0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Her ses en fabrik, hvor palmeolie presses, renses og behandles. Arkivfotoet er fra Colombia og fra 2018.

»På ingen måde bæredygtigt«: Eksperter kritiserer grøn dansk frontløber for at bidrage til palmeolieindustri i hjertet af Amazonas

Topsøe vil levere deres kemiteknologi til en brændstoffabrik, der skal ligge i hjertet af Amazonas og bruge palmeolie fra plantager i regnskovsområder. Det vækker kritik fra eksperter, men Topsøe fastholder behovet for at bruge biobrændstof til flyfarten.

Henrik Wenzel er først skeptisk, da Klimamonitor ringer.

Som professor ved Syddansk Universitet med ekspertise i bæredygtighed og livscyklusvurderinger betegner han det som »mystisk«, da Klimamonitors journalist fortæller, at den højt estimerede danske kemikoncern Topsøe har planer om at bidrage til at lave biobrændstof af palmeolie – det mest udskældte biobrændsel – fra hjertet af Amazonas.

Det er en koncern, hvis topchef for to år siden meldte, at de vil investere massivt for at »gå foran og levere teknologierne til at reducere kulstofsemissioner fra kemikalier og brændstoffer«.

Professoren beder om at få tilsendt dokumentation.

Topsøe kalder i en pressemeddelelse det nye produkt for Sustainable Aviation Fuel, SAF, altså bæredygtigt flybrændstof.

Da SDU-professoren efter halvanden time svarer på mailen, kalder han oplysningerne »meget overraskende«

»De kalder det SAF, men det er det jo ikke. Det er på ingen måde bæredygtigt.«

Han er blot én af flere eksperter og miljøorganisationer, der over for Klimamonitor kommer med skarp kritik af Topsøe for projektet. Netop palmeolie er en af de mest klimaskadelige råvarer til biobrændsler, lyder kritikken.

Hjertet af skoven

Den 19. oktober fortæller Topsøe offentligheden, at Brasil Biofuels har valgt dem til at levere teknologien til at producere brændstofferne. Her nævner danskerne ikke, at det sker på baggrund af palmeolie.

Fabrikken skal opføres i Manaus midt i Amazonas og skal fra 2025 kunne producere en halv million ton brændstof om året.

Google Maps
Foto: Google Maps

Hos Topsøes partner forsøger man på ingen måde at skjule, hvad projektet drejer sig om.

I en pressemeddelelse fra 13. april fortæller Brasil Biofuels, at de samarbejder med brændstofselskabet Vibra.

Palmeolien skal komme fra »Sao Joao da Baliza, der er kendt for dets tropiske regnskovsklima, ideelt for palmedyrkning,« skriver Brasil Biofuels.

Et satellitfoto af Sao Joao da Baliza ser sådan ud:

Google Maps
Foto: Google Maps