Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDen store amerikanske klimapakke, IRA, satte gang i mange debatter i Europa om, hvordan et muligt modsvar kunne se ud. Tirsdag vil EU-Kommisionen præsentere deres forslag til den såkaldte ’Netto-nul industrilov’, som kan have stor betydning for den grønne industri.
Ét af de ømme punkter er, hvilke teknologier Kommisionen vil inkludere i deres definition af en ’strategisk netto-nul-teknologi’, da det kan være med til at afgøre, hvor store støttebeløb og lempet lovgivning ender.
Et læk af et udkast til forslaget sætter et mål for, at hele 40 procent af det europæiske forbrug af disse grønne teknologier i 2030 skal produceres i EU ved at tillade de strategiske teknologier adgang til støtte, strømline lovgivningen for teknologierne, give dem prioriteret status i juridiske bestridelser og give myndigheder tilladelse til at tilsidesætte miljølovgivning.
Sammen med fremlæggelsen af forslaget til Netto-nul industrilov udgiver Kommisionen også forslag til revision af reformen af EU’s interne elmarket, der forventes at være ændringer til det underliggende design af EUs elnet samt et forslag til en Europæisk lov om kritiske råstoffer, som skal sikre forsyningskæder for kritiske råstoffer til grøn teknologi.