Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningMens Folketinget officielt er gået på sommerferie, så har det modsatte været tilfældet for mange klimapolitikere og embedsfolk de seneste uger. De har arbejdet for at lande en række klimaaftaler.
Som perler på en snor blev de landet fredag og lørdag.
Klimamonitor giver her det korte overblik – og linker til mere læsning.
Grøn fond
Med et fikst lille greb har et bredt flertal af både røde og blå partiere skaffet milliarder til grøn omstilling. Ved at ændre pensionsregler øges beskatningsgrundlaget – forventeligt – og pengene skal gå til en grøn fond.
Der reserveres halvanden milliard kroner i 2024, og i årene efter frem mod 2040 afsættes 3,25 milliarder kroner årligt. Samlet giver det 3,5 milliarder kroner til en klimainvesteringer frem mod 2040. En del af pengene kommer desuden fra den nye CO2-afgift.
Læs mere om den grønne fond her.
CO2-afgift
Fredag middag blev en bred aftale – igen med partier fra store dele af salen – enige om den længe omdiskuterede CO2-afgift. I store træk er det ekspertgruppens model 2, som partierne har valgt. En forskel er, at tre brancher får en ekstra håndsrækning til grøn omstilling på grund af vanskelige kår: fiskefartøjer, indenrigsfærger og gartnerier. Disse penge får øremærkede midler til grøn omstilling.
En anden forskel er, at Aalborg Portland og andre virksomheder med mineralogiske processer får hævet afgiften en smule, fra 100 kroner per ton CO2 i 2030 til 125 kroner.
Og så er partierne enige om, at aftalen skal give ekstra 0,6 millioner ton CO2-reduktioner i 2030, så de samlede reduktioner ender på 4,3 millioner ton. Hvor meget der kommer fra afgiften og CO2-fangst og -lagring, fremgår ikke. I regeringens udspil fra april var det cirka halvdelen fra hver.
Endnu et nyt element er, at regeringen vil undersøge, om man kan fritage biogas for CO2-afgift. Det vil, hvis det indføres, kun gælde ustøttet biogas.
Kilometerbaserede afgifter
Også fredag meldte Transportministeriet, at regeringen og støttepartierne er blevet enige om vilkårene for kilometerbaserede, CO2-differentierede vejafgifter for lastbiler. Egentlig blev partierne for knap to år siden, i december 2020, enige om afgiften, men nu er vilkårene fastlagt – hvilket ender med at give ekstra reduktioner i forhold til aftalen i 2020. Det skyldes, at partierne strammer CO2-kravene så meget som muligt, og at lastbiler får lov til at blive større og tungere, hvorved de kan fragte flere varer.
Således giver aftalen samlet 0,3 millioner ton til 2025-målet og 0,4 millioner ton i 2025.
Læs mere om de vejafgifterne her.
Massiv VE-udbygning
Et bredt flertal blev lørdag morgen enige om en historisk udbygning af vedvarende energi. Partierne er enige om at udbyde 4 gigawatt ekstra havvind til realisering senest i 2030. Det kommer ud over de 2 GW havvind, som blev aftalt med Finanslov 2022. Det betyder, at Danmark kan femdoble produktionen af havvindmøllestrøm de næste otte år.
Aftaleparterne ønsker en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
Der afsættes som noget nyt en særlig pulje til tagbaserede solcelleanlæg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar