvdelen fra hver.

Endnu et nyt element er, at regeringen vil undersøge, om man kan fritage biogas for CO2-afgift. Det vil, hvis det indføres, kun gælde ustøttet biogas.

Læs mere om CO2-afgiften her.

Kilometerbaserede afgifter

Også fredag meldte Transportministeriet, at regeringen og støttepartierne er blevet enige om vilkårene for kilometerbaserede, CO2-differentierede vejafgifter for lastbiler. Egentlig blev partierne for knap to år siden, i december 2020, enige om afgiften, men nu er vilkårene fastlagt – hvilket ender med at give ekstra reduktioner i forhold til aftalen i 2020. Det skyldes, at partierne strammer CO2-kravene så meget som muligt, og at lastbiler får lov til at blive større og tungere, hvorved de kan fragte flere varer.

Således giver aftalen samlet 0,3 millioner ton til 2025-målet og 0,4 millioner ton i 2025.

Læs mere om de vejafgifterne her.

Massiv VE-udbygning

Et bredt flertal blev lørdag morgen enige om en historisk udbygning af vedvarende energi. Partierne er enige om at udbyde 4 gigawatt ekstra havvind til realisering senest i 2030. Det kommer ud over de 2 GW havvind, som blev aftalt med Finanslov 2022. Det betyder, at Danmark kan femdoble produktionen af havvindmøllestrøm de næste otte år.

Aftaleparterne ønsker en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Der afsættes som noget nyt en særlig pulje til tagbaserede solcelleanlæg.

Læs mere om VE-aftalen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce