0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Her er alle klimaaftalerne, Folketinget har vedtaget denne valgperiode

Genbesøg tre års klimapolitik og få det store overblik over, hvilke klimaaftaler partierne har været med til at stemme igennem.

26. august 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingsvalget i 2019 var et klimavalg. Politikerne lovede grøn handling, og siden er et væld af klimaaftaler blevet forhandlet på plads på Christiansborg.

I hvert fald 18 aftaler er det blevet til de seneste tre år.

Nu er det snart tid til at stemme igen, hvis man skal tro radikale trusler og jungletrommer.

Derfor har vi på Klimamonitor gjort status over Folketingets klimahandling i denne nu døende valgperiode.

Ved at gennemgå aftaleteksterne fra samtlige klimaaftaler siden valget i 2019 har vi opgjort en vedtaget reduktion på 15,4 millioner ton CO2 ud af de 20 millioner ton, der skal til for at nå 70-procentsmålet i 2030.

Det tal kan være behæftet med en mindre usikkerhed. Selv opgør Klimaministeriet sine CO2-reduktioner til 14,7 millioner ton. Differencen kan forklares med, at ikke alle aftaler fra perioden endnu er fuldt udmøntet – eller at nogle af aftalernes reduktioner går igen i flere aftaletekster.

11 partier har på skift været med til at vedtage disse reduktioner.

Nogle partier har stået over aftaler, fordi de har været for bløde, mens andre har forladt forhandlingsbordet på grund af for strenge krav.

Opgørelsen over partiernes andel i klimaaftalerne kan ses her.

18 aftaler, 15,4 millioner ton CO2-reduktioner og 11 involverede partier på tre år.

Klimapolitikken har været fyldt med drama, beskyldninger om greenwashing og store skridt fremad, der før syntes umulige.

Tag med hele vejen tilbage til begyndelsen af valgperioden i denne tidslinje og se, hvordan det er gået styk for styk.

Tidslinje

    1. Koncentration af CO2 i atmosfæren stiger

      På grundlovsdag den 5. juni 2019 vinder Socialdemokratiet Folketingsvalget efter en valgkamp præget af krav til klimahandling.

      Samtidig står en måler på vulkanen Mauna Loa i Hawaii og analyserer atmosfærens indhold af CO2-partikler.

      Den juni i 2019 måler observatørerne en CO2-koncentration på 413,66 PPM (Parts Per Million).

      Da den forrige Venstre-ledede regering tiltrådte i 2015, var andelen på 402,88 PPM, og da Helle Thorning Schmidt sidst førte Socialdemokratiet i regering i 2011, var niveauet på 389 PPM.

      Mængden af CO2 udledt til vores atmosfære går kun én vej.

      Den nye regering skal de næste år forsøge at afbøde den udvikling med nye klimamål for 2030 og 2050.

    1. Jens Dresling/Ritzau Scanpix

      Finansloven for 2020

      Den socialdemokratiske regerings første finanslov blev rost for at tage gode, grønne skridt, der særligt kunne kategoriseres som uddeling af store summer penge til grøn omstilling - selv om grønne stemmer skreg på mere.

      Der blev afsat to milliarder kroner til at udtage landbrugsjord, 100 millioner kroner til en skovfond og 20 millioner kroner om året til udlægning af urørt skov.

      “Danmarks Grønne Fremtidsfond” blev oprettet med 25 milliarder kroner i sig, som skal lånes til grønne investeringer.

      Samtidig blev en afgiftsstigning på elbiler annulleret, hvilket også har krævet finansiering.

      Aftalen vedtog også mindre skridt i retning mod større beslutninger, som for eksempel igangsættelse af forundersøgelser til energiøerne.

      Reduktioner i 2030: 0,5 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, RV, Ø, Å

    1. Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

      Grøn Boligaftale

      Lejernes egne penge fra Landsbyggefonden skal bruges til klimavenlige energirenoveringer af den almene boligsektor, besluttede partierne bag aftalen.

      Boligaftalen tog en række indledende skridt med en økonomisk pulje til forsøg udi bæredygtigt byggeri, træbyggeri, grøn cement og øget digitalisering.

      Men skridtene var små og grundlæggende, og aftalen har derfor kun fået noteret sig en lille klimareduktion.

      Reduktioner i 2030: 0,05 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, RV, Ø, Å, V, K, DF

    1. Jens Dresling/Ritzau Scanpix

      Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

      En af de mest kontroversielle klimaaftaler i valgperioden, hvor kimen til en liberalisering af affaldssektoren blev sået.

      For at komme udledninger fra forbrændingen af affald til livs, fokuserede aftalepartierne på at nedbringe den samlede forbrændingskapacitet i Danmark - og på at bremse importen af affald fra udlandet.

      Affald skal i højere grad genanvendes, lød det, og derfor skulle der findes reduktioner i form af lukkede ovne og skorstene.

      Kommunernes Landsforening forsøgte at lave en dødsliste over affaldsanlæg, der kunne lukke på grund af ineffektivitet, men den blev forkastet, og sektoren kigger derfor nu ind i en liberalisering, hvor anlæggene skal kæmpe på pris og klimaeffektivitet om at overleve.

      Forventningen fra Slotsholmens regneark er, at lukkede affaldsforbrændinger som følge af konkurrence vil resultere i CO2-reduktioner.

      Men Klimarådet anerkender ikke den udvikling som sikker. Det er stadig et gæt på en teoretisk udvikling, påpeges det.

      Reduktioner i 2030: 0,7 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, RV, Ø, Å, V, K, LA

    1. Klimaaftale for energi og industri

      Regeringens på det tidspunkt største klimaaftale satte energiøerne i søen og boostede PtX og lagring af CO2. To elementer, der er blevet som en rettesnor for resten af regeringens klimapolitik med støtte til nye teknologier og fokus på udbygning af havvind.

      Energiøerne skulle levere 5 GW strøm i 2030, men det er siden blevet udskudt med flere år.

      I stedet planlagde aftalen reduktioner for 3,4 millioner ton CO2, særligt i form af tilskud til fangst og lagring af CO2, omlægning af afgifter på varme, udfasning af olie- og gasfyr og fremme af biogas.

      Det skal dog noteres, at regeringen også regnede reduktionen på 0,7 millioner ton fra affaldsaftalen med i denne aftales samlede reduktioner.

      Reduktioner i 2030: 3,4 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, RV, Ø, Å, V, K, LA, DF

    1. Koncentration af CO2 i atmosfæren stiger

      Et år efter valget viser måleren på Hawaii, at CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger.

      Denne dag viser måleren 418,08 PPM (Parts Per Million).

      Da regeringen tiltrådte, var det 413,66 PPM.

    1. Opfølgning til 'Klimaaftale for energi og industri’

      Den konkrete udformning af tilskudspuljerne til udfasning af olie- og gasfyr blev her endeligt vedtaget, hvor nye varmepumper og mere fjernvarme skal erstatte fyrene.

      Reduktioner i 2030: 0,7 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, RV, Ø, Å, V, K, LA, DF

    1. Aftale om fremtiden for olie- og gasindvindingen i Nordsøen

      Folketinget satte officielt en slutdato på produktionen af olie- og gas i Nordsøen, da man med aftalen annullerede den 8. udbudsrunde på ressourcejagt i området.

      Fra 2050 er den fossile æra slut.

      Beslutningen fik den internationale afdeling af Greenpeace til at rose Danmark for at gå forrest som olieproducerende land, selv om der stadig kan pumpes olie op i flere årtier, og Enhedslisten nægtede da også at være med i denne aftale.

      Reduktioner i 2030: 0,01 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, RV, V, K, DF

    1. Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

      Grøn omstilling af vejtransporten

      En klimaaftale, der stadig diskuteres i dag. I første omgang skønnede aftalen at levere 775.000 grønne biler i 2030 - med håb om, at det stiger til en million.

      Det er dog væsentligt her at lægge mærke til frasen “grønne biler”, som har udvidet forståelsen og skabt diskussion lige siden.

      Frasen rummer nemlig også hybridbiler, der både kører på batteri og benzin. Aftalen giver en række afgiftsfordele, der fremmer hybridbiler, selv om forskning har fastslået, at de har en væsentlig CO2-udledning.

      Disse afgifter står stadig til diskussion i dag, ligesom skatteministerens rolle her har været til diskussion.

      Aftalen rummer også en udskiftning af det såkaldte iblandingskrav til et fortrængningskrav i benzin. Det betyder groft sagt, at man vendte processen om: Det er tilladt at iblande flere nye ting som PtX-produkter, så længe det fortrænger CO2 i benzinen.

      Reduktioner i 2030: 2,1 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, R, Ø

    1. Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

      Finansloven for 2021 og grøn genopretning

      En finanslov med færre reduktioner end året før.

      Blandt de grønne punkter var penge afsat til at udtage 5.000 hektar landbrugsjord, til at fremme CCS, mere bæredygtigt byggeri og til at teste pyrolyse-teknologi.

      Reduktioner i 2030: 0,2 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, R, Å

    1. Jens Dresling/Ritzau Scanpix

      Aftale om grøn skattereform

      Regeringens første aftale om en grøn skattereform blev for grønne iagttagere set som en stor fuser.

      Mens klimaøkonomiske eksperter havde anbefalet et signal om en høj og ensartet CO2-afgift, endte aftalepartierne med at skubbe fastlæggelsen af afgiftens niveau til efter en ekspertgruppes vurdering - det endte med at tage halvandet år.

      I denne skattereform justerede partierne i stedet på blandt andet energiafgifter.

      Reduktioner i 2030: 0,5 millioner ton CO2

      Partier i aftalen: S, SF, RV, V, K

    1. Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

      Regeringen vil bygge gasledning til Lolland-Falster

      Vi kommer ikke udenom at nævne regeringens nye gasrør til Lolland-Falster, der skal hjælpe Nordic Sugar med at skifte fra olie til gas.

      Regeringen argumenterer for, at gasrøret på sigt skal fyldes med biogas, der er CO2-neutralt.

      Samtidig har kritikerne indvendt, at røret har en negativ samfundsøkonomisk effekt, og at det skaber et dyrt lock-in på gasforbrug, der istedet burde elektrificeres.

      Gasrøret har endnu ikke fået direkte indflydelse på klimafremskrivningerne og figurerer derfor ikke i den samlede reduktionsoversigt.